17 Sep 2019  

KBH: Spredte skyer, regn, 8 °C

Ny regering vil stække strejkeretten

Angreb på græsk fagbevægelse

Ny regering vil stække strejkeretten

Grækenlands nye regering kræver, at fagforeningernes medlemmer skal stemme elektronisk, om de støtter en strejke. Fagbevægelsen skal nemlig dokumentere, at mindst 50 procent af medlemmerne har stemt ja, før en strejke kan sættes i værk.

Den græske premierminister Kyriakos Mitsotakis fra det konservative Nyt Demokrati udfordrer fagbevægelsen.
FOTO: Angelos Tzortzinis/AFP/Ritzau Scanpix
1 af 1

Sidste år udstedte den græske regering med Syriza i spidsen et dekret, som gør det nemmere for arbejdsgiverne at fyre de ansatte.

Nu vil den nye konservative regering under ledelse af premierminister Kyriakos Mitsotakis følge op på dekretet og kræve, at fagforeningernes medlemmer elektronisk stemmer ja eller nej til en strejke, før den kan sættes i værk.

Formålet med regeringens nye plan er at ødelægge aktive fagforeningers kampkraft.
Arbejderfronten PAME

Mitsotakis' nye arbejdsminister, Yiannis Vroutis, siger, at elektronisk stemmeafgivning snart bliver "påkrævet", fremgår det af ugeavisen The National Herald, der er udgivet i New York i det lokale græske eksilsamfund.

Den nye regering kom til, efter at Nyt Demokrati vandt parlamentsvalget 7. juli over det erklærede venstreorienterede Syrizas koalitionsregering med det højreorienterede ANEL-parti.

50 procent for strejke

Ifølge National Herald fik Syriza-regeringen sidste år vedtaget per dekret, at en strejke kun er gyldig, hvis mindst 50 procent af alle fagforeningens medlemmer stemmer ja. 

Tidligere var tallet 20 procent.

>> LÆS OGSÅ: Græske Syriza mister regeringsmagten

Tiltaget skal ifølge arbejdsminister Vroutis sikre, at fagforeningerne dokumenterer, at der virkelig er den krævede 50 procents opbakning til en strejke.

– Det giver arbejdstagerne mulighed for at anvende deres ubegrænsede og universelle rettigheder, siger han og tilføjer, at myndighederne vil lave en særlig hjemmeside for arbejdsgivere, hvor fagforeninger kan melde om kommende strejkeaktioner.

Dekretet om 50 procents opbakning til strejker blev i øvrigt kun indført, fordi trojkaen (EU, IMF og EU's Centralbank) krævede begrænsning af strejkeretten "som modydelse for, at Grækenland fik frigivet endnu en lånerate", skrev EU-fagligt Netværk dengang.

Protest fra faglige

Udsigten til endnu et indgreb i fagforeningernes muligheder for at bruge strejkeretten har fået den græske fagbevægelse til at reagere voldsomt.

Da græsk fagbevægelse er splittet op i fire hovedstrømninger med mange forskellige fagforeninger, vil det i praksis gøre det næsten umuligt for græske arbejdere at strejke. 

Den militante arbejderfront PAME, der har organiseret de seneste mange generalstrejker i Grækenland, og som politisk står tæt på kommunistpartiet KKE, understreger, at retten til strejke og selve foreningsfriheden "i sin tid blev erobret gennem hårde, blodige kampe".

"Formålet med regeringens nye plan er at ødelægge aktive fagforeningers kampkraft, så kapitalisterne kan øge deres profitter ved at udnytte arbejderne maksimalt", skriver PAME.

Andre angreb fra regeringen

Ud over de seneste angreb på fagbevægelsen fik den konservative regering i juli vedtaget, at arbejdsgivere ikke længere skriftligt skal begrunde årsagen til fyringer af ansatte.

Det fik både KKE og Syriza til at udvandre fra parlamentet, skriver The National Herald.

I samme måned præsenterede Mitsotakis flere planer. Han vil ikke "ændre" nogen af Syriza-regeringens "reformer", skriver Athens News. Men han vil sænke ejendomsskatten og erhvervslivets skatter.

Han vil også privatisere statens elektricitetsselskab samt energiselskabet Hellenic Petroleum.

>> LÆS OGSÅ: Franskmand skal privatisere Grækenland

Den nye konservative premierminister lover også at genforhandle de økonomiske aftaler med EU, som holder Grækenland i et økonomisk jerngreb.

Efter at Grækenland slap ud af EU's såkaldte hjælpepakker i august sidste år, har EU krævet et overskud på de offentlige budgetter på 3,5 procent af bruttonationalproduktet frem til 2022.

Det bliver vanskeligt med en beskeden økonomisk vækst, der i første kvartal af 2019 svarer til en vækst på 1,3 procent på årsbasis, skriver BBC.

Tilfredsstiller EU

Regeringens nye indgreb mod fagforeningerne kommer tidsnok til at tilfredsstille Eurogruppen, der holder møde den 13. september, skriver det konservative dagblad Kathimerini.

>> LÆS OGSÅ: Tyskland skummede fløden efter græsk krise

Trojkaen har siden 2010 givet Grækenland lån på 288,7 milliarder euro igennem tre låneprogrammer, hvoraf det sidste udløb 20. august 2018. Den udbetalte rater af beløbet – med krav om nedskæringer, privatiseringer og angreb på pension, løn og arbejdsforhold.

Den Syriza-ledte regering fik på fire år indført hundredvis af direktiver og love, der netop tilfredsstillede EU og IMF, skriver det kommunistiske græske dagblad Rizospastis.

Den offentlige gæld er i dag 180 procent af BNP. Det er det højeste i hele EU. 10 års recession har betydet, at hver græsk husholdning i gennemsnit har mistet 40 procent af sin købekraft.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


21. aug. 2019 - 11:20   22. aug. 2019 - 11:01

Grækenland

ah@arbejderen.dk
Grækenland i krise
  • Siden 2009 er bruttonationalproduktet – værdien af den samlede produktion af varer og tjenester – faldet med 25 procent.
  • Industriproduktionen er faldet med 35 procent.
  • Syv års recession har betydet, at hver græsk husholdning i gennemsnit har mistet 40 procent af sin købekraft.
  • I alt er den disponible indkomst faldet med 40 procent.
  • Fattigdommen er steget til 38 procent.
  • Grækenlands offentlige gæld ligger på omkring 352 milliarder euro, hvilket svarer til næsten 180 procent af bruttonationalproduktet.
  • 59 virksomheder lukker hver dag i Grækenland og 613 job forsvinder.
  • Arbejdsløsheden er 27,6 procent.
  • Ungdomsarbejdsløsheden er 55 procent.
  • Siden krisens start i 2010 har der været 4641 selvmord.

Kilder: IMF, Eurostat, PAME, GSEE, ELSTAT 

 

Græsk valgresultat 2019
  • Fandt sted den 7. juli 2019.
  • Det konservative Nyt Demokrati (ND) vandt med 39,8 procent af stemmerne – en fremgang på 11,76 procentpoint.
  • Den Radikale Venstrekoalition Syriza fik 31,5 procent – en tilbagegang på 3,93 procentpoint.
  • ND får 158 pladser ud af 300 pladser i parlamentet.
  • Kyriakos Mitsotakis (ND) bliver ny premierminister og danner regering.
  • Nummer tre ved valget blev den socialdemokratiske koalition Bevægelsen for Forandring (KINAL) med 8,1 procent – en fremgang på 1,71 procentpoint.
  • Grækenlands Kommunistiske Parti fik 5,3 procent – en tilbagegang på 0,25 procentpoint.
  • Det fremmedfjendske parti "Græsk Løsning" fik 3,7 procent.
  • Partiet Mera25, ledt af den tidligere finansminister Yanis Varoufakis, fik 3,5 procent.
  • Det nazistiske parti Gyldent Daggry fik 2,95 procent og kom ikke over spærregrænsen.
  • 42 procent af de stemmeberettigede deltog ikke i valget.
  • Spærregrænsen er 3 procent.

Kilder: BBC, Ekathimerini, euobserver.com