22 Jan 2021  

KBH: Overskyet, let regn, 4 °C

Politiets angreb på Rosa Luxemburg-demo bygger på falsk påstand

Efter angreb på mindedemonstration

Politiets angreb på Rosa Luxemburg-demo bygger på falsk påstand

Søndag angreb tysk politi mindedemonstrationen for Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht og anholdt medlemmer af Freie Deutsche Jugend (FDJ), med påstand om at ungdomsorganisationen er forbudt. Men FDJ er ikke forbudt, siger kritikere.

Tysk politi gik efter at angribe demonstranter med FDJ's blå faner.
FOTO: Jens Schulze
1 af 1

Mandag forsøgte Berlins politi at begrunde det brutale overgreb på medlemmer af ungdomsorganisationen Freie Deutsche Jugend (FDJ), som deltog i mindedemonstrationen for de myrdede kommunister Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht.

Da DDR blev indlemmet i Vesttyskland, blev der indgået en såkaldt genforeningsaftale. Den fastslår, at østtyske organisationer ikke vil være forbudt i det nye Tyskland.
Nico Popp, junge Welt

I en erklæring, som Berlins politi udsendte dagen efter demonstrationen, skriver politiet, at betjente bad demonstrationsdeltagere med jakke eller flag med logo for FDJ – ungdomsorganisationen Freie Deutsche Jugend – om at fjerne eller tildække genstande med FDJ-symboler. Politiet hævder, at vise FDJ-logoer er en kriminel handling, fordi FDJ er i strid med den tyske forfatning.

>> LÆS OGSÅ: Politi angreb mindedemonstration for Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht i Berlin

Det er imidlertid usandt, mener flere. Heriblandt tre parlamentsmedlemmer fra partiet Die Linke, Tysklands Kommunistiske Parti (DKP) og dets ungdomsforbund SDAJ samt det tyske dagblad junge Welt.

Det kommunistiske ungdomsforbund Freie Deutsche Jugend blev dannet i Paris i 1936 af unge, som flygtede fra nazisternes forfølgelse. FDJ blev oprindeligt dannet af unge fra kommunistiske, socialistiske, socialdemokratiske, kristne organisationer for at bekæmpe nazisme og krig. 

Efter krigen blev FDJ opbygget både i det daværende Østtyskland, DDR, og i det daværende Vesttyskland. Men i 1951 forbød de vesttyske myndigheder FDJ som værende i strid med landets forfatning. Det er det forbud, som politiet i Berlin henviser til.

Juridisk limbo

– Men FDJ er ikke forbudt i Tyskland. Da DDR blev indlemmet i Vesttyskland, blev der indgået en såkaldt genforeningsaftale. Den fastslår, at østtyske organisationer ikke vil være forbudt i det nye Tyskland, forklarer Nico Popp, indlandsredaktør på det tyske dagblad junge Welt, til Arbejderen.

Det samme mener de tre parlamentsmedlemmer fra Die Linke, Sevin Dagdelen, Ulla Jelpke og Alexander Neu, der forhandlede med politiet for at hindre angrebet på demonstranterne, ifølge DKP's ugeavis Unzere Zeit.

Sagen er imidlertid lidt kompliceret, mener Nico Popp, fordi FDJ befinder sig i et juridisk limbo. 

– Der har igennem årene været flere retssager imod FDJ-medlemmer, der bar synlige emblemer for FDJ, heriblandt to i 2014, den ene i Berlin, som frikendte de anklagede. Men der har også været 4-5 retssager, hvor folk er blevet dømt.

Derfor angreb politiet

Det er ikke første gang, politiet angriber de årlige mindedemonstrationer. Tilbage i 1990’erne angreb politiet demonstrationerne flere gange, og et år var den helt forbudt, tilføjer Nico Popp.

Den årlige mindedemonstration var imidlertid i år meget mindre end normalt på grund af coronapandemien. Det kan være en af forklaringerne på, hvorfor politiet angreb i år, mener Nico Popp.

En anden forklaring er, at LL-demoerne er den sidste tilbageværende kommunistiske demonstration, tilføjer han, for FDJ er langtfra så stor, som det var i DDR-tiden.

– FDJ havde ved opløsningen af DDR mellem en og tre millioner medlemmer, men medlemsskaren faldt efter indlemmelsen af DDR til nogle få tusinde. Og i dag er det en meget lille organisation med meget unge medlemmer, og den har kun lidt indflydelse i dagens Tyskland.

Leon Sierau, medlem af landsledelsen i DKP's ungdomsforbund Sozialistischen Deutschen Arbeiterjugend (SDAJ), mener, at politiets angreb ikke kun var rettet imod FDJ.

– Angrebet på FDJ var helt klart et angreb på os alle, som vi ikke vil acceptere. Vi var i umiddelbar nærhed, da politiet eskalerede situationen. Politiet retfærdiggjorde deres handling med, at der blev vist FDJ-symboler. Dette er uforståeligt, da forbuddet, som også er kontroversielt blandt advokater, praktisk talt ikke længere anvendes, siger Leon Sierau til Unzere Ziet.

Han tilføjer, at mens politiet accepterer højreekstreme demonstrationer og fascistiske symboler, slår det til mod venstreorienterede. Det viser, at vi er uønskede. Og under alle omstændigheder opnåede politiet med sin optrapning at tegne et billede af en venstreekstremistisk demonstration, hvor der opstår optøjer, og som ikke overholder kravene om afstand.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


14. jan. 2021 - 15:37   19. jan. 2021 - 09:20

Tyskland

mj@arbejderen.dk
Historien om LL-demoen i Berlin
  • Kommunisterne Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht blev 15. januar 1919 efter ordre fra den daværende socialdemokratiske regering brutalt myrdet af frikorpssoldater.
  • Allerede i 1920'erne opstod traditionen med hvert år på den anden søndag i januar at gå til deres grave ved mindestedet for faldne socialister på den centrale kirkegård Berlin-Friedrichsfelde.
  • Tysklands Kommunistiske Parti (KPD) udvidede fra 1925 mindemarchen og inddrog mindet om Vladimir Iljitsch Lenin, som var død den 21. januar 1924.
  • Det er Tysklands Kommunistiske Parti, DKP, som opretholder LLL-fejringen (Lenin, Liebknecht, Luxemburg) i dag.
  • Under nazidiktaturet mellem 1933 og 1945 kunne fejringen kun gennemføres illegalt og i hemmelighed.
  • Det oprindelige gravsted på Friedrichsfelde, som var skabt af Ludwig Mies van der Rohe, rev nazisterne fuldstændig ned i 1935. Gravene ved siden af Luxemburg og Liebknecht, som rummede andre ofre for de revolutionære kampe i 1918-19, blev også jævnet med jorden.
  • Gravstederne er aldrig blevet genopbygget i samme form. Men efter befrielsen fra fascismen blev fra og med 1946 traditionen med LLL-mindemarchen genoptaget.
  • I DDR-tiden udviklede det sig til kæmpedemonstrationer, hvor parti- og statslederne tronede på en tribune. Men afslutningen på DDR betød ikke afslutningen på denne tradition.
  • For første gang demonstrerede tusinder den 14. januar 1990 uden statslig organisation til Friedrichsfelde.
  • Datidens DDR-nyhedsbureau ADN berettede om denne begivenhed: "I langt mere end tre timer gik over hundrede tusinde demonstranter søndag formiddag til mindesmærket for faldne socialister på Berlin-Friedrichsfelde for at lægge blomster ved det sidste hvilested for forkæmperne for en demokratisk socialisme".