18 Nov 2019  

KBH: Overskyet, dis, 9 °C

Oprør vælter Libanons regering – kommunister står midt i strømmen

To ugers folkelige protester

Oprør vælter Libanons regering – kommunister står midt i strømmen

"Karl Marx ville glæde sig over, hvad der sker i Libanon lige nu", siger Jana Nakhal fra Libanons Kommunistiske Parti. En social og politisk massebevægelse på tværs af religioner – ad klasselinjer – har presset premierministeren til at gå af. Kommunister står midt i strømmen.

– Folk forblev stædigt på gaderne. De viste ingen frygt. Det var ikke os, der var bange, siger libanesisk kommunist.
FOTO: Patrick Baz/AFP/Ritzau Scanpix
1 af 1

I løbet af to uger er det lykkedes en massiv folkelig bevægelse at fjerne Libanons premierminister.

Siden 2015 har venstre-orienterede grupper og partier været på frem-march. Libanons Kommunistiske Parti organiserer dag og nat.
Jana Nakhal, Libanons Kommunistiske Parti

Demonstranter har i milliontal været på gaden for at protestere mod en stadig vanskeligere økonomisk situation, der har ramt befolkningens fattigste hårdt, lyder det fra en af lederne af Libanons Kommunistiske Parti, Jana Nakhal, i et interview med online-TV-stationen peoplesdispatch.org.

– 50 procent af alle voksne er arbejdsløse. Det er svært at finde et sted at bo. Dét gør folket rasende, siger Jana Nakhal og tilføjer, at bank- og finansverdenen er stort set den eneste sektor, der fungerer. Resten er kaos.

Det er i et land, hvor én procent af befolkningen har en årlig indtægt, der svarer til 25 procent af landets nationale indkomst.

Libanons Kommunistiske Parti, et af Mellemøstens ældste partier, står helt i front i det folkelige oprør, fortæller kommunisten.

WhatsApp-oprøret

Dét, som konkret fik den årelange ulmende utilfredshed til at eksplodere, var regeringens planer om at indføre nye afgifter på tobak, benzin og internet samt en skat på WhatsApp-download på omkring 40 danske kroner om måneden, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Netop WhatsApp er meget populær i Libanon på grund af de høje priser på mobilopkald.

Demonstranterne var også rasende over, at de ikke har elektricitet døgnet rundt, at gaderne er fulde af skrald, og at vandet er sundhedsfarligt forurenet, fremgår det af en artikel i det britiske dagblad The Telegraph.

IMF i kulissen

Men nedskæringerne støttes af Den Internationale Valutafond (IMF), som beskriver nedskæringerne som reformer.

– Nogle af de længe ventede reformer inden for energi og telekommunikation skal gennemføres med en meget stram tidsplan, så tilliden til økonomien kan gendannes, siger Jihad Azour, direktør for IMF's afdeling i Mellemøsten og Centralasien, til Reuters.

Ifølge IMF har Libanon et af verdens højeste niveauer af statsgæld. Gælden andrager ifølge IMF mere end 150 procent af BNP.

Blev på gaden

Jana Nakhal fortæller om udviklingen siden den 17. oktober.

– Først rettede råbene i gaderne sig mod indenrigsministeren, efter at han meddelte, at nedskæringerne ville blive gennemført. Senere rettede de sig mod selve premierministeren, fortæller hun i interviewet, der blev offentliggjort den 20. oktober, to dage før samme premierminister gik af.

Efter de første voldsomme demonstrationer måtte regeringen trække de øgede afgifter på tobak, WhapsApp og benzin tilbage.

Det var heller ikke nok, da Hariri-regeringen i sidste uge forsøgte at dæmpe gemytterne ved at annoncere, at der bliver skåret i lønnen til ministre, fortæller Jana Nakhal.

Lammede landet

2,5 millioner mennesker gik på gaden den 20. oktober. Det er over halvdelen af landets befolkning, oplyser Jana Nakhal, der sidder i kommunistpartiets centralkomite.

De protesterende fik store dele af trafikken i landet til at stå stille gennem vejblokader. 

– Politiet og regeringens "bøller" blev fra den 17.-20. oktober sendt på gaden for at skræmme folk fra at demonstrere. Seks personer blev skudt og dræbt, fortæller Jana Nakhal.

De fleste medier i landet, der er ejet af private interesser, rapporterede om vandaliserede gader og anarki, tilføjer hun.

– Men folk blev stædigt på gaderne. De viste ingen frygt. Det var ikke os, der var bange – heller ikke da regeringen truede med at tilbageholde pensioner og lamme den offentlige service, lyder det fra den libanesiske kommunist.

>> LÆS OGSÅ: Penge, medier og religion vil afgøre valg

Forsvarede sig selv

Det vedholdende pres betød, at regeringen – ifølge kommunistpartiet – måtte udstede ordrer om ikke at angribe demonstranterne.

Demonstranterne beskyttede nemlig sig selv. Et af symbolerne på det folkelige oprør er blevet en ung kvinde, der under ét af de talrige sammenstød mellem sikkerhedsstyrker og demonstranter tildeler en bevæbnet bodyguard for en forhadt minister et spark direkte i skridtet, skriver danske Autonom Info Service.

>> Se det berømte spark her

Lang tids ulmende utilfredshed

Men hvad er årsagen til bevægelsens enorme kraft og omfang?

– De folkelige protester fra 2011, 2014 og 2015 har nu samlet sig til én stor bevægelse, mener Jana Nakhal.

I 2011 samlede en folkelig bevægelse sig, Værdighedens Intifada, som en del af det såkaldte arabiske forår med krav om mere demokrati.

I 2014 spredte en strejkebølge sig over landet med krav om højere løn og bedre arbejdsforhold.

I 2015 opstod en folkelig bevægelse i protest mod, at regeringen lukkede det statsejede affaldsselskab i hovedstaden Beirut.

Akkumuleret utilfredshed

Men Jana Nakhal mener ikke, at det denne gang var en enkelt sag, der fik oprøret til at eksplodere.

– Det var ikke kun på grund af en WhatsApp-skat, at oprøret brød ud. Det eksploderede, fordi utilfredsheden i årevis er akkumuleret. Det har skabt den største folkelige bevægelse, siden den libanesiske borgerkrig (1975-90) sluttede, siger hun til peoplesdispatch.org.

Hun tilføjer, at den politiske bevidsthed i befolkningen er vokset kraftigt i de seneste år.

– Siden især 2015 har forskellige venstreorienterede og sekulære grupper og partier været på fremmarch. Ikke mindst Libanons Kommunistiske Parti. Vi organiserer dag og nat, oplyser Jana Nakhal.

Partiet har officielt 3000 meget aktive medlemmer i alle samfundets grupper, skriver tænketanken middleeasteye.net.

På tværs af religion

Ifølge Autonom Infoservice forener folkeoprøret i Libanon ateister, kristne, shia- og sunnimuslimer samt drusere.

Libanons politiske system er organiseret langs religiøse skillelinjer. Dette skulle sikre særinteresser og magtdeling mellem kristne, sunnier, shiiter og drusere, skriver Autonom Infoservice i en baggrundsartikel, der blandt andet bygger på informationer fra tænketanken middleeatseye.net.

"Men under det folkelige oprør er der skabt et politisk fællesskab i protest mod den religiøse, hierarkiske opdeling af det libanesiske samfund", lyder analysen fra Autonom Infoservice.

Ifølge Jana Nakhal er religiøse modsætninger kommet i baggrunden i det folkelige oprør.

– Karl Marx ville glæde sig over, hvad der sker i dette land lige nu. Konflikten sker langs klasselinjer. Alle politiske ledere fra sekteriske, religiøse grupper og krigsherrer har forsvaret regeringen. På den anden side står arbejdere, udstødte og flygtninge, der kræver handling her og nu.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. nov. 2019 - 11:15   05. nov. 2019 - 09:43

Libanon

ah@arbejderen.dk
Libanon-oprør 2019