16 Aug 2018  

KBH: Spredte skyer, 22 °C

Selvstændighed, skaldyr og sociale udfordringer

Grønland går til valg tirsdag

Selvstændighed, skaldyr og sociale udfordringer

De vigtigste temaer i den grønlandske valgkamp er selvstændighed, fiskekvoter og socialpolitik. Valget står til at blive en tæt kamp mellem socialdemokrater og socialister.

Venstrefløjspartiet Inuit Ataqatigiit fører valget i Grønland i meningsmålingerne. Her valgplakat med IA-kandidat i Nuuk. I små byer stemmer vælgerne traditionelt i højere grad på partier længere til højre.
FOTO: Christian Klindt Sølbeck/Ritzau Scanpix
1 af 1

I morgen tirsdag er der valg til det grønlandske landsting. Her siger meningsmålinger, at venstrefløjspartiet Inuit Ataqatigiit (”folkefællesskabet”) kan tage landsstyreformandsposten og regeringsmagten fra det socialdemokratiske Siumut (”fremad”).

Siumut har siddet på regeringsmagten i Grønland siden 1979, med undtagelse af årene mellem 2009 og 2013, hvor Inuit Ataqatigiit dannede regering. Siden 2014, har den tidligere politimand, Siumuts Kim Kielsen, været landsstyreformand.

Set i forhold til dansk politik, så ligger langt de fleste af Grønlands partier ideologisk i rød blok.
Aaja Chemnitz Larsen, Inuit Ataqatigiit.

Ifølge Inuit Ataqatigiits Aaja Chemnitz Larsen, som er et af de to grønlandske medlemmer af det danske folketing, står venstrefløjen generelt stærkt i Grønland.

>> LÆS OGSÅ: Siumut genvinder regeringsmagten

– Set i forhold til dansk politik, så ligger langt de fleste af Grønlands partier ideologisk i rød blok. Grønland er et meget rødt land politisk, siger Aaja Chemnitz Larsen til Arbejderen.

Selvstændighed og solidaritet

Inuit Ataqatigiit tager udgangspunkt i kerneværdier som solidaritet, velfærd, ligestilling, LGBT-rettigheder, og kampen mod ulighed,  som beskrevet i partiets principprogram.

Fiskeri er Grønlands vigtigste indtægtskilde. Inuit Ataqatigiit lover i sit valgprogram at arbejde for bæredygtigt fiskeri, og for en demokratisering af ejerskabet og indtægterne af Grønlands fiskekvoter. 

>> LÆS OGSÅ: Grønland og klimaforandringerne

Samtidigt lover man en bedre indsats over for omsorgssvigt og andre sociale problemer. Her er løsningen en styrkelse af daginstitutioner og skoler, og en skattereform, hvor dem med de højeste indtægter skal betale mere i skat, og dem med lave indkomster mindre.

Og så går partiet til valg på målet om et selvstændigt Grønland, der skal være en udadskuende og aktiv stemme i international politik i forhold til fredsbevarende initiativer, flygtningekriser, og menneskerettigheder.

– Selvstændighed er målet på langt sigt. Det skal dog ikke forhastes, men gøres på en velforberedt og inddragende måde, pointerer Aaja Chemnitz Larsen.

Skatteloft og ligeværdighed

Regeringspartiet Siumuts idégrundlag er demokratisk socialisme, står der i partiets principprogram. Siumut arbejder, ligesom Inuit Ataqatigiit, for at bane vejen for grønlandsk selvstændighed på længere sigt.

>> LÆS OGSÅ: Det handler om forfatningsarbejde

Formand Kim Kielsen har dog udtalt til Grønlands Radio KNR, at Siumut dog først vil bane vejen for selvstændighed, når Grønland har løst sine sociale problemer.

De økonomiske uligheder skal ”vurderes nøje” for at sikre en ”mere ligeværdig indtjening”, og der skal ”sættes et loft for en maksimal skatteprocentudskrivning”, skriver Siumut i sit valgprogram.

Siumut vil også fremme et bæredygtigt fiskeri, der skal spredes på flere hænder. Men man vil modsat Inuit Ataqatigiit beholde de nuværende tidsubegrænsede kvoter.

Handling frem for snak

Hvis man sammenligner de to partiprogrammer, lover begge partier altså at føre mere eller mindre rød politik, uanset hvem der vinder valget.

Direkte adspurgt om, hvordan grønlænderne vil kunne mærke forskel på en Siumut og en Inuit Ataqatigiit-ledet regering, svarer Aaja Chemnitz Larsen, at Inuit Ataqatigiit vil ”handling frem for snak”.

– Vi har tidligere vist at vi prioriterer socialområdet, og særligt en tidlig indsats overfor udsatte børn. Det mener vi er helt centralt. Derudover vil vi skabe større lighed i samfundet, for mange børnefamilier i lav og mellemindkomstgruppen har det svært, tilføjer Aaja Chemnitz Larsen.

Ifølge en rapport om økonomisk udsatte fra 2016, udgivet af Grønlands Statistik, er antallet af økonomisk udsatte personer stigende. Det samme er uligheden, der er både stigende og større end i både de andre nordiske lande og end EU-gennemsnittet, siger tal fra Nordic Statistics.

En tæt valgkamp

Ifølge en meningsmåling foretaget af HS Analyse, står Inuit Ataqatigiit til at vinde valget og blive det største parti, med over en tredjedel af stemmerne. Tæt efterfulgt af Siumut, der fik flest stemmer ved sidste valg.

Det socialliberale Demokratiit og midterpartiet Partii Naleraq står begge til at få over ti procent.

Hvis denne mandatfordeling holder, vil både Siumut og Inuit Ataqatigiit have mandater til at kunne danne regering sammen med Demokratiit og det liberal-konservative Atassut-parti. 

23. apr. 2018 - 06:33   24. apr. 2018 - 13:28

Grønland

pk@arbejderen.dk
journalist
pk@arbejderen.dk
Grønland i tal
  • Der bor 55.000 mennesker på Grønland, en tredjedel i hovedstaden Nuuk. Cirka 40.000 grønlændere er stemmeberettigede.
  • Grønland er arealmæssigt 50 gange større end Danmark.
  • Der vælges 31 medlemmer til det grønlandske landsting efter forholdstalsvalg. Ved sidste valg fik socialdemokratiske Siumut 34,6 procent af stemmerne og venstrefløjspartiet Inuit Ataqatigiit 33, 5 procent.
  • Grønland har haft selvstyre siden 2008, har to medlemmer af det danske folketing, og er ikke medlem af EU.

Kilde: Statistics Greenland, Grønlands Statistik og finans.dk.