10 Dec 2019  

KBH: Ingen skyer af betydning, 4 °C

Senat udskriver nyt præsidentvalg uden Evo Morales

Efter kuppet i Bolivia

Senat udskriver nyt præsidentvalg uden Evo Morales

Et enstemmigt Senat har vedtaget at annullere resultatet af præsidentvalget den 20. oktober og afholde nyvalg næste år. Partiet MAS (Bevægelsen for Socialisme), som Evo Morales tilhører, har i dag flertal i begge Kongressens kamre og vil gå konstruktivt ind i den forestående valgkamp.

Evo Morales støtter planerne om nye valg, hvor han ikke selv kan stille op. Men han fastholder, at han har været udsat for et kup. Her ses han i eksilet i Mexico sammen med den tidligere vicepræsident Alvaro Garcia Linares og tidligere sundhedsminister Gabriela Montano.
FOTO: luisw Cortes/Reuters/Ritzau Scanpix
1 af 1

Medlemmerne af Senatet i Bolivia har enstemmigt vedtaget en lov, som lægger rammerne for et nyvalg til præsident- og vicepræsidentposterne samt af medlemmerne til Kongressens to kamre; Senatet og Deputeretkammeret. Valgene skal afholdes den 12. januar 2020. Den hidtidige præsident Evo Morales kan ifølge loven, der nu er til behandling i Deputeretkammeret, ikke stille op.

Med eller uden Evo, vil vi genoptage vores demokratiske og kulturelle revolution.
Evo Morales

Evo Morales vandt præsidentvalget den 20. oktober med 47 procent af stemmerne, men det resultat er annulleret.

Med udokumenterede påstande om valgsvindel iværksatte højreoppositionen en række protester og voldshandlinger i dagene efter valget.

>> LÆS OGSÅ: Amerikansk ekspert afviser OAS's anklage om valgfusk i Bolivia 

Den 10. november gennemførte politiet og militæret et kup mod Morales, der sammen med vicepræsidenten Álvaro García Linera valgte at træde tilbage og gå i eksil i Mexico – i et forsøg på at stoppe uroen og volden i landet.

>> LÆS OGSÅ: Forsker: USA mastermindede kuppet mod Evo Morales

Partiet MAS (Bevægelsen for Socialisme), som Evo Morales tilhører, har flertal i begge Kongressens kamre, og det er nu partiets politik at gå konstruktivt ind i den forestående valgkamp.

Partiets talskvinde Mónica Eva Copa, som er valgt til ny formand for Senatet, har på TV fortalt, at MAS snarest vil holde en ekstraordinær kongres, hvor partiet skal vælge ny ledelse og herunder sin præsidentkandidat.

Loven, som Senatet har vedtaget, udelukker Evo Morales og García Linera fra at stille op, fordi ingen kandidater, som har været valgt to gange eller mere, tillades at stille op.

Ifølge loven får Kongressen nu 20 dage til at vælge et nyt nationalt valgråd, som får ansvaret for valgets gennemførelse.

Evo Morales støtter aftalen om valg

Fra sit eksil i Mexico støtter Evo Morales planen om at gennemføre et helt nyt præsidentvalg.

Til det argentinske dagblad Pagina12 forklarer Morales, at MAS' valgkamp skal bygge på de enorme sociale fremskridt, som Bolivias fattige og oprindelige befolkning har vundet med Evo Morales som præsident i snart 14 år.

– Vi skal minde om det, der er opnået. Vi skal tale om den aktuelle situation, og vi skal understøtte håbet blandt de nye generationer, siger han til Pagina12.

Under Morales er antallet af fattige på 13 år faldet med 42 procent, og antallet af 'ekstremt fattige' er faldet med hele 60 procent.

Bolivia er i dag fri for analfabetisme, og der er sikret gratis sundhedsvæsen for hele befolkningen, hvilket blandt andet har reduceret børnedødeligheden dramatisk. 

Som præsident og regeringsleder har Evo Morales nationaliseret olie- og gasudvindingen, taget skridt til en jordreform og til industrialisering af landet. Arbejdsløsheden er faldet, og landets økonomiske vækst har været den højeste blandt landene i regionen de seneste mange år.

Selv om Morales støtter planerne om et nyvalg, så står han fast på, at han er afsat ved et kup begået af højrekræfter, men iscenesat af USA:

– De ville ikke acceptere vores økonomiske politik og vores sociale programmer. De ville ikke acceptere, at vi oprindelige folk og de sociale bevægelser ændrede Bolivia på den måde, som vi var begyndt på. Efter nationaliseringerne var vi begyndt at industrialisere. Derfor ønskede nogle transnationale selskaber og nogle fra Chile at stoppe os, forklarer Evo Morales til den argentinske avis.

Men trods den svære aktuelle situation udtrykker den kuppede præsident håb for fremtiden:

– Med eller uden Evo, vil vi genoptage vores demokratiske og kulturelle revolution, lyder det i interviewet, hvori han takker den nyvalgte argentinske præsident Alberto Fernández for indbydelsen til at deltage ved dennes indsættelse som Argentinas præsident den 10. december i år.

Evo Morales' to børn og andre familiemedlemmer lever allerede i eksil i Argentina, fremgår det af artiklen i Pagina12.

Protester mod kuppet

Mens MAS's medlemmer af Kongressen har indgået et forlig med højreoppositionen omkring det kommende valg, så er bevægelsens medlemmer og aktivister på gaden mod kuppet mange steder i landet.

I Cochabamba kæmper blandt andre cocabønderne mod kuppet:

– Det vi mindst af alt ønsker er, at denne kvinde (den selvudnævnte, midlertidige præsident Jeanine Añez, red.) fortsætter, og det planlægger hun, siger cocabøndernes næstformand Andrónico Rodríguez ifølge det cubanske nyhedsbureau Prensa Latina.

Evo Morales var tidligere selv leder af landets cocabønder i flere år.

Også internationalt er der talrige protester mod kuppet.

Det faglige verdensforbund har udsendt en erklæring: "Vi fordømmer den beskidte rolle, som USA og Organisationen af Amerikanske Stater (OAS) har spillet samt Bolivias reaktionære kræfter, som har organiseret dette fascistiske kup", skriver WFTU.

Tilsvarende har over 800 intellektuelle og akademikere – primært fra USA – underskrevet et åbent brev, der fordømmer USA's støtte til kuppet:

"Det, som sker i Bolivia, er særdeles udemokratisk, og vi er vidner til nogle af de værste brud på menneskerettighederne begået af militæret og politiet siden overgangen til civilt styre i 1980'erne", lyder det i brevet, som blandt mange andre tæller professorerne Noam Chomsky og Angela Davis samt journalisten John Pilger har sat deres navn under.

De appellerer til internationale medier om at fortælle om de brud på demokratiske forhold og menneskerettigheder, der foregår i Bolivia.

Añez overskrider sine beføjelser

Og det åbne brev fordømmer, at den selvudnævnte præsident Añez overskrider sine beføjelser.

For det første har Senatet aldrig haft mulighed for at tage stilling til Evo Morales' begæring om at træde tilbage, så på den baggrund er Morales stadig Bolivias præsident.

For det andet havde Senatets formand Adriana Salvatierra fra MAS ifølge forfatningen førsteret til at overtage posten som midlertidig præsident, men hun blev med magt forhindret i at deltage i Senatets møde.

For det tredje fik Añez' parti kun fire procent af stemmerne ved valget, så hendes parlamentariske styrke er meget lille.

Og for det fjerde, så har hun som midlertidig præsident ikke ret til at ændre landets politiske retning, men skal hovedsageligt sikre afholdelse af nye valg.

Men Jeanine Añez har taget vidtrækkende beslutninger. Hun har trukket Bolivia ud af ALBA-samarbejdet med lande som Venezuela og Cuba. 720 cubanske læger er sendt ud af landet. Hun har stoppet for tv-stationen TeleSurs sendinger i Bolivia. Hun har rykket Bolivia ud af den sydamerikanske samarbejdsorganisation UNASUR og fyret hovedparten af de ambassadører, som Evo Morales har udnævnt.

Og med "en særdeles bekymrende beslutning har hun den 15. november med et dekret fritaget medlemmer af militæret fra strafferetsligt ansvar for brug af vold", påpeger underskriverne af det åbne brev.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. nov. 2019 - 09:39   29. nov. 2019 - 11:47

Bolivia

se@arbejderen.dk
Kup i Bolivia
  • Ved præsident- og parlamentsvalget den 20. oktober vandt den siddende præsident Evo Morales og hans parti MAS – Bevægelsen for Socialisme.
  • Oppositionen anklagede præsidenten for valgfusk og har siden gennemført stadigt mere voldelige protester.
  • Søndag den 10. november gik Morales med til et omvalg, efter at OAS, Organisationen af Amerikanske Stater, udsendte en foreløbig rapport om, at der var foregået valgfusk, men uden at fremlægge dokumentation for anklagerne.
  • Samme dag kort efter pressede militærets ledelse Morales til at gå af.
  • Morales måtte flygte til Mexico.
  • Tirsdag den 12. udråbte Senatets næstformand, den højreorienterede Jeanine Áñez sig som midlertidig præsident.
  • Morales og hans tilhængere fordømmer udråbelsen som ulovlig, fordi Senatets formand ifølge forfatningen skal indsættes som præsident, hvis den siddende er gået af.
  • Flere grupper af landets oprindelige befolkning mobiliserer til protester imod magtovertagelsen.
  • Militæret er kommanderet ud i gaderne.