16 Sep 2019  

KBH: Ingen skyer af betydning, 15 °C

Røde forskelle ved EU-parlamentsvalget

Europas venstrefløj på valg

Røde forskelle ved EU-parlamentsvalget

Enhedslisten stiller for første gang selvstændigt op til EU-parlamentsvalget ligesom socialistiske og kommunistiske partier i mange andre lande. Partiernes kritik af EU er stort set den samme, men der er uenighed om, hvorvidt EU kan forandres indefra.

I Tyskland kan vælgerne stemme på Die Linke, hvis de vil forsøge at reformere EU; eller det kommunistiske parti DKP, hvis de vil bekæmpe EU. Partier på venstrefløjen ser forskelligt på EU.
FOTO: John Macdougall/AFP/Ritzau Scanpix
Enhedslisten er ved EU-valget med i en venstrelliance med partier fra Sverige, Portugal, Frankrig, Spanien og Finland.
FOTO: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Enhedslisten i Danmark er del af en alliance med venstrepartier i fem andre EU-lande op til EU-parlamentsvalget den 26. maj.

De fem allierede er Vänsterpartiet i Sverige, La France Insoumise (Ukuelige Frankrig), Venstreblokken – Bloco de Esquerda i Portugal, Podemos i Spanien og Venstreforbundet i Finland.

Med et fælles program: Now the People – 'Nu er det folkets tur' – er der fuld gang i valgkampen i landene.

Enhedslistens alliance har i dag 13 af de 751 pladser i EU-parlamentet.

Centralt i alliancens politik står klimaet. Det fælles klimaprogram blev vedtaget på et møde i København for godt tre uger siden og betegnes som et "Nyt grønt løfte til Europa". Dets hovedpunkter er vedtagelse af en klimalov, større forpligtende mål for CO2-nedskæring, en europæisk togfond, en grøn investeringsplan, landbrugets omstilling til klimavenlig produktion, stop for salg af benzin- og dieselbiler i 2025 og udfasning af EU-støtte til olie, gas og kul.

Løftet er, at EU skal være klimaneutral i 2040.

Aftalen mellem de fem partier blev indgået allerede i juni sidste år, og Enhedslisten spredte budskabet med ordene: "... til EU-parlamentsvalget har man mulighed for at bakke op om en venstreorienteret europæisk bevægelse".

Enhedslistens fem partnere

Enhedslisten beretter, at alliancen samler "nogle af de største venstrefløjspartier", der sammen "fremlægger fælles konkrete løsninger på nogle af Europas mest presserende, grænseoverskridende problemer.

La France Insoumise opnåede med Jean-Luc Melenchon som præsidentkandidat 19,6 procent af stemmerne ved valget i 2017. I EU-parlamentet har partiet to medlemmer.

Podemos i Spanien vandt 21,15 procent ved parlamentsvalget i 2016, men gik tilbage til 14 procent ved valget den 28. april i år. I EU-parlamentet sidder der i dag tre fra Venstrefronten IU og fem fra Podemos. IU og Podemos går sammen til EP-valget den 26. maj.

Venstreblokken i Portugal nåede 10,19 procent af stemmerne ved parlamentsvalget i 2015. Venstreblokken har et medlem i EU-parlamentet.

Vänsterpartiet i Sverige fik 7,9 procent ved det seneste rigsdagsvalg og har i dag et medlem af EU-parlamentet.

Venstreforbundet i Finland har fået 8,2 procent ved det nationale valg den 14. april, og forbundet har et medlem af EU-parlamentet.

Enhedslistens alliance har således i dag 13 af de 751 pladser i EU-parlamentet.

Udbytningen af fattige lande vil fortsætte, så længe der eksisterer et EU.
Konni Kanty, kandidat for tyske DKP

Den begrænsede stemmemagt i EU-parlamentet tager ikke modet fra de seks partier: "Det er på tide at opbygge et folkenes Europa", er slutsætningen på alliancens fælles EU-kritiske platform, som ud over klima også sætter fokus på bekæmpelse af skattely. Et forslag går ud på, at virksomheder, der benytter sig af skattely, udelukkes fra offentlige udbud. Partierne er imod militariseringen af EU og ønsker at beskytte mennesker på flugt fra krig og forfølgelse.

Ana Süssner Rubin er kandidat til EU-parlamentet for Vänsterpartiet i Sverige. Hun er inde i en travl slutspurt, da Arbejderen fanger hende i et tog over telefonen:

– Jeg er vældig begejstret for samarbejdet med Enhedslisten og de andre partier, siger hun. Især understreger hun, at det styrker muligheden for at få gennemført alliancens klimapolitik.

Bortset fra en skat på flybilletter for personer, som flyver ofte, så mener Vänsterpartiet ikke, at EU på nogen måde skal blande sig i skat. Omvendt har hun ikke noget imod, at EU udbygger en fælles forsvarspolitik. Hun ønsker den ikke sat ind mod mennesker, der flygter over havet mod EU, og hun synes ikke, der skal bruges flere penge på militæret.

Hun og Vänsterpartiet har ikke travlt med at få Sverige ud af EU.

– Det står jo i vores program, at vi ønsker Sverige ud af EU, men det er ikke det, vi fører valgkamp på, forklarer hun til Arbejderen. Vi tror på, at vi kan skabe resultater i EU-parlamentet, lyder det optimistisk fra Ana Süssner Rubin, der arbejder som jurist og forhandler i det svenske fagforbund for ansatte i sundhedssektoren Vårdförbundet.

Opgør med traktaterne

"Partierne ønsker at ændre retningen for Europa mod et demokratisk, solidarisk og bæredygtigt internationalt samarbejde. Dette vil kræve et brud med EU's traktater, som med magt gennemtvinger en højreorienteret, markedsfundamentalistisk politik", lyder det i den politiske platform, som ikke kommer med bud på, hvordan man vil skaffe den nødvendige enstemmighed i EU's Ministerråd, som kræves for at 'bryde' eller ændre traktaterne.

Vänsterpartiet har ikke travlt med at få Sverige ud af EU.

De fem partier, som Enhedslisten arbejder tæt sammen med, er alle med i EU-parlamentets gruppe GUE/NGL, som Folkebevægelsen mod EU også er med i. GUE/NGL (Europas Forenede Venstre/Nordisk Grøn Venstre) samler i dag 26 partier, løsgængere, grupper og bevægelser. GUE/NGL tæller i alt 52 EU-parlamentarikere. Gruppen rummer ganske forskellige syn på EU fra erklæret modstand mod EU, som i den danske Folkebevægelse mod EU, over EU-kritikere til klare tilhængere af EU, som ønskes forandret og forbedret.

Nogle af de 26 partier og grupper er kommunister: PCF i Frankrig, PCP i Portugal, AKEL i Cypern og Böhmens og Mährens Kommunistiske Parti fra Tjekkiet.

Venstrepartiet Die Linke fra Tyskland har en stor gruppe i GUE/NGL på syv medlemmer. De går med brask og bram ind for at reformere EU. Die Linkes 10-punkts valgprogram har overskriften: "Sådan bygger vi et Europa for alle".

"Die Linke kæmper for at sikre, at alle yder et retfærdigt bidrag til det europæiske fællesskab – herunder de store virksomheder og de superrige", står der i valgprogrammet, hvis konkrete hovedpunkter er en mindsteløn i EU på 12 euro, et stop for våbensalg, billigere boliger og ren energi.

Ordet Europa benyttes nærmest synonymt med EU af Die Linke, som lover vælgerne resultater: "Europas vej afhænger i høj grad af, hvor stærk Die Linke bliver ved valget", skriver partiet.

Tyske kommunister stiller op

Ved det kommende valg har tyskerne også mulighed for at stemme på DKP – Tysklands Kommunistiske Parti, som fører valgkamp på klar EU-modstand:

Europa som "et fredens kontinent lyder godt, men det holder ikke. EU vil, at medlemslandene øger deres militærudgifter", påpeger DKP.

Årsagerne til flygtningestrømme skal bekæmpes.
Konni Kanty, kandidat for DKP

"EU og først og fremmest Tyskland og Frankrig er sammen med NATO deltager i en lang række krige. Og nu skal militariseringen inden for EU vokse yderligere med en selvstændig EU-hær. EU betyder krig. EU betyder død på Middelhavet... Vi siger nej til dette EU", lyder det i DKP's valgmateriale.

DKP påpeger også, at EU-systemet handler om at sikre de store monopolers profit:

"Dette system, hvor profit skal maksimeres i stedet for at prioritere mennesker, kan ikke reformeres", lyder det fra de tyske kommunister.

Konni Kanty er en af DKP's kandidater til EU-valget. Hun er mod EU, men vil ikke lukke de tyske grænser for flygtninge, fordi Tyskland og EU har medskyld i den fattigdom og de krige, der driver mennesker på flugt:

– Årsagerne til flygtningestrømme skal bekæmpes. Det handler om at gøre en ende på imperialistiske krige og på fattigdom ved at omstyrte EU... EU er en sammenslutning af kapitalistiske stater, i hvis traktater der ikke tillades andre samfundsformer end markedsøkonomi og kapitalisme. Så derfor vil udbytningen af fattige lande fortsætte, så længe der eksisterer et EU, forklarer Konni Kanty i et interview til avisen Unsere Zeit.

Kommunistiske partier diskuterer EU

Forholdet til EU er dog ikke noget, der er udbredt enighed om – heller ikke blandt Europas kommunister. Der foregår en debat om forholdet til EU i den internationale kommunistiske bevægelse. De europæiske kommunister er grundlæggende enige om, at EU bidrager til fattigdom, ulighed, ufred, forurening og flygtningestrømme; at i EU kommer profit før mennesker.

Men der er ikke samme enighed om, hvordan partierne skal forholde sig til EU og EU-parlamentsvalget.

Der cirkulerer for tiden to fælleserklæringer om EU-parlamentsvalget, som partierne kan underskrive.

Den ene erklæring, som er forfattet af Cyperns Kommunistiske Parti (AKEL), tager EU for givet og søger at samle kræfterne om at gennemføre nødvendige forandringer: "Et Europa, der tjener folkene og deres behov, kan skabes gennem en radikal forandring af det grundlag, som EU er bygget på", mener de foreløbigt 22 partier, der har underskrevet denne erklæring.

Den anden erklæring er skrevet af Grækenlands Kommunistiske Parti (KKE). Heri slår de foreløbigt 35 underskrivende partier fast, at "forhåbningerne om, at EU kan reformeres i en "for-folket" retning, har vist sig udsigtsløse."

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


23. maj. 2019 - 10:46   13. jun. 2019 - 15:37

EU-valg 2019

se@arbejderen.dk
Now The People

Seks venstrefløjspartier fra forskellige EU-lande har lavet en fælles politisk platform op til valget til EU-parlamentet i maj 2019. Initiativet kalder sig "Now The People" og består af følgende partier:

  • Enhedslisten fra Danmark.
  • La France Insoumise fra Frankrig. Partiet fik 20 procent af stemmerne ved det franske præsidentvalg i 2017.
  • Podemos fra Spanien. Fik i en alliance med andre partier 21 procent af stemmerne ved det spanske parlamentsvalg i 2016 – men gik tilbage til 14 procent ved valget i 28. april 2019.
  • Bloco de Esquerda, Portugals tredjestørste parti.
  • Vänsterpartiet fra Sverige.
  • Vasemmistoliitto, den finske venstrealliance.