17 Jul 2019  

KBH: Ingen skyer af betydning, 12 °C

Sådan startede De Gule Veste

Blokaden der antændte en gnist

Sådan startede De Gule Veste

En blokade af motorvejen ved Bordeaux blev signalet til hele Frankrig om at rejse sig imod præsident Emmanuel Macrons nedskæringspolitik og skindemokrati, siger fransk aktivist.

37-årige Damien Parrot var med i De Gule Veste i Bordeaux fra starten.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Damien Parrot fra den sydfranske by Bordeaux var en af de første, der sluttede sig til De Gule Veste i byen. En enkelt blokade af en motorvej i Bordeaux den 17. november blev startskuddet til den protestbevægelse, der har præget Frankrig siden efteråret 2018.

De Gule Veste udviklede sig hurtigt til at omfatte meget bredere politiske og sociale emner som pension og lønstigninger.
Damien Parrot

Bordeaux var en af de byer – hvis ikke den første – der startede De Gule Vestes store blokader i november sidste år, fortæller 37-årige Damien Parrot, der er uddannet industriel designer.

— Jeg mødte op for at blokere trafikken på nord-syd-motorvejen udenfor Bordeaux sammen med hundreder af andre, og det blev starten på en lang kamp.

>> SE OPTAGELSERNE: Blokaden ved Bordeaux 17. november

Opfordringen fra Paris

– Vi fulgte en opfordring en uge tidligere fra chaufføren Eric Drouet i Paris, der i en video på de sociale medier opfordrede folk til at blokere trafikken – iført gulve veste – i protest mod brændstofloven, beretter Parrot.

– Blokaden ved to broer over floden, der løber forbi Bordeaux, fungerede over al forventning. Om natten var der en kø af biler på 20 kilometer. Jeg sov ikke et minut.

Det førte til udviklingen af en gul-vest-bevægelse i hele landet, som har været helt "ustoppelig", siger Damien Parrot i et interview til Arbejderen.

Bevægelsen startede med at blokere veje og havne og demonstrationer i hele Frankrig i protest mod, at afgiften på benzin og diesel skulle stige henholdsvis 21 og 45 øre per liter. 

Bevægelse bredte sig

Protesterne spredte sig som en steppebrand over hele landet. Efter godt fire ugers vedvarende protester mod at afgiften på benzin og diesel ville stige, droppede præsidenten forslaget for at stoppe bevægelsen. Først forsøgte han at udskyde den upopulære beslutning, men måtte tage den helt af bordet.

>> LÆS OGSÅ: Oprøret der ikke vil dø

– Bevægelsen udviklede sig hurtigt til at omfatte meget bredere politiske og sociale emner som pension og lønstigninger, iværksættelsen af et rigtigt demokrati og krav om, at de rige betaler mere til samfundet, forklarer Damien Parrot.

I dag vender den sig også imod regeringens nedskæringer og den høje arbejdsløshed. Bevægelsen kræver desuden præsident Emmanuel Macrons afgang, opløsning af parlamentet, nyvalg og en ny forfatning.

Især i de mindre franske byer er De Gule Veste godt organiseret, oplyser Damien Parrot.

På denne måde virker de mindre byers gule veste-bevægelse som inspiration for demonstranter fra større byer, der oplever massiv politivold og intens hetz fra de borgerlige medier, forklarer han.

>> LÆS OGSÅ: Fransk politi beskyder De Gule Veste

– Det er helt tydeligt, at rigtig mange dele af samfundets lag har besluttet sig for at bekæmpe regeringens politiske tiltag, der begunstiger de mest formuende, de rige, slutter franskmanden.

– Vi er først lige begyndt, slutter Damien Parrot optimistisk.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


09. maj. 2019 - 15:50   13. maj. 2019 - 15:37

Frankrig

ah@arbejderen.dk, se@arbejderen.dk
Frankrigs Gule Veste
  • En protestbevægelse der opstod i maj 2018 på Facebook og change.org.
  • Har siden 17. november 2018 blokeret veje og havne og demonstreret i hele Frankrig i protest mod, at afgiften på benzin og diesel skulle stige henholdsvis 21 og 45 øre per liter den 1. januar.
  • Er også imod regeringens nedskæringer og den høje arbejdsløshed.
  • Kræver præsident Emmanuel Macrons afgang, opløsning af parlamentet, nyvalg og ny forfatning.
  • Kræver højere skat på de rigeste og lavere skat for almindelige mennesker.
  • Har i mange større og mindre byer indført folkelige råd for at diskutere krav og vælge lokale talspersoner.
  • Får støtte af de landsdækkende faglige sammenslutning Force Ouvriere, Solidaire og lokale afdelinger af fagforbundet CGT.
  • Ifølge en meningsmåling i slutningen af november 2018 støtter to ud af tre franskmænd De Gule Veste.
  • Kræver nu 40 procents forhøjelse af de basale sociale ydelser.
  • Kræver "genetablering af offentlig service med flere ansatte" og mere byggeri for at afskaffe hjemløsheden.
  • Kræver øjeblikkeligt stop for privatiseringer samt renationalisering af veje, lufthavne og jernbaner.

Kilder: LCI-tv, RTL, Le Figaro, PRCF, Gilets Jaunes