25 Sep 2018  

KBH: Let skyet, 12 °C

Sortlistet økonomiminister

Italiensk krise:

Sortlistet økonomiminister

Den italienske præsident nægter at anerkende den finansminister, som partierne 5.stjernebevægelsen og Lega har udpeget, angiveligt fordi han er skeptisk overfor euroen.

FOTO: Quirinale.it CC 4.0
1 af 1

Italiens præsident Sergio Mattarelle nægtede søndag at godkende Paolo Savona til posten som finansminister i en ny italiensk regering. 

Paolo Savona er udpeget af de to EU-skeptiske partier Lega og 5-stjernebevægelsen. De to partier vandt hver for sig valget den 4. marts, og er nu gået sammen for at danne regering.  

Vi har brug for forberede en Plan B for at komme ud af euroen.
Paolo Savona, afvist økonomiminister i Italien

Præsidenten forsvarer sig ifølge nyhedsbureauet Ansa med, at usikkerhed om Italien stilling til euroen har rystet de finansielle markeder. 

Ifølge nyhedsportalen EU-Observer har Paolo Savona en skeptisk holdning til euroen. Han har i sin seneste bog kaldt den for et "Tysk Fængsel". 

– Vi har brug for forberede en Plan B for at komme ud af euroen om nødvendigt... alternativet er at ende som Grækenland, skriver Paolo Savona i sin seneste bog. 

Præsident Mattarellas beslutning om ikke at efterkomme indstillingen har kastet landet ud i en politisk krise. Således har Guiseppe Conte sagt, at han ikke vil være premierminister for de to partier alligevel, og 5-Stjerne Bevægelsen vil søge at tvinge præsidenten til at gå af gennem en form for rigsret.

Præsidenten har i stedet udpeget Carlo Cottarelli, der tidligere har arbejdet for det Internationale Valutafond IMF, som midlertidig premierminister for et forretningsministerium, indtil der kan udskrives nyvalg. Det kræver dog, at Cottarelli bliver godkendt af parlamentet, hvor Lega og 5-stjernebevægelsen har flertal.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters skal Cottarelli hurtigt godkende et foreløbigt budget, samt bane vejen for nyvalg senere på året. 

28. maj. 2018 - 14:57   28. maj. 2018 - 16:39

Italien

rj@arbejderen.dk