21 Oct 2018  

KBH: Spredte skyer, dis, 13 °C

Præsident Macri vil løslade torturbødler

Ekko fra Argentinas militærdiktatur

Præsident Macri vil løslade torturbødler

Argentinas højrekræfter kom til magten med valget af Mauricio Macri i december 2015. Det har været en social katastrofe for landets fattige. Men fængslede torturbødler nyder godt under præsident Macri.

De såkaldte "Mødre på Majpladsen" i Buenos Aires minder stadig om, at cirka 30.000 mennesker blev myrdet eller "forsvandt" under militærdiktaturet i 1970'erne og 1980'erne.
FOTO: Liliana Giambelluca/Indymedia
1 af 1

Argentinas højreorienterede præsident Mauricio Macri vil løslade 96 tidligere medlemmer af landets militærdiktatur mellem 1976 og 1983. De 96 afsoner i dag deres dom i fængsel, og Macri støtter et forslag fra chefen for fængselsvæsenet om at overføre dem til 'betinget frihed' under husarrest.

I ESMA-lejren blev op mod 5000 mennesker blev dræbt fordi de var modstandere af diktaturet.

Begrundelsen er, at de alle er over 70 år, og at Argentinas fængsler er overfyldte, skriver nyhedsstationen Telesur.

Blandt de 96 er en række kendte og navngivne mordere og torturbødler fra diktaturets store 'koncentrationslejr' ESMA som Jorge "Tigre" Acosta, Julian Simon og Christian Von Wernich. I ESMA blev op mod 5000 mennesker dræbt, fordi de var modstandere af diktaturet under den daværende general Jorge Rafael Videla.

Chefen for fængselsvæsenet Fernando Martinez har foreslået, at de 96, som er dømt for forbrydelser under diktaturet, løslades på samme vilkår som 1111 andre fanger, der planlægges overført til husarrest for at lette presset på fængslerne.

Blandt de andre, som indstilles til betinget løsladelse, er personer som er "selverklærede bøsser, lesbiske, biseksuelle, og transkønnede", skriver Telesur. Desuden er der en del fanger, som overføres til husarrest med begrundelsen, at de har hjemmeboende børn.

Mauricio Macri har helt fra sin indsættelse som Argentinas præsident i januar 2016 været på de gamle torturbødlers side.

>> LÆS OGSÅ: Argentinas regering løslader diktaturets bødler

Allerede få uger efter Macris indsættelse kunne de første fem militærfolk fra diktaturtiden forlade fængslet. Omvendt har tiden med Macri som præsident været en social katastrofe for millioner af fattige i Argentina.

Over 200.000 offentligt ansatte er blevet fyret, el- og gaspriserne er steget flere hundrede procent og arbejdernes købekraft er halveret.

16. mar. 2018 - 14:37   16. mar. 2018 - 14:35

Argentina

se@arbejderen.dk
Nyliberal regering i Argentina
  • Siden Mauricio Macri trådte til som præsident i 2015 er samfundet ændret drastisk.
  • På et år er 200.000 offentligt ansatte blevet fyret.
  • Landets valuta er devalueret, hvilket har forringet købekraften med 25 procent for ansatte på mindsteløn.
  • Siden 2016 er elregningerne i gennemsnit steget 700 procent.
  • Gasregningerne er steget 300 procent.
  • Billetter til toge, færger og busser er stget 100 procent.
  • Hver tredje argentiner er fattig.

Kilde: TeleSur