21 Oct 2020  

KBH: Overskyet, dis, 12 °C

Skarp kritik fra solidaritetsmøde

Nordisk solidaritet med Venezuela

Skarp kritik fra solidaritetsmøde

Marcos Garcia er stærkt fortørnet over, at et massivt flertal i EU-parlamentet har optrådt som håndlangere for Washington med angreb på Venezuelas lovlige regering.

Deltagerne i det første nordiske solidaritetsmøde med Venezuela, afholdt i Stockholm den 21. september 2016 med deltagere fra Danmark, Norge, Sverige, Finland og Storbritannien.
FOTO: Sven-Erik Simonsen
1 af 1

Marcos Garcia er tillidsmand fra Venezuela. I mange år har han været aktiv i Venezuelas fagbevægelse. De seneste par år har Garcia arbejdet på Venezuelas ambassade i London med den opgave at informere om situationen i sit hjemland – særligt i forhold til den britiske og europæiske fagbevægelse.

Politikere på midten af europæisk politik støtter det angreb på Venezuela, som er sat i værk af USA's ekstreme højrefløj.

Han er stærkt fortørnet over, at et massivt flertal i EU-parlamentet har optrådt som håndlangere for Washington med angreb på Venezuelas lovlige regering.

I december 2014 vedtog et stort flertal i EU-parlamentet en resolution, som fordømmer myndighederne i Venezuela for at undertrykke landets demokratiske opposition. Resolutionen kræver løsladelse af to oppositionsledere, som er arresteret for at have anstiftet vold med døden til følge.

476 medlemmer i EU-parlamentet stemte for, mens 109 stemte imod, 49 undlod at stemme i december 2014. En næsten tilsvarende resolution blev vedtaget igen i marts 2015.

– De afstemninger tolker vi som den europæiske højrefløjs støtte til USA's imperialistiske og interventioniske politik. Med EU's hjælp spredes USA's politik globalt, forklarer Marcos Garcia til de cirka 40 deltagere i et nordisk solidaritetsmøde med Venezuela, som i slutningen af september blev afholdt i Stockholm.

To fra Danmark

Fra Danmark deltog Arne Cheller fra Kommunistisk Parti i Danmark og Sven-Erik Simonsen fra Kommunistisk Parti og dagbladet Arbejderen. De to medbragte en solidaritetshilsen, der desuden var underskrevet af DKP, Dansk-Cubansk Forening og Hands off Venezuela.

Marcos Garcia påpeger, at stemmetallet i EU-parlamentet viser, at også politikere på midten af europæisk politik støtter det angreb på Venezuela, som er sat i værk af USA's ekstreme højrefløj, herunder eksilcubanere bosiddende i Miami. Det er hér lederne af Venezuelas voldelige højrefløj henter både økonomisk og politisk støtte. Blandt dem er højrelederen Leopoldo López, som er én af de to politikere, som EU-parlamentarikerne kræver løsladt, tilføjer Garcia.

López har stået bag nogle af de voldelige protester, som har kostet mindst 43 mennesker livet, beretter Marcos Garcia.

Han beder de deltagende repræsentanter fra Norge, Danmark, Finland og Sverige om to ting: Oplysning om virkeligheden i Venezuela og politisk solidaritetsarbejde for at overbevise demokratiske politikere om, at de skal holde op med at lade sig bruge af højreekstreme kræfter, der kæmper for at vælte den lovlige regering i Venezuela.

>> LÆS OGSÅ: Højrefløjen får ikke præsidentposten før tid

Der er fortilfælde, hvor det er lykkedes at vinde politikere og regeringer for et rigtigt og retfærdigt standpunkt, understreger Garcia:

– Når vi ser på holdningen i FN til USA's blokade mod Cuba, har vi et godt eksempel. Der er næsten enstemmig støtte til Cubas krav om, at USA ophæver blokaden.

Garcias drøm

Marcos Garcia drømmer om, at EU-parlamentet, FN, nationale og internationale fora på samme måde vedtager erklæringer, som støtter fred, udtrykker respekt for Venezuelas selvbestemmelse og anerkender landets arbejde for menneskerettighederne i stedet for at 'hyle med de ulve', som anklager Venezuelas regering for at undertrykke den politiske opposition og begrænse ytringsfriheden.

– For det passer ikke, men hvem tror os, spørger han?

Det er derfor han beder de fremmødte om at lave informations- og oplysningsarbejde, så det yderste højre ikke har så let spil.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


13. okt. 2016 - 17:30   13. okt. 2016 - 17:40

Solidaritet

se@arbejderen.dk
Krisen i Venezuela
  • Venezuelas Bolivarianske revolution kom til magten med valget af Hugo Chávez til præsident i 1999. Chávez var præsident til sin død i marts 2013.
  • Gennem 16 år blev de sociale forhold forbedret. Uddannelse, sundhed, arbejde, bolig og pension blev tilgængelig for alle. 
  • Flere gange forsøgte Venezuelas højrefløj med støtte fra USA at vælte Chávez-regeringen.
  • Siden Nicolas Maduro blev valgt til præsident i april 2013, har højrefløjen skabt nonstop vold og politisk uro, mens det private erhvervsliv saboterer økonomien: Stopper produktion, tilbageholder varer fra butikkerne for i stedet at sælge dem på et sort marked og svindler med import og valuta.
  • Ved parlamentsvalget i december 2015 vandt højreoppositionen flertal. Det gør præsidentens og regeringens arbejde meget vanskeligt. Den 30. marts 2017 suspenderede Venezuelas højesteret parlamentet, fordi det har stoppet sit lovgivende arbejde og således bringer statens funktion i fare.
  • Oppositionen har indsamlet underskrifter for at afsætte præsidenten ved en folkeafstemning, men har ikke opfyldt valglovens krav for at få en folkeafstemning.
  • Lave priser på olie svækker Venezuelas økonomi, og tørke har i flere måneder ramt el-produktionen og landbruget.