22 Jan 2021  

KBH: Overskyet, 4 °C

Politi angreb mindedemonstration for Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht i Berlin

Angreb på demonstrationsretten

Politi angreb mindedemonstration for Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht i Berlin

Brutal politiindsats mod venstreorienterede ved Luxemburg-Liebknecht-mindedemonstrationen. På trods af pandemien gik omkring 3000 mennesker på gaden.

Uropoliti på vej ind i demonstrationen for at anholde unge iklædt blå jakker med FDJ-emblemer eller med FDJ-faner.
FOTO: Jens Schulze
35 blev anholdt under demonstrationen.
FOTO: Jens Schulze
Mindst 10 blev såret i forbindelse med anholdelserne.
FOTO: Jens Schulze
FOTO: Jens Schulze
DKP's ungdomsforbund SDAJ. Krise for os – Kaviar for dem, Vi vil ikke betale for krisen, står der på banneret.
FOTO: Jens Schulze
Mindedemonstrationen slutter ved mindesmærket i Friedrichsfelde i Berlin.
FOTO: Jens Schulze
Betjent med et beslaglagt banner.
FOTO: Jens Schulze
Mens Die Linke ønskede mindedemonstrationen udsat, støttede DKP at gennemføre det årlige arrangement trods coronapandemien.
FOTO: Jens Schulze

Omkring 3000 mennesker deltog i den traditionelle Luxemburg-Liebknecht-demonstration i Berlin søndag. 

Det er påfaldende, at Berlins politi ikke greb ind, da coronabenægtere ikke fulgte de krævede foranstaltninger, heller ikke da der blev heilet lige foran dem.
Patrik Köbele, formand for DKP

Allerede før demonstrationen begyndte at bevæge sig fra Frankfurter Tor, var der ind imellem ekstremt brutale angreb fra uropolitiet mod de tilstedeværende. En række videosekvenser, der er offentliggjort på internettet, viser, hvordan politibetjente slår demonstrationsdeltagerne og fjerner nogle af dem ved hjælp af såkaldte halsgreb.

En video, der er offentliggjort på Twitter, viser en politibetjent, der springer ind i en gruppe unge med et strakt ben og sparker demonstranter i hovedhøjde. Politiet brugte også peberspray. 

Der var en række anholdelser og tilbageholdelser såvel som kvæstede, det nøjagtige antal er ikke blevet offentliggjort af politiet.

Mindst ti sårede

Øjenvidner fortalte junge Welt om mindst ti sårede demonstranter, nogle alvorligt, og omkring 35 anholdelser. Optagelser sendt på internettet viser, hvordan paramedicinere behandler flere mennesker, der ligger på jorden. Selv mindreårige og en kørestolsbruger siges at være blevet angrebet af politiet.

Et øjenvidne fortalte junge Welt, at sidstnævnte blev "trukket langs fortovet" af politibetjente. Ifølge en anden observatør blev en 14-årig, der bar et mundbind med FDJ-symbolet, anholdt. 

(Det kommunistiske ungdomsforbund FDJ – Freie Deutsche Jugend – blev dannet i 1936 af unge, som flygtede fra nazisternes forfølgelse. FDJ blev oprindeligt dannet af unge fra kommunistiske, socialistiske, socialdemokratiske kristne organisationer for at bekæmpe nazismen og krig, red.)

Berlins politis pressekontor retfærdiggjorde på Twitter den brutale procedure ved at sige, at nogle deltagere havde iført sig "forbudte FDJ-symboler" og nægtede at "tage dem af". 

På junge Welts anmodning meddelte Berlins politi, at de først ønskede at kommentere i detaljer om operationen i dag mandag.

Søndag eftermiddag påpegede Ellen Brombacher, talskvinde for alliancen bag Rosa Luxemburg-demonstrationen og medlem af den kommunistiske platform (KPF) for partiet Die Linke, overfor junge Welt, at politiets argumentation om, at FDJ-symboler var forbudt, var "ugyldig", da forbuddet kun er klassificeret som ulovlig i de gamle Bundesländer (delstater i det tidligere Vesttyskland, red.)

FDJ – udstyret med snesevis af flag fra DDR’s ungdomsforbund – organiserede for nylig en protestmarch gennem Berlins regeringsdistrikt den 3. oktober. Demonstrationen blev dengang ledsaget af en række politibetjente, men de så ingen grund til at forhindre, at FDJ-flagene blev vist.

Der er forskellige juridiske udtalelser og modstridende retsafgørelser om håndtering af FDJ-emblemer. Indenrigsministeriet antog tidligere, at forbuddet udelukkende gjaldt den uafhængige organisation FDJ i Vesttyskland.

FDJ anklagede selv det "stortyske politiapparat" i en første erklæring søndag for at have angrebet "FDJ og med det alle venstreorienterede, revolutionære og antifascistiske kræfter", og for at have igangsat en "brutal magtdemonstration". Flere demonstranter fortalte enstemmigt til junge Welt, at indtil politiets angreb havde alle overholdt afstandsreglerne på grund af covid-19-pandemien. Uden undtagelse bar demonstranterne også de krævede mundbind.

Ingen indgreb mod nazister og coronabenægtere

– Det er bemærkelsesværdigt, at politiet i Berlin ikke greb ind i de sidste uger og måneder, da såkaldte coronabenægtere ikke fulgte nogen af de krævede foranstaltninger til beskyttelse mod infektion, og heller ikke da der blev "heilet" lige foran politibetjentene på Alexanderplatz i Berlin, mindes Patrik Köbele, formand for Tysklands Kommunistiske Parti (DKP), søndag i en kommentar til junge Welt og tilføjer, at uanset politiets handling er det påvist, at "du kan og skal kæmpe, også under pandemiske forhold".

Mens partiet Die Linke havde udsat sin traditionelle "tavse erindring" om kommunisterne og arbejdernes ledere Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht, myrdet af den fascistiske Freikorps den 15. januar 1919, til den 14. marts, besluttede flertallet i alliancen bag Rosa Luxemburg-demonstrationen at gennemføre demonstrationen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


11. jan. 2021 - 14:01   11. jan. 2021 - 14:26

Tyskland

af Markus Bernhardt, junge Welt
Historien om LL-demoen i Berlin
  • Kommunisterne Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht blev 15. januar 1919 efter ordre fra den daværende socialdemokratiske regering brutalt myrdet af frikorpssoldater.
  • Allerede i 1920'erne opstod traditionen med hvert år på den anden søndag i januar at gå til deres grave ved mindestedet for faldne socialister på den centrale kirkegård Berlin-Friedrichsfelde.
  • Tysklands Kommunistiske Parti (KPD) udvidede fra 1925 mindemarchen og inddrog mindet om Vladimir Iljitsch Lenin, som var død den 21. januar 1924.
  • Det er Tysklands Kommunistiske Parti, DKP, som opretholder LLL-fejringen (Lenin, Liebknecht, Luxemburg) i dag.
  • Under nazidiktaturet mellem 1933 og 1945 kunne fejringen kun gennemføres illegalt og i hemmelighed.
  • Det oprindelige gravsted på Friedrichsfelde, som var skabt af Ludwig Mies van der Rohe, rev nazisterne fuldstændig ned i 1935. Gravene ved siden af Luxemburg og Liebknecht, som rummede andre ofre for de revolutionære kampe i 1918-19, blev også jævnet med jorden.
  • Gravstederne er aldrig blevet genopbygget i samme form. Men efter befrielsen fra fascismen blev fra og med 1946 traditionen med LLL-mindemarchen genoptaget.
  • I DDR-tiden udviklede det sig til kæmpedemonstrationer, hvor parti- og statslederne tronede på en tribune. Men afslutningen på DDR betød ikke afslutningen på denne tradition.
  • For første gang demonstrerede tusinder den 14. januar 1990 uden statslig organisation til Friedrichsfelde.
  • Datidens DDR-nyhedsbureau ADN berettede om denne begivenhed: "I langt mere end tre timer gik over hundrede tusinde demonstranter søndag formiddag til mindesmærket for faldne socialister på Berlin-Friedrichsfelde for at lægge blomster ved det sidste hvilested for forkæmperne for en demokratisk socialisme".