22 Sep 2019  

KBH: Spredte skyer, 13 °C

Splittelse og konkurrence prægede G7-topmødet

Syv rigeste industrinationer

Splittelse og konkurrence prægede G7-topmødet

Overværede vi lige et af de mest stormfulde G7-topmøder i historien, spørger Wall Street Journal. Modsætningerne kom helt op til overfladen på topmødet i Biarritz i Frankrig for verdens syv rigeste industrinationer og EU.

Donald Trump og den franske præsident Emmanuel Macron på G7-topmødet.
FOTO: Ludovic Marin/AFP/Ritzau Scanpix
1 af 1

Modsætninger, splittelse, rivalisering og trusler var der mange af på det netop overståede G7-topmøde i Biarritz i Frankrig.

Intet fælles kommuniké fra G7-topmødet tyder på, at der fortsat eksisterer dybe spændinger og uenigheder.
Remi Bourgeot, fransk økonom

Flere end normalt, bemærker den amerikanske finansavis Wall Street Journal. Og det arabiske dagblad Gulf News beskrev G7-mødet som "et af de mest stormfulde i historien".

Og det var ikke kun, fordi værten, Emanuelle Macron, havde inviteret Irans udenrigsminister, Mohammad Javad Zarif, på gæstevisit søndag. Til stor fortrydelse for Donald Trump og USA, bemærker netportalen commondreams.org.

Da det årlige G7-topmøde for stats- og regeringsledere fra verdens syv største industrimagter, USA, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan, Storbritannien og Canada samt EU-kommissionen, sluttede mandag, stod uenighederne mellem mange lande lysende klart, lyder det fra commondreams.org.

– Intet fælles kommuniké fra G7-topmødet tyder på dybe spændinger og uenigheder, siger den franske økonom Remi Bourgeot til det kinesiske nyhedsbureau Xinhua.

Handelskrig

Den første uenighed opstod allerede før selve topmødet. USA's Donald Trump kritiserede offentligt Emmanuel Macron for ikke at sætte handelskrigen mellem Kina og USA højere på dagsordenen på mødet.

Kort før afrejsen i fredags slog Trump tonen an, da han meddelte, at "store amerikanske virksomheder beordres hermed til straks at begynde at lede efter alternativer til Kina".

Det fik straks kursen på amerikanske aktier på Dow Jones-indekset til at falde med 1,7 procent og Nasdaq-indekset med 2,2 procent.

Trumps finansminister, Steven Mnuchin, erklærede kort efter på Fox-TV, at præsidenten rent faktisk har magt til at tvinge amerikanske virksomheder til at forlade Kina, "hvis han beslutter at erklære en såkaldt nødsituation".

USA's handelskrig mod Kina bekymrede især en del europæiske lande, og det kom tydeligt til udtryk på G7-topmødet, skriver dagbladet South China Morning Post.

>> LÆS OGSÅ: Kina stopper alle køb af landbrugsprodukter fra USA

For eksempel udtrykte Storbritanniens nye premierminister Boris Johnson lørdag bekymring over "snigende protektionisme". Han sagde, at dé, der støtter straftold og ekstra afgifter, "risikerer at pådrage sig skylden for nedgangen i den globale økonomi", citerer BBC.

Og da han sad overfor Trump søndag på topmødet, sagde Johnson: "Vi går ind for handelsfred".

Handelskrig med EU?

Ikke nok med at Trump drejede skruen i handelskrigen mod Kina en ekstra omgang – han truede også Frankrig op til G7-topmødet, skriver det franske dagblad L'Humanité.

Frankrig vedtog i juli at pålægge omkring 30 store techfirmaer som Facebook, Google og Amazon en digital skat på tre procent, og det er faldet Donald Trump for brystet.

Hvis Frankrig lægger ekstra afgifter på amerikanske techfirmaer, vil USA beskatte fransk vin, "som de aldrig har set før," tweetede Donald Trump.

Det fik straks EU-præsident Donald Tusk til at reagere.

– Jeg agter at beskytte fransk vin med ægte beslutsomhed (...) Hvis USA indfører told, svarer EU igen med samme mønt, sagde han på vej til G7-topmødet i Biarritz ifølge Washington Post.

Ifølge den amerikanske TV-station CNN indgik USA og Frankrig dog et kompromis på G7-topmødet. Det betyder, at den digitale skat bliver droppet, så snart der kommer en international skat på firmaerne, kontrolleret af OECD – Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling.

– Vi har nået en meget god aftale, sagde Emmanuel Macron på en fælles pressekonference med Donald Trump i Biarritz.

Men USA truer stadig med at indføre told på europæisk bileksport, medmindre EU accepterer at give indrømmelser til amerikansk landbrugseksport, skriver Washington Post.

Brexit og Mercosur

Men også mellem EU-landenes statsledere var der synlige uenigheder, trusler og angreb, bemærker L'Humanité.

Den britiske premierminister Boris Johnson truede på G7-mødet med, at Storbritannien ikke vil betale en betydelig del af de 39 milliarder pund, som EU mener, briterne skal betale ved udtræden af Unionen.

Også imellem andre EU-lande opstod der på topmødet uenigheder.

Selv om G7-landene aftalte at give mindst 20 millioner euro til at bekæmpe skovbrandene i Amazonas' regnskov, truer Frankrig med ikke at underskrive handels- og investeringsaftalen mellem EU og de fire Mercosur-lande Brasilien, Argentina, Paraguay og Uruguay, fordi den brasilianske præsident Jair Bolsonaro nægter at gribe ind mod brandene.

Macrons talsmand udtalte i weekenden ifølge nyhedsbureauet Reuters, at Frankrig derfor vil blokere for handelsaftalen med Brasilien og dets naboer: 

– Under disse betingelser vil Frankrig modsætte sig Mercosur-aftalen, som den er, sagde talsmanden.

Men prompte mødte dette skridt modstand fra Tyskland, fordi landets store bilselskaber vil drage fordel af handelsaftalen, der endnu ikke er blevet ratificeret af EU's parlamenter.

Ulighed og G7

G7-værten Emmanuel Macron havde officielt lagt op til, at debat om ulighed skulle være et centralt tema på topmødet.

"Under G7-mødet vil Frankrig sørge for, at kilderne og årsagerne til ulighed vil blive diskuteret, og arbejde for, at der bliver gjort reelle fremskridt", lød det forud for mødet.

Til lejligheden havde Macron inviteret en række lande uden for G7 til at overvære topmødet, og som han håbede ville være med til at mindske ulighed. Det gælder "fire store lande": Australien, Chile, Indien og Sydafrika samt fire afrikanske lande: Burkina Faso, Egypten, Senegal og Rwanda.

Frankrigs egen løsning

Der blev vedtaget en række resolutioner og handlingsplaner – blandt andet om, at Verdenshandelsorganisationen (WTO) skal ændres "for at gøre den mere effektiv til hurtigt at løse tvister og udrydde illoyal handelspraksis".

Jeg erklærer hermed G7 for illegitimt. Som brand-stiftere er de ansvarlige for økologisk katastrofe og social ulighed. 
Aurelie Trouve, Alternative G7 

Det kom også til flere handlingsplaner for Sahel-partnerskaberne i Afrika, samarbejdet mellem G7 og Afrika, om kvinders iværksætteri i Afrika, den digitale udvikling i Afrika og gennemsigtighed i offentlige indkøb og den fælles kamp mod korruption.

Topmødet var så præget af modsætninger, at der ikke kunne udsendes det sædvanlige fælles kommuniké, noterer BBC.

>> LÆS OGSÅ: Halvdelen af verden lever i fattigdom

Samlet set kom der intet ud af G7-topmødet til gavn for de fattigste, skriver L'Humanité. Det blev ved de fine ord om at udrydde ulighed. Macron kunne ikke tilbyde nogen løsninger, skriver avisen.

"Eneste løsning var, ifølge Macron, behovet for at hævde EU's og Frankrigs egen magt". 

"G7 er illegitim"

Efter at 24.000 mennesker lørdag deltog i en demonstration ved den fransk-spanske grænse og 15.000 i et modtopmøde mod G7-lederne, fordømte Aurelie Trouve fra paraplybevægelsen Alternative G7:

– Jeg erklærer hermed G7 for illegitimt. Som brandstiftere er de ansvarlige for den økologiske katastrofe med massiv udvinding af fossile brændstoffer, skovrydning og skammelig støtte til de multinationale, der sviner miljøet, sagde hun ifølge TV-stationen TeleSur.

Hun gentog, at G7 vedligeholder et system, der har ført til enorm øget ulighed.

Næste års G7-topmøde bliver afholdt på et af Donald Trumps golfresorts i USA, Trump National Doral Miami Golf Resort.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. aug. 2019 - 13:36   28. aug. 2019 - 14:10

Frankrig

ah@arbejderen.dk
Fakta: G7
  • G7 er en koalition af syv af verdens førende industrilande: USA, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan, Storbritannien og Canada samt EU-kommissionen.
  • I marts 2014 blev Rusland suspenderet fra G8 på grund af indlemmelsen af Krim i Den Russiske Føderation, og sammenslutningen kaldes herefter G7.
  • Den mødes en gang årligt til topmøde for blandt andet at diskutere den globale politiske og økonomiske situation.
  • Formandskabet for samarbejdet går på skift mellem landene.
  • Det første topmøde blev holdt i 1975 i den franske by Rambouillet med seks lande: USA, Japan, Frankrig, Storbritannien, Tyskland og Italien. Canada kom med i 1976, EU-kommissionen deltog for første gang i 1977, og Rusland deltog for første gang som fuldgyldigt medlem i 1998.