25 Oct 2020  

KBH: Spredte skyer, 14 °C

Op imod 8000 norske buschauffører strejker for højere løn

Opgør om løngab

Op imod 8000 norske buschauffører strejker for højere løn

Buschauffører strejker mod lav løn, der ikke er fulgt med industriområdet. Og så har de ikke tid til at sikkerhedstjekke busserne, lyder det fra Oslo. Måske sympatikonflikt i vente.

3800 buschauffører i Norge har begyndt strejke. Andre slutter sig til. Her tomme busser i Ulven, Oslo, søndag.
FOTO: Terje Pedersen/NTB
1 af 1

Søndag indledte 3800 buschauffører i Oslo en strejke for højere løn og bedre tid til at sikkerhedstjekke busserne.

Siden har alle chauffører i regionerne Vestland, Trøndelag, Rogaland og Finnmark sluttet sig til strejken, mens buschauffører i dele af Norland og Agder også vil standse motorerne, melder den statslige norske radio- og TV-station nrk.no.

Buschauffør-ernes arbejds-tider er meget krævende, lønnen er lav, sikker-heden er truet.
Jørn Eggum, Fellesforbundet

Op til 8500 chauffører kan være i strejke i løbet af de næste timer og dage.

– Buschaufførernes arbejdstider er meget krævende, lønningerne er lave, sikkerheden er truet, og vi er bekymrede for fremtiden for dette vigtige erhverv, siger formanden for Fellesforbundet Jørn Eggum i en pressemeddelelse.

Konflikten er varslet og derfor ikke omfattet af bod. Det anslås, at 300.000 passagerer vil blive berørt af busstrejken.

Løn sakket agterud

Fra det offentlige transportselskab Ruter, Norges svar på Movia, lyder der beroligende ord til passagererne.

– Rejsende opfordres til at finde alternative transportformer eller afstå fra at rejse i forbindelse med strejken, lyder det i en erklæring.

Fra Fellesforbundet lyder kritik af Ruter.

– Vi er skuffede over, at arbejdsgiveren ikke forstår, at buschaufførerne er sakket agterud med hensyn til løn. Vi har en aftale fra 2006 om, at chaufførernes løn skal nærme sig industriarbejdernes løn, og så får vi et tilbud, der går i den forkerte retning. Det er et løftebrud, siger faglig sekretær og forhandlingsleder i Fellesforbundet Dag Einar Sivertsen. 

I 2006 indgik arbejdsgivere og buschauffører en aftale om, at lønningerne skulle være mere i tråd med industriarbejdernes lønninger. I de senere år er afstanden til industriarbejdernes løn blevet stadig større. I de sidste tre år er lønforskellen øget med over 16 000 kroner om året, oplyser Fellesforbundet.

"Grådige chauffører"?

Brancheorganisationen for norske vognmænd NHO Transport har ifølge Fellesforbundet arbejdet hårdt for at sprede "usande påstande" om, at buschaufførerne er "grådige" – at de kræver en lønstigning på 20 kroner.

– Virkeligheden er, at buschaufførerne tjener 20 kroner mindre i timen end grupper, vi er enige med arbejdsgiverne om, at vi skal sammenligne os med, siger Eggum fra Fellesforbundet i en pressemeddelelse.

En buschauffør kan nemt arbejde i op til 70 timer om ugen, men risikerer kun at få betaling for halvdelen. Dette kaldes et split shift (delt tjeneste), hvor du skal tage ubetalt orlov midt på dagen. Jobbet bliver næsten umuligt at kombinere med familielivet, mener Fellesforbundet. 

>> LÆS OGSÅ. Togstrejke mod EU's jernbanepakke i Norge

– 70-timers arbejdsuger er sundhedsskadelige og giver trætte buschauffører. Når vi også ved, at chaufførerne konstant er pressede på tid og endda skal gå hele dagen uden pauser og uden at gå på toilettet, er det en opskrift på mindre sikkerhed – både for chaufførerne og alle andre i trafikken, siger Eggum.

Hårdt arbejdspres

Der er også stor utilfredshed i fagbevægelsen med, at kravet om, at buschauffører har bedre tid til at udføre sikkerhedskontrol, blev afvist under Fellesforbundets forhandlinger med blandt andet Ruter.

"Reglerne om udbud i busbranchen betyder, at arbejdstiden bliver presset, lønningerne bliver holdt nede – og det fører til uværdige arbejdsforhold. Presset på chaufførerne mindsker sikkerheden", lyder det fra Fellesforbundet, der truer med at optrappe konflikten.

Dag-Einar Sivertsen siger til nrk.no, at der kan ske en "hurtig optrapning af konflikten", og han bekræfter, at fagforeningen forbereder den.

>> LÆS OGSÅ: Ny taxalov i Norge favoriserer Uber

Fellesforbundet noterer sig, at chaufførerne, da coronapandemien brød ud, blev udråbt som helte, der arbejdede i frontlinjen, mens andre kunne forankre sig på deres hjemmearbejdspladser.

Men heltestatus kan tydeligvis ikke omdannes til en anstændig løn, lyder det.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


21. sep. 2020 - 15:42   21. sep. 2020 - 16:21

Norge

ah@arbejderen.dk