18 Nov 2019  

KBH: Overskyet, dis, 9 °C

Slag om EØS på stort fagforbunds kongres

Flere norske fagforeninger vil ud

Slag om EØS på stort fagforbunds kongres

Onsdag bliver det afgjort, om Fellesforbundet, Norges største fagforbund, vedtager at forkaste EØS, der binder landet til EU's indre marked.

Norge er med i EU's indre marked på grund af EØS-aftalen. Det bekymrer mange delegerede på Fellesforbundets kongres.
FOTO: Fellesforbundet
1 af 1

Det overordnede tema på dette års kongres i Norges største fagforbund, Fellesforbundet, er forholdet til landets EØS-aftale.

Fellesforbundet svarer på mange måder til det danske fagforbund 3F.

Stadig flere udenlandske busser kører på norske veje. Det fører til færre norske selskaber og lavere lønninger.
Joakim Hagen, buschauffør

EØS står for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, der er betegnelsen for den fælles økonomiske aftale indgået mellem tre af EFTA-landene (Norge undtagen Svalbard, Island og Liechtenstein) og EU. 

Norge er med i EU's indre marked på grund af EØS-aftalen og må derfor rette sig efter det indre markeds regler om den frie strøm af varer, kapital, tjenesteydelser og arbejdskraft.

Ud af EØS

Et stort antal delegerede på Fellesforbundets kongres i Oslo gav udtryk for, at de ønsker, at Norge opsiger EØS-aftalen og træder ud. For eksempel stillede Fellesforbundets største afdeling – i Bergen – et forslag om at træde ud af EØS.

  • De mener, at EØS-aftalen giver EU for meget magt i Norge.
  • De vil erstatte aftalen med en handelsaftale.
  • De kræver en folkeafstemning om EØS-aftalen. Norge kan nemlig frit vælge at opsige EØS-aftalen med et års varsel.
  • I EØS-aftalen hedder det, at der efter en annullering skal føres forhandlinger om at finde praktiske løsninger, som både Norge og EU er tjent med.
  • Hvis EØS-aftalen bortfalder, træder den tidligere frihandelsaftale med EU igen i kraft.
  • Frihandelsaftalen med EU giver toldfrihed for alle industrivarer – Norge kan sælge sine varer til EU uden told og andre handelshindringer.

Løndumping

170 delegerede gik på talerstolen under diskussionen om EØS. Især transportarbejdere påpegede ifølge den norske avis Klassekampen, at EØS tillader et stort antal udenlandske selskaber på vejene – mange af dem med forhold langt under den norske standard.

I branchen er der stor bekymring for omfanget af løse vikarjobs. Og i byggebranchen er mange udenlandske arbejdere ansat uden kontrakter. Det har betydet faldende organisationsgrad, da de ikke melder sig i norsk fagforening.

Buschaufføren Joakim Hagen sagde søndag, at EØS opstiller en række udfordringer for turistbusbranchen. Hagen gav udtryk for, at stadig flere udenlandske busser kører på norske veje. Det fører til færre norske selskaber og lavere lønninger:

– Norske selskaber taber. Norge taber, sagde buschaufføren.

Den stærkestes lov

Joakim Hagen kritiserede, at EU's friheder efterhånden er "den stærkestes lov". Den frie strøm af arbejdskraft fremmer konkurrencen om lønninger og arbejdsvilkår mellem norsk og udenlandsk arbejdskraft. Social dumping overalt i Europa er resultatet, mente buschaufføren.

– EØS fører til, at vi følger reglerne for det indre marked og nye EU-direktiver, sagde Joakim Hagen.

– Det fører til bestemmelser, som vi ikke ønsker i Norge, sagde en anden transportarbejder fra talerstolen.

Endnu andre påpegede, at EU overruler regering, Storting og Højesteret. Og her hjælper LO's kongresvedtagelse om, at norsk lov- og aftalesystem skal have forrang fremfor EU's regler ikke, lød det.

Flere delegerede slog til lyd for, at LO på sin kongres i 2021 skal vedtage en udmeldelse af EØS. Samme år er der Stortingsvalg, hvor det socialdemokratiske Arbeiderpartiet (Ap) håber på at kunne komme til magten.

Kritik af socialdemokraterne

Rørlæggeren Boye Ullmann nævnte på Fellesforbundets kongres vikarbureaudirektivet som eksempel på, hvordan "Ap bøjer sig for EU". Direktivet blev vedtaget i Norge i 2012, da Ap's Jens Stoltenberg var statsminister. Mange i fagbevægelsen mener, at direktivet betyder masser af vikaransatte uden rettigheder – de trykker lønnen.

Boye Ullmann fyrede en bredside af mod Arbeiderpartiets formand, Jonas Gahr Støre, der mandag talte til kongressens delegerede.

– Støre, du er pinedød mere loyal overfor Bruxelles, end de mørkeste biskopper var overfor Vatikanet i middelalderen. Du godtager jo alt fra EU. Det nationale handlingsrum er tabt for os, tordnede Ullmann fra talerstolen, citerer nrk.no.

Formanden for Fellesforbundet, Jørn Eggum, er ligesom Støre tilhænger af EØS.

– Dét, som EØS primært giver os, er en stabil og forudsigelig markedstilgang, siger Eggum. Fellesforbundets formand og flertallet i bestyrelsen er tilhængere af EØS. Onsdag kort før kongressens slutning skal de delegerede stemme.

Kompromisforslag

Ifølge det norske dagblad Klassekampen er modstanden mod EØS så stor blandt Fellesforbundets delegerede, at formand og bestyrelse er kommet med et kompromisforslag, der opfordrer regeringen til at igangsætte en "offentlig undersøgelse af alternativer til EØS".

Dét har Arbeiderpartiet indtil nu afvist. Partiets leder Jonas Gahr Støre sammenlignede det i maj med at "fortælle konen gennem 30 år, at man ville undersøge alternativer til ægteskab".

I talen på kongressen lød andre toner:

– Mit udgangspunkt er, at ingen bliver mindre kloge ved at tilegne sig viden.

Kompromisforslaget, som Klassekampen beskriver det, anmoder den borgerlige regering om at igangsætte en EØS-undersøgelse. Den skal undersøge både de alternativer, der er til rådighed for EØS, men også om Norge kan få mere "spillerum" indenfor EØS. En tredje ting, regeringen skal undersøge, er fuldt EU-medlemskab.

De alternativer til EØS, der bliver nævnt i kompromisforslaget, er handelsaftalen, som Norge og EU underskrev i 1973, samt at indføre regler i tråd med verdenshandelsorganisationen WTO's regelsæt.

EU er ikke problemet

– EØS er ikke perfekt, og vi er nødt til at arbejde for at gøre det bedre. Vi er åbne for at få mere viden, så vi kan bruge spillerummet bedre. Men det vigtigste nu er at få udskiftet regeringen i Norge og ikke forhandle med EU, tilføjede Jonas Gahr Støre, der mente, at skrækeksemplet er Storbritanniens brexit.

– Usikkerheden opstår, når man vil ud af noget uden at vide, hvad man får i stedet for, sagde Ap-formanden.

Tilllidsmanden Atle Tranøy beskyldte fra talerstolen Støre og tilhængerne af EØS for at anvende "skræmmemetoder" i stil med debatten om norsk EU-medlemskab i 1994.

Atle Tranøy mente, at det ikke er en modsætning at vedtage en udmeldelse af EØS og samtidig finde ud af, hvilke alternativer der er til EØS.

– Hvorfor ikke vedtage begge dele, sagde han efterfølgende til Dagbladet.

Men formanden for Fellesforbundet, Jørn Eggum, fastholdt sin støtte til EØS.

– EØS-aftalen giver os primært en stabil og forudsigelig markedstilgang. Den giver os adgang til andre landes markeder, og så må vi også acceptere det modsatte, sagde han ifølge Fellesforbundets hjemmeside.

Han tilføjede, at problemet ikke er EØS, men regeringen.

– Vi bliver hele tiden udfordret, men ikke i første omgang af EU. Det er de norske politikere, arbejdsgivere og deres organisationer, som svigter, lød det fra talerstolen.

Kongressen slutter i morgen onsdag klokken 14.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


15. okt. 2019 - 12:33   16. okt. 2019 - 11:07

EØS

ah@arbejderen.dk
Fellesforbundet 2019
  • Norges største fagforbund i den private sektor med 142.591 medlemmer ved årets udgang.
  • Siden har Transportarbejderforbundet med omkring 20.000 medlemmer tilsluttet sig Fellesforbundet.
  • Har kongres i Oslo fra 11.-16. oktober 2019.
  • Vigtigste spørgsmål er holdningen til EØS, som Norge er medlem af.

Kilde: Klassekampen

Hvad er EØS
  • EØS står for Europæisk Økonomisk Samarbejdsområde. 
  • EØS-aftalen blev underskrevet i maj 1992 mellem de daværende 12 medlemsstater af EF og de daværende seks EFTA-medlemsstater: Østrig, Finland, Island, Norge, Schweiz og Sverige.
  • Efter en folkeafstemning, der resulterede i et nej, ratificerede Schweiz ikke aftalen. Da aftalen trådte i kraft i 1994, var der derfor 17 deltagerlande. Siden da er tre af de oprindelige EFTA-lande, Østrig, Finland og Sverige, blevet medlemmer af EU, mens Liechtenstein i maj 1995 tiltrådte EØS. Lichtenstein blev medlem af EFTA i 1991.
  • Aftalen gælder derfor nu de 28 EU-medlemsstater og tre EFTA-lande, men ikke Schweiz, som har indgået en handelsaftale med EU.
  • Aftalen betyder, at medlemslande i EØS deltager fuldt ud i EU's indre marked, mod at de gennemfører EU's lovgivning på området. Et land kan dog nedlægge veto mod EU's lovgivning.