07 Mar 2021  

KBH: Ingen skyer af betydning, 1 °C

Politi møder unges protest i Indien med brutal vold

Delstat i oprør

Politi møder unges protest i Indien med brutal vold

Under Indiens nationale oprør gennemførte studerende og unge en demonstration i Vestbengalen mod arbejdsløshed og kommercialisering af uddannelse. Politidrab, vold og anholdelser under protesten er blevet fordømt gennem strejke og national solidaritet.

Venstrefløjens studerende og unge blev udsat for politivold under protesten i Vestbengalen.
FOTO: Dibyangshu Sarkar/AFP/Ritzau Scanpix
1 af 1

Den 11. februar gennemførte titusindvis af studerende og andre unge en demonstration i den indiske delstat Vestbengalen for at protestere mod arbejdsløshed og kommercialisering af uddannelse, oplyser Peoples Dispatch.

Hundredvis af studerende og unge, der deltog i marchen, for at alle får et bedre liv, blev undertrykt, angrebet, og mange af dem er indlagt med alvorlige skader.
Nitheesh Narayanan, repræsentant for DYFI

Bag demonstrationen stod de studerendes organisation SFI og ungdomsorganisationen DYFI, der begge er forbundet med Indiens kommunistiske parti CPI(Marxist).

Foruden kravet om bedre vilkår for unge viste demonstranterne deres solidaritet med Indiens bønder, der siden den 26. november har været i oprør over den højreradikale BJP-regerings nye love, som privatiserer landbruget.

>> LÆS OGSÅ: Indiens bønder vil ind og besætte New Delhi

Demonstrationen i Vestbengalen, hvor det nationalistiske og antikommunistiske parti TMC er ved magten, blev mødt med omfattende politivold, der førte til et drab samt hundredvis af sårede og anholdte.

Krav og solidaritet

Protesten er udløst af frustration over Indiens omfattende arbejdsløshed, der især rammer unge. Ifølge analyseinstituttet Statista er arbejdsløsheden blandt unge steget siden 1999 og ligger nu på over 23 procent. Det vil sige, at der i Indien er over 54 millioner unge, som står uden arbejde.

I Vestbengalen krævede demonstranterne jobsikkerhed og arbejde til alle samt stop for kommercialisering af uddannelse i landet.

Professor ved Delhi Universitet Abha Dev Habib fortæller til Peoples Dispatch, at Indiens højreradikale regering har indført en ændring af uddannelsessystemet, der vil gøre det muligt at forlænge sin universitetsuddannelse.

Hun uddyber, at ændringen er et problem for fattige familier, der får sværere ved at finansiere deres børns uddannelser. Ændringerne skaber nemlig et hierarki, hvor dé studerende, der har brugt længst tid på en given uddannelse, vil være i højere kurs på arbejdsmarkedet end dem, der har brugt færre år på den samme uddannelse.

I et land uden SU er det normalt forældre, der finansierer deres børns uddannelser. Hvis en studerendes jobmuligheder afhænger af studietidens længde, kan det betyde, at forældre må betale husleje og daglige omkostninger for den studerende i længere tid. Men det har mange familier ikke råd til.

På den måde vil det nye uddannelsessystem favorisere dé studerende, der kommer fra velhavende familier, mens fattige studerende vil have sværere ved at få arbejde og derved risikerer at forblive fattige.

Og det vil SFI og DYFI ikke finde sig i, så derfor gik venstrefløjens unge på gaden i Vestbengalen. Her viste de også deres solidaritet med bøndernes oprør og krævede en komplet tilbagerulning af nye love, der privatiserer landbruget.

>> LÆS OGSÅ: Historien om verdenshistoriens største strejke

Drab, vold og anholdelser

I Vestbengalens hovedstad Kolkata mødtes de unge demonstranter flere steder i byen, hvorfra de begyndte deres march. Senere skulle de samles til én protest foran statsministeriets bygning, Nabanna, hvor delstatens ledende minister, Mamata Banerjee, sidder.

Men politiet blokerede alle ruter – de gravede vejene op og etablerede barrikader af jern og beton, oplyser Peoples Dispatch. Herfra brugte betjentene tåregas og vandkanoner mod demonstranterne og slog dem med knipler.

>> LÆS OGSÅ: Indiens regering forsøger at bryde oprør

Det førte til drabet på DYFI's medlem, Moidul Islam Midya, der blev gennemtævet af betjente under stormen på demonstrationen. Moidul Islam Midya døde senere på hospitalet af sine kvæstelser. I et tweet (Advarsel: hårde billeder) fordømmer DYFI "i stærke vendinger" drabet på Midya:

"Marchen mod Nabanna krævede beskæftigelse og uddannelse, hvilket er basale rettigheder for unge og studerende", skriver DYFI, som fordømmer politiet for at udøve "meningsløs vold".

Foruden mordet på Midya blev 150 såret af politivold, hvoraf 100 fik så hårde kvæstelser, at de måtte indlægges på hospital. Desuden blev omkring 500 demonstranter anholdt, skriver Newsclick.

>> LÆS OGSÅ: Indisk nyhedsmedie udsat for razzia

Ifølge Peoples Dispatch står de tal i skarp kontrast til oplysninger fra Vestbengalens politi, der rapporterer om 38 indlagte og 42 anholdte som følge af protesten.

De fleste anholdte var medlemmer af SFI og DYFI, men også Ibrahim Mollah, der er medlem af Vestbengalens parlament for kommunistiske CPI(Marxist), blev anholdt under demonstrationen.

Nedlukning og nationale protester

– Hundredvis af studerende og unge, der deltog i marchen, for at alle får et bedre liv, blev undertrykt, angrebet, og mange af dem er indlagt med alvorlige skader. Mange af vores kammerater er bag tremmer nu, siger en repræsentant for DYFI, Nitheesh Narayanan, til Peoples Dispatch.

– Deres eneste forbrydelse var at sætte spørgsmåltegn ved Mamata Banerjee-regeringens ineffektivitet i forhold til at tilbyde job og uddannelsesfaciliteter til de studerende og unge, fortsætter han.

For at fordømme volden mod de unge demonstranter kaldte Vestbengalens venstrefløj anført af kommunister til en 12-timers nedlukning af delstaten den 12. februar. Her gennemførte arbejderne en strejke og blokerede gaderne i Vestbengalens byer.

>> LÆS OGSÅ: Bøndernes blokader breder sig til hele Indien

Samtidig kaldte ungdomsorganisationerne SFI og DYFI til landsdækkende protest. Billeder på SFI's og DYFI's Twitter-profiler viser, at demonstrationer mod politivolden i Vestbengalen blev gennemført i Delhi, Tamil Nadu og flere andre delstater.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. feb. 2021 - 15:30   17. feb. 2021 - 15:33

Indien

mbs@arbejderen.dk
Oprør i Indien 2020-21

Foto: Sajjad Hussain/AFP/Ritzau Scanpix

Verdens største strejke

  • Den 26. november 2020 var Indien vidne til verdenshistoriens største strejke.
  • 250 millioner arbejdere strejkede i hele landet.
  • Ti fagforeninger stod bag strejken.
  • Herunder INTUC med 33 millioner medlemmer og AITUC, der er tilknyttet Indiens Kommunistiske Parti.
  • Syv indiske delstater rapporterede om komplet nedlukning og 100 procents strejke.
  • Arbejderne kræver, at Indiens højreradikale regering trækker ny nyliberal lovgivning tilbage.
  • Regeringen har påbegyndt mange privatiseringsprojekter.
  • Arbejderne forudser, at dette vil føre til lavere løn, dårligere arbejdsforhold og yderligere arbejdsløshed.
  • De kommunistiske partier i Indien støtter op om strejken.

Blokade om New Delhi

  • Som en del af oprøret marcherede tusindvis af landmænd fra Punjab, Haryana og andre delstater til New Delhi.
  • Punjab og Haryana kaldes "Indiens kornkammer", da delstaternes mange landmænd brødføder Indien.
  • Ligesom andre arbejdere er landmændene utilfredse med regeringens privatisering.
  • De ser regeringens forslag om at privatisere som første skridt til at afskaffe en lov, der sikrer en fast pris på landbrugsvarer, som normalt købes af staten.
  • Landmændene mener, at regeringen helt vil lade landbrugshandlen være op til private firmaer.
  • Derfor protesterer hundredtusindvis af landmænd og allierede nu udenfor New Delhi.
  • Her blokerer de vejene og har ikke tænkt sig af gå, før Indien trækker den nyliberale lovgivning tilbage.
  • Demonstranterne har organiseret sig, så de deltager i blokaderne i X antal dage, før de skiftes ud af nye demonstranter.
  • Desuden er der etableret køkkener, hvorfra der serveres gratis mad.
  • Demonstranterne sover i traktorer, lastbiler eller på gaden.
  • Under blokaden blev der udråbt endnu en nationalstrejke den 8. december.
  • Den 12. januar beordrede Indiens højesteret en midlertidig suspendering af den nyliberale lov samt oprettelsen af en landbrugskomité.
  • Komitéen skal udforme en rapport om lovgivningen.
  • Men det kommunistiske parti CPI(Marxist) vurderer, at komitéens rapport er et forsøg på at bryde blokaden.
  • Medlemmer af komitéen er nemlig kendt for at støtte privatisering af landbrugssektoren.

Indtagelse af New Delhi

  • Efter to måneders blokade af New Delhi indtog demonstranterne hovedstaden den 26. januar.
  • Datoen er Indiens nationaldag – den dag, et bondeoprør i 1950 førte til et selvstændigt Indien.
  • Bønderne kom kørende på traktorer eller gik ind i New Delhi.
  • De fjernede barrikader og fortsatte ind til byens centrum.
  • Her besatte de Det Røde Fort, hvor de hejste bøndernes flag.
  • Regeringen anså protesten som en hån, og dets styrker slog hårdt ned på protesten.
  • Én demonstrant blev dræbt, og hundredvis kom til skade.
  • Internettet blev desuden lukket ned i flere distrikter.
  • Over 120 demonstranter blev anholdt, også flere journalister og fagforeningsfolk, men det har ikke haft den ønskede effekt.
  • Anholdelserne har betydet, at tusindvis af bønder har tilsluttet sig blokaderne rundt om New Delhi.
  • Samtidig fortsætter protesterne inde i selve hovedstaden.
  • Desuden har der været solidaritetsprotester i en række andre indiske delstater.

Yderligere protester

  • 5000 sygeplejersker i New Delhi tilsluttede sig i december oprøret og indgik i strejken.
  • Sygeplejerskerne kræver blandt andet den løn, de er blevet lovet, ordentlige forhold for indkvartering og en ende på både outsourcing og kønskvoter.
  • Den 11. februar 2021 protesterede titusindvis af studerende og unge i Vestbengalen mod arbejdsløshed og kommercialisering af uddannelse.