20 Jan 2019  

KBH: Spredte skyer, -1 °C

Politi angriber fagforening

Chilensk havnestrejke

Politi angriber fagforening

Havnearbejdernes fagforeningskontor i Valparaiso blev mandag stormet af uropoliti efter en måneds strejke.

Havnearbejdere i Valparaiso gik efter politiets ransagning i gang med at befæste fagforeningsbygningen mod flere angreb og bygge barrikader i gaden.
FOTO: Rodrigo Garrido/Reuters/Ritzau Scanpix
1 af 1

Politiet i Chile har angrebet havnearbejdernes fagforeningskontor i havnebyen Valparaiso og ødelagde inventar under en ransagning.

Hvis vi var radikaliseret før, så er vi fire gange mere radikaliserede nu.
Osvaldo Quevedo, havnearbejder

20 personer blev anholdt. Det skete mandag, og politiet anvendte tåregas og vandkanoner, rapporterer den latinamerikanske TV-station TeleSur.

Angrebet kommer, at havnearbejderne på TPS-terminalen i Chiles vigtigste havneby har strejket i en måned. Arbejderne kræver en bonus, faste arbejdskontrakter og bedre arbejdsforhold. 

Havnearbejdere har efter ransagningen befæstet fagforeningsbygningen mod flere angreb og bygget barrikader i gaden.

Det var Chiles urokorps, "Carabineros", der stod bag angrebet. Netop elementer fra denne politienhed er under mistanke for at have dræbt den ubevæbnede mapucheindianer Camilo Catrillanca i sidste måned.

Leder af havnearbejdernes fagforening i byen, Osvaldo Quevedo, opfordrer til optrappet kamp.

– Hvis vi var radikaliseret før, så er vi fire gange mere radikaliserede nu, siger han og retter anklager mod landets konservative præsident Sebastian Piñera for at gøde jorden for de fysiske angreb på fagbevægelsen.

Mandag kom det til protester fra flere andre chilenske havne i solidaritet med kollegerne i Valparaiso. Havnestrejken i Valparaiso berører halvdelen af Chiles frugteksport.

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


19. dec. 2018 - 09:27   20. dec. 2018 - 11:07

Chile

ah@arbejderen.dk