04 Dec 2020  

KBH: Spredte skyer, 3 °C

Over fem millioner er frataget stemmeret ved valget i USA

Ny rapport:

Over fem millioner er frataget stemmeret ved valget i USA

Ved årets præsident- og kongresvalg i USA har over fem millioner mennesker mistet deres ret til at stemme, fordi de er blevet dømt for at begå kriminalitet. Det er især sorte og latinamerikanere, der har mistet deres demokratiske ret.

FOTO: Grant Baldwin/AFP/Ritzau Scanpix
1 af 1

Ved dette års valg i USA har 5,17 millioner borgere ikke ret til at stemme, fordi de er blevet dømt for at have begået kriminalitet.

Det fremgår af en ny rapport fra forskningscentret The Sentencing Project (SP), der oplyser, at især sorte og latinamerikanere har fået frataget deres demokratiske ret.

En ud af 16 afroamerikanere i den stemmeberettigede alder er frataget retten, et niveau 3,7 gange højere end ikke-afroamerikanere.
The Sentencing Project

I USA er der en sammenhæng mellem, hvilket parti etniske befolkningsgrupper tenderer til at stemme på, og hvem der oftest er frataget stemmeretten.

Samtidig tegnes et politisk mønster mellem delstaters varierende restriktioner mod stemmeretten, og hvilken præsidentkandidat der ved sidste valg fik flest stemmer i de forskellige delstater.

Sorte og latinamerikanere

Ifølge forskningscentret SP er de sorte og latinamerikanske befolkningsgrupper dem, der bliver hårdest ramt af delstaternes lovgivning om, at dømte kan miste stemmeretten.

"En ud af 16 afroamerikanere i den stemmeberettigede alder er frataget retten, et niveau 3,7 gange højere end ikke-afroamerikanere", oplyser SP. Tallene svarer til, at over seks procent af sorte i USA ikke har ret til at stemme.

Men når man dykker ned i de enkelte delstater, er situationen endnu mere markant. En ud af syv sorte har nemlig fået frataget stemmeretten i delstaterne Alabama, Florida, Kentucky, Mississippi, Tennessee, Virginia og Wyoming.

Men sorte er ikke den eneste befolkningsgruppe i USA, hvor mange er blevet frataget stemmeretten – også mange latinamerikanske borgere har mistet retten til at stemme.

Forskningscentret anslår, "at over 560.000 latinamerikanere, hvilket svarer til to procent af de stemmeberettigede vælgere, er frataget stemmeretten" i USA.

Variation mellem delstater

Hvorvidt en dømt borger i USA får frataget stemmeretten afhænger af, hvilken delstat borgeren bor i. Regler for fratagelse af stemmeretten bestemmes af delstaten og svinger derfor fra delstat til delstat.

I USA er Maine og Vermont de to eneste delstater, hvor dømte ikke risikerer at miste retten til at stemme. Dømte, der sidder i fængsel, er nemlig garanteret muligheden for at stemme til præsidentvalget i år. Anderledes ser det ud for indsatte i de resterende af USA's delstater.

I 17 af delstaterne, herunder Colorado og New Jersey, har dømte ikke mulighed for at stemme, så længe de sidder i fængsel, men de får stemmeretten igen, når de bliver løsladt. 

I de fire delstater Californien, Connecticut, Louisiana og New York kan dømte både være frataget stemmeretten, når de sidder i fængsel, og når de bliver prøveløsladt.

I 16 delstater, herunder Texas og Washington, kan dømte risikere at være frataget stemmeretten, når de sidder i fængsel, når de er prøveløsladt, og når de er under overvågning i prøvetid.

Og endelig er der de sidste 11 delstater, herunder Alabama og Florida, hvor dømte kan være frataget stemmeretten, selv når de er færdige med at afsone deres dom.

"Næsten 900.000 indbyggere i Florida, der har afsonet deres domme, er fortsat frataget retten til at stemme", skriver forskningscentret SP. Florida er dermed den delstat, hvor flest har fået frataget stemmeretten.

Etnicitet og politik

Når borgere mister stemmeretten, får det indflydelse på valgresultatet. Derfor kan det være relevant at se på, hvem de befolkningsgrupper, der oftest mister stemmeretten, tenderer til at stemme på.

En undersøgelse fra Pew Forskningscentret viser, at 87 procent af USA's sorte befolkning identificerer sig selv som "demokrat eller tenderende mod Demokraterne". Derimod identificerer kun syv procent af sorte sig selv som "republikaner eller tenderende mod Republikanerne".

En lignende tendens ser man hos den latinamerikanske befolkningsgruppe, hvor 63 procent identificerer sig selv som mere demokrat, og 27 procent identificerer sig som mere republikansk.

Anderledes ser det dog ud blandt USA's hvide befolkning, hvoraf 54 procent ser sig som mere republikansk, og 39 procent ser sig som mere demokrat.

Flertallet af USA's hvide befolkning identificerer sig altså mere som republikanere, hvorimod størstedelen af den sorte og latinamerikanske befolkning identificerer sig mere som demokrater. 

De befolkningsgrupper, der oftest mister stemmeretten, er de befolkningsgrupper, der oftest identificerer sig mere som demokrater.

Politisk mønster

Samtidig ses også et mønster mellem delstaternes restriktioner af stemmeretten, og hvem de som delstat stemte på ved sidste præsidentvalg.

10 ud af de 11 delstater, hvor dømte kan være frataget stemmeretten selv efter afsoning, så republikaneren Donald Trump vinde flest stemmer ved sidste præsidentvalg. De to delstater uden restriktioner for dømte, Maine og Vermont, stemte på Demokraternes Hillary Clinton.

Mississippi er blandt de delstater, der har de hårdeste restriktioner for dømtes stemmeret, og hvor Trump fik flest stemmer ved sidste valg.

Mississippi er blandt de delstater, hvor en ud af syv sorte har mistet stemmeretten. Det er bemærkelsesværdigt, idet Mississippi samtidig er den delstat med den største andel af sorte indbyggere, de udgør over 37 procent.

Delstaten har altså den største andel af sorte indbyggere i USA og er også blandt dem, hvor den største andel af sorte er frataget stemmeretten.

Trump vandt flest stemmer i Mississippi ved valget i 2016 på trods af delstatens store sorte befolkningsgruppe, der i langt de fleste tilfælde tenderer til at stemme på Demokraterne – hvis de vel at mærke har retten til det.

Derfor rejses spørgsmålet om, hvor stor en indflydelse fratagelsen af sortes stemmeret i Mississippi og andre delstater har haft og kommer til at have på præsidentvalget.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


22. okt. 2020 - 06:42   22. okt. 2020 - 12:24

USA

mbs@arbejderen.dk
Lyt til artiklen

Fratagelse af stemmeret i USA
  • To delstater fratager ikke dømte indbyggere deres stemmeret.
  • En ud af 44 voksne kan ikke stemme, fordi de er blevet dømt for en forseelse.
  • En ud af 16 sorte har mistet stemmeretten.
  • En ud af syv sorte i Mississippi og seks andre delstater er frataget retten til at stemme.
  • 560.000 latinamerikanere har fået frataget stemmeretten.
  • I 11 delstater kan dømte være frataget stemmeretten, selv når de har afsonet deres dom.
  • Ved valget i 2016 vandt Trump flest stemmer i 10 ud af disse 11 delstater.
  • I Florida har 900.000 dømte stadig ikke mulighed for at stemme, selvom de er færdige med at afsone.
  • Ved valget i 2020 har 5,17 millioner vælgere fået frataget deres stemmeret.
  • Ved valget i 2016 havde 6,11 millioner vælgere fået frataget deres stemmeret.