14 Dec 2018  

KBH: Spredte skyer, 1 °C

Rusland og Tyrkiet indgår aftale om Idlib

Vil undgå blodbad i Syrien

Rusland og Tyrkiet indgår aftale om Idlib

Præsidenterne Putin og Erdogan vil skabe en bufferzone og afmilitariseret korridor i den syriske provins Idlib, så de allermest ekstremistiske oprørere kan komme ud. Det vil afværge en ny krise, lyder det fra Rusland og Tyrkiet.

Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan og Ruslands præsident Vladimir Putin har aftalt, at de radikale oprørsgrupper skal ud af Idlib. Her de to præsidenter til topmøde fredag mellem Iran, Tyrkiet og Rusland.
FOTO: Presidential Press Service/AP/Pool/Ritzau Scanpix
1 af 1

Rusland og Tyrkiet har aftalt at oprette en "demilitariseret zone" i Syriens Idlib-provins, så tusinder af de mest hardcore islamister kan aflevere deres våben og forlade området.

Med denne aftale har vi udelukket muligheden for en stor humanitær krise i den syriske provins Idlib. 
Recep Tayyip Erdogan, præsident, Tyrkiet

Aftalen kommer efter samtaler mandag mellem Ruslands præsident Vladimir Putin og hans tyrkiske kollega Recep Tayyip Erdogan, i sortehavsbyen Sochi.

>> LÆS OGSÅ: Størstedelen af Syrien er befriet

– Vi har besluttet, at der skal oprettes en demilitariseret zone på 15-20 kilometers bredde langs frontlinjen mellem den væbnede opposition og den syriske regeringshær senest den 15. oktober i år, sagde Putin ifølge det franske nyhedsbureau AFP.

Storm på Idlib?

Aftalen kommer som en overraskelse for mange vestlige medier, der har taget for givet, at der ville komme et militært stormløb på Idlib med store tab for civilbefolkningen til følge.

– Med denne aftale har vi udelukket muligheden for en stor humanitær krise i Idlib, sagde Erdogan på pressekonferencen med Putin.

>> LÆS OGSÅ: Angreb på Syrien er brud på folkeretten

I idlib, der bebos af tre millioner mennesker, holder op imod 70.000 islamistiske medlemmer af den væbnede opposition ud som en sidste oprørsbastion i Syrien.

Rusland har støttet Syriens regering mod den væbnede opposition, mens Tyrkiet har støttet en del af den væbnede opposition kaldet National Front for Liberation, som har tusinder af medlemmer i Idlib.

Men Tyrkiet har valgt at indgå med Rusland og Iran om en fredelig løsning af den syv år lange krig.

Radikale grupper ud

Efterfølgende har den russiske forsvarsminister Sergei Shoigu afblæst  offensiven mod Idlib "på nuværende tidspunkt", citerer tv-stationen Russia Today.

Ifølge AFP undestregede Erdogan på et pressemøde, at Tyrkiet og Rusland i fællesskab vil gøre alt for at slippe af med "radikale grupper" i Idlib.

– Områder, der kontrolleres af den syriske opposition, skal demilitariseres. Medlemmer af oppositionen kan forblive, men vi vil gøre alt for at fjerne alle radikale grupper fra disse områder, sagde Erdogan.

Hvilke radikale grupper, der er tale om, kom præsidenterne ikke ind på, men helt sikkert er der tale om den mest magtfulde i Idlib-provinsen, kaldet Tahrir al-Sham, domineret af den tidligere Nusra-front, der har været tilknyttet al-Qaida-terrornetværket.

Ifølge Erdogan vil Tyrkiet og Rusland i fællesskab bestemme, hvem der er de radikale grupper.

Ifølge de to præsidenter skal alle oprørsgrupper trække "alle tunge våben, tanks, raketsystemer og morterer væk fra den de-militariserede zone inden den 10. oktober".

– Den demilitariserede zone vil blive overvåget af tyrkiske enheder og russisk militærpoliti, oplyste Putin.

De to parter vil også sikre, at der ikke bliver begået brud på aftalen om den demilitariserede zone, inklusive tegn på at militante grupper fra den væbnede opposition iscenesætter kemiske giftgasangreb på civile.

Muligt kemisk angreb

Det russiske center for syrisk forsoning har i de seneste uger meldt om, at grupper forbereder "fake attacks" for at kunne skyde skylden på giftgasangreb på Syriens regering.

Richard Black, republikansk senator fra Virginia i USA og krigsveteran, advarer også imod et kemisk angreb. I et interview med den libanesiske tv-kanal Al Mayadeen hævder han, at den britiske efterretningstjeneste MI6 bistår islamistiske grupper i Syrien med at forberede et iscenesat kemisk angreb.

– For omkring fire uger siden hørte vi om, at MI6 arbejder på at få grupper til at lancere et kemisk angreb, som den syriske regering skal have skylden for, sagde Black.

>> LÆS OGSÅ: Der er ikke brugt nervegas i Douma i Syrien

USA har lovet at svare igen militært, hvis den syriske regering anvender giftgas.

Richard Black har tjent som soldat under Vietnamkrigen, Han har også arbejdet i det amerikanske forsvarsministerium Pentagon og har tidligere kritiseret USA's  engagement i Syrien.

– Jeg er bare en person, som bekymrer sig om udsigten til fred, og som ønsker at stoppe slagteriet i Mellemøsten, siger Black.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


19. sep. 2018 - 07:06   21. nov. 2018 - 11:58

Syrien

ah@arbejderen.dk
Fred i Syrien 2018?

  • Tyrkiet, Rusland og Iran indledte i december 2016 Astana-processen for fred i Syrien. Målet er en våbenhvile i hele Syrien og løsning af konflikten gennem forhandlinger mellem Syriens regering og oppositionen.
  • Tyrkiet og Rusland har nu aftalt, at de mest radikale dele af den syriske væbnede opposition skal forlade Idlib-provinsen.
  • Området er det sidste, som den væbnede opposition har kontrol over i Syrien.
  • Landene er enige om at oprette demilitariserede zoner i Syrien.
  • Aftalen garanterer nødhjælp og flygtninges ret til at vende tilbage.
  • Vandforsyning og elektricitet vil blive genoprettet.
  • Der vil også blive "fri bevægelighed for civile i Syrien".
  • Landene bag aftalen skal nedsætte et udvalg, der skal vurdere, hvilke af de væbnede grupper i Idlib, der er en del af al-Qaeda og IS, som FN har sat på sin terrorliste.
  • Aftalen bliver støttet af FN's særlige udsending for Syrien, Staffan de Mistura.
  • USA og resten af Vesten er ikke med i Astana-processen.

Kilder: Russia Today, AFP, Morning Star, UN Press Service

Krigen i Syrien
  • Siden 2011 har der været væbnet opstand mod styret i Damaskus.
  • Over 250.000 er blevet dræbt.
  • 7,6 millioner syrere er interne flygtninge.
  • 4,8 millioner syrere er flygtet ud af landet. Heraf befinder 2,7 millioner sig i Tyrkiet, godt én million i Libanon og over 600.000 i Jordan.
  • USA, Qatar, Saudi-Arabien og en række vestlige lande har fra krigens start støttet den væbnede opposition.
  • Siden 22. september 2014 har USA og allierede gennemfører luftangreb i Syrien mod Islamisk Stat.
  • Luftangrebene sker uden tilladelse fra den syriske regering.
  • Rusland indledte 30. september 2015 bombninger i Syrien mod IS og den væbnede opposition efter invitation fra den syriske regering.
  • Tyrkiet invaderede 24. august 2016 Syrien og begyndte at oprette en "humanitær korridor" ved grænen.
  • Syriske regeringsstyrker kontrollerer 85 procent af landets befolkede områder.
  • 13-14. december 2016 opnåede regeringsstyrker, støttet af russiske fly og libanesiske allierede en total sejr i Syriens næststørste by Aleppo.
  • 29. december 2016 blev en våbenhvileaftale fremlagt, foreslået af Rusland, Iran og Tyrkiet.
  • I februar 2017 startede fredsforhandlinger i Astana, Kasakhstan, der efterfølges af møder i Genève, Schweitz. 

Kilder: CNN, FN, The Guardian, SANA, UNHCR

 

Det siger FN-pagten
  • "Alle Medlemmer skal i deres mellemfolkelige Forhold afholde sig fra trussel om magtanvendelse eller brug af magt, det være sig mod nogen stats territoriale integritet eller politiske uafhængighed eller på nogen anden måde, der er uforenelig med de Forenede Nationers formål". (Artikel 2, stk. 4)
  • "Intet i nærværende pagt skal indskrænke den naturlige ret til individuelt eller kollektivt selvforsvar i tilfælde af et væbnet angreb mod et medlem af de Forenede Nationer, indtil Sikkerhedsrådet har truffet de fornødne forholdsregler til opretholdelse af mellemfolkelig fred og sikkerhed". (Artikel 51)
  • Forholdsregler, taget af medlemmer i udøvelsen af denne ret til selvforsvar, skal uopholdelig indberettes til Sikkerhedsrådet og påvirker ikke på nogen måde dettes myndighed og ansvar i henhold til nærværende pagt med hensyn til iværksættelse nårsomhelst af sådanne skridt, som det anser for nødvendige til opretholdelse eller genoprettelse af mellemfolkelig fred og sikkerhed. (Artikel 51)

Kilde: FN-pagten