09 Jul 2020  

KBH: Ingen skyer af betydning, 11 °C

Minister svarer igen med øget lukkethed om mineprojekt i Armenien

Efter afsløringer af dansk brud på menneskeret

Minister svarer igen med øget lukkethed om mineprojekt i Armenien

Erhvervsminister Simon Kollerup prøver nu at sætte loven om miljøoplysninger ud af kraft i sagen om kobberminen i Armenien. En hurtig lovændring skal forhindre åbenhed om det katastrofale mineprojekt. “Forbløffende, at regeringen og Folketinget ønsker at undgå offentlighed om miljøødelæggelser,” siger ekspert.

Kobberminen, som EKF, PensionDanmark og FLSmidth har været involveret i, har forurenet naturen og fjernet livsgrundlaget for lokalbefolkningen.
FOTO: Jens Malling
1 af 1

Behov for endnu mere lukkethed. Den konklusion er erhvervsminister Simon Kollerup kommet frem til efter afsløringer af Danmarks brud på menneskeret og ødelæggelse af miljø som led i et mineprojekt i Armenien.

Det er usædvanligt, at en lovændring gennemføres for at påvirke en konkret sag.
Oluf Jørgensen, ekspert i mediejura

Med en ny lov gennemført i al hast får samtlige medarbejdere i Danmarks eksportkreditfond EKF nu mundkurv på. De pålægges pludselig en omfattende tavshedspligt og kan straffes hårdt, hvis de bryder den. Loven trådte i kraft den 1. januar 2020 – samtidig med at en ansøgning om aktindsigt i informationer om EKF's involvering i kobberminen er ved at blive behandlet. 

>> LÆS OGSÅ: Danske virksomheders forretninger truer mennesker og miljø i Armenien

– Det fremgår klart, at lovændringen har til formål at begrænse aktindsigten efter miljøoplysningsloven. Det fremgår, at ændringen er motiveret af den offentlighed, som tidligere anmodninger om aktindsigt har givet om et projekt, der har ført til omfattende miljøødelæggelser i Armenien, siger ekspert i mediejura og forskningschef emeritus ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Oluf Jørgensen, som har haft adgang til centrale dokumenter fra forløbet. 

– Det er usædvanligt, at en lovændring gennemføres for at påvirke en konkret sag, der er under behandling, fremhæver han.

Afslørende notat

Et internt notat fra Erhvervsministeriet fra den 5. marts 2020 kaster lidt mere lys over, hvorfor det var så vigtigt at ændre loven. Forvaltningen af Danmarks lov om miljøoplysninger skabte i forbindelse med det armenske mineprojekt “forskellige forståelser af lovgrundlaget”. “På den baggrund blev der gennemført en præcisering”, så “nødvendighed[en] for fortrolighed også blev skrevet direkte ind i en ny § 14 a”, hedder det, idet der henvises til den nye paragraf i Loven om EKF. 

Oluf Jørgensen finder det kritisabelt, at de danske myndigheder med ændringen af loven prøver at forhindre åbenhed om de omfattende ødelæggelser af miljø, som den danske stat gennem EKF bidrog til i Armenien – ødelæggelser, der har haft store konsekvenser for den lokale befolkning. Mineprojektet forårsagede blandt andet forurening af floder.

Forureningen var så alvorlig, at lokale bønder og frugtavlere mistede deres livsgrundlag. En dæmning med flydende affald fra minen truer med at bryde sammen og begrave en nærliggende landsby. Store skovarealer i det naturskønne og bjergrige landskab med et væld af truede dyrearter blev fældet.

>> LÆS OGSÅ: Værdifuld natur ødelagt

– Det er forbløffende, at regeringen og Folketinget ønsker at undgå offentlighed om miljøødelæggelser, siger Oluf Jørgensen. 

Miljø- og Fødevareklagenævnet er i øjeblikket ved at tage stilling til, om EKF skal udlevere flere oplysninger. Nævnet har flere gange skabt problemer for EKF's bestræbelser på at tilbageholde informationer i sagen.

Men nu indikerer EKF, at den nye lov bør indgå i den videre sagsbehandling. I en besked til klagenævnet fra den 31. januar 2020 henviser EKF eksplicit til lovændringen. “For god ordens skyld”, som det hedder. Det er dog tvivlsomt, om EKF får held til at lukke for yderligere oplysninger i sagen, vurderer Oluf Jørgensen:

– Trods den tydelige hensigt – nemlig at begrænse aktindsigten efter miljøoplysningsloven – har lovændringen ikke den ønskede virkning. Miljøoplysningsloven bygger på internationale forpligtelser i form af et EU-direktiv og Aarhuskonventionen.

– Det er meget besynderligt, at lovændringen er foretaget, uden at Erhvervsministeriet har været opmærksom på Danmarks internationale forpligtelser til at sikre offentlighed om miljøforhold, siger han.

>> LÆS OGSÅ: Mineprojekt sender Armenien for menneskerettighedsdomstol

Det får Jørgensen til at konkludere, at tilføjelsen til Loven om EKF om omfattende tavshedspligt for statsfondens ansatte ikke kan begrænse retten til aktindsigt i miljøoplysninger – uanset det er den udtalte hensigt med lovændringen.

– Det fremgår udtrykkeligt af miljøoplysningsloven, at den ikke begrænses af særlige regler i andre love. Miljøoplysningsloven skal anvendes som hidtil i sager om aktindsigt i oplysninger, der har relevans for miljøforhold, siger han.

En ekstremt lukket organisation

At erhvervsminister Simon Kollerup havde så travlt med at gennemføre ændringen af loven i strid med Aarhuskonventionen og EU-direktivet kan muligvis forklares med EKF’s vigtighed for dansk økonomi.

EKF Danmarks Eksportkredit hører under Erhvervsministeriet og er 100 procent ejet af staten. Med bestyrelsesformand Christian Frigast i spidsen hjælper EKF dansk erhvervsliv med at sikre finansiering af projekter rundt omkring i verden. Og der er store kapitalinteresser på spil.

Det er forbløffende, at regeringen og Folketinget ønsker at undgå offentlighed om miljøødelæggelser.
Oluf Jørgensen, ekspert i mediejura

Eksempelvis var EKF involveret i kobberminen i Armenien for 350 millioner kroner. Aftalen om finansieringen af projektet inkluderede desuden PensionDanmark og FLSmidth. I 2018 havde EKF engageret sig i at hjælpe danske virksomheder i udlandet for tæt på 90 milliarder kroner. 2018 blev et rekordår:

“Det er den største efterspørgsel efter eksportfinansiering i hele EKF’s knap 100-årige historie. Med 618 millioner kroner. blev det samtidig det bedste resultat nogensinde”, skriver Frigast i årsrapporten.

>> LÆS OGSÅ: Eksperter: Danske aktører har et ansvar

Hvor ofte, EKF er involveret i brud på menneskeret og ødelæggelser af lokales livsgrundlag som dem i Armenien, er det tæt på umuligt at få indblik i. Allerede inden tavshedspligten for de ansatte blev indført i år, var EKF en ekstremt lukket organisation. 

På trods af at fonden er statsejet, er den undtaget fra offentlighedsloven. Det vil sige, at repræsentanter fra civilsamfundet, journalister og andre interesserede ikke kan benytte den lov til at søge om aktindsigt i EKF's aktiviteter.

Erhvervsminister Simon Kollerup forklarer i et svar til Enhedslisten, hvorfor EKF er nødt til at operere i det skjulte:

“Det bunder i, at danske virksomheder og deres samarbejdspartnere trygt og i fortrolighed skal kunne stille deres økonomiske og forretningsmæssige oplysninger til rådighed for EKF, for eksempel låne- og kreditoplysninger, uden at risikere, at oplysningerne bliver offentligt tilgængelige gennem aktindsigtsanmodninger.”

Han uddyber:

“Opstår der tvivl om fortroligheden, kan EKF ikke udføre den opgave, de er sat i verden for: At sikre og finansiere danske virksomheders eksport og internationalisering. Det skyldes, at EKF’s samarbejdspartnere, ikke mindst de finansielle, ikke vil benytte EKF, hvis de ikke kan få den nødvendige betryggelse i, at deres følsomme oplysninger bliver udleveret. I praksis kan det betyde, at danske eksportører, herunder for eksempel grønne eksportører, kan tabe ordrer.”

>> LÆS OGSÅ: EKF trækker støtten til kontroversiel mine efter afsløringer i Arbejderen 

Med EKF's og erhvervsministerens ihærdige bestræbelser på at holde informationer om projektet tilbage er spørgsmålet om oprejsning til de berørte samfund omkring minen indtil videre gledet i baggrunden. 

– EKF og andre selskaber har en forpligtelse ud fra FN’s retningslinjer for erhverv og menneskerettigheder til at undgå skader på folk og miljø og, hvis der sker skader, sikre kompensation til de berørte. Med EKF's store overskud burde det ikke være et problem at sikre kompensation til de armeniere, der er har fået ødelagt deres livsgrundlag som følge af projektet, siger politisk chef i Mellemfolkeligt Samvirke Lars Koch.

PensionDanmark har tidligere afvist at lade sin del af fortjenesten fra minen komme den lokale befolkning til gode.

Kobberminen ligger tæt på landsbyen Teghut, næsten 200 kilometer nord for Armeniens hovedstad Jerevan.

Researchen til artiklen er støttet af Journalismfund.eu

Artiklen har været forelagt erhvervsminister Simon Kollerup, der har følgende kommentar til artiklen: 

“Jeg forsøger naturligvis ikke at sætte nogen lov ud af kraft, og så vil jeg gerne understrege, at EKF i 2017 trak sig fra projektet, da det stod klart, at det ikke levede op til EKF’s krav og standarder til minens miljømæssige og sociale forhold og ikke vurderedes at kunne bringes til det.”

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. maj. 2020 - 12:51   28. maj. 2020 - 14:19

EKF-skandalen

af Jens Malling, undersøgende journalist
Kobberprojektet i Armenien
  • I 2013 involverede EKF Danmarks Eksportkredit, det traditionsrige danske ingeniørfirma FLSmidth og pensionsselskabet PensionDanmark sig i anlæggelsen af en kobbermine i Armenien. Med EKF og PensionDanmark i ryggen kunne det armenske mineselskab Vallex købe udstyr af FLSmidth til en værdi af 350 millioner kroner.   
  • Minen har enorme konsekvenser for det omkringliggende samfund. En dæmning, der indeholder millioner af tons giftigt affald fra minen, er i fare for at bryde sammen og begrave dele af en nærliggende landsby. Flere hundrede hektar oprindelig skov med et væld af truede dyrearter i den tidligere naturskønne region er blevet fældet, og floder er forurenet.  
  • Lokale småbønder har fået frataget deres jord for at give plads til minen og er ikke blevet kompenseret ordentligt, ifølge deres advokat. Deres sager venter nu på afgørelser ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.  
  • Kobberet fra danskernes mineprojekt forarbejdes på et nærliggende smelteri under forhold, som ekspert kalder “horrible” og i strid med internationale retningslinjer.
  • Både inden, under og efter opførelsen af minen protesterede det armenske civilsamfund mod projektet. Alligevel besluttede de danske virksomheder at gennemføre det.

Læs alle Arbejderens artikler her 

Tavshedspligt i EKF – L46
  • Lovforslagets titel er "Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om betalinger, lov om kapitalmarkeder, lov om investeringsforeninger m.v. og selskabsloven m.v."
  • Tavshedspligten gemmer sig i § 17, der lyder: 

I lov nr. 104 af 3. februar 2016 om EKF Danmarks Eksportkredit, som ændret ved lov nr. 1549 af 19. december 2017, foretages følgende ændringer:

1. I § 5 indsættes som stk. 4:
“Stk. 4. Navnet på EKF Danmarks Eksportkredit kan ændres gennem en vedtægtsændring, ligesom der i vedtægterne kan optages nye og ændres eksisterende binavne.”

2. Efter § 14 indsættes:

“§ 14 a. Personer, som medvirker til aktiviteter i henhold til denne lovs § 2, har under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e tavshedspligt med hensyn til enhver oplysning, som de i den forbindelse får kendskab til.”

  • Loven blev vedtaget den 6. december 2019 af Socialdemokratiet, SF, De Radikale, Alternativet, Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og Enhedslisten. Imod stemte Nye Borgerlige og Liberal Alliance.
  • Enhedslisten tog dog forbehold i betænkningen til loven for den del, der handler om tavshedspligt i EKF med følgende bemærkning:
  • “Men EL er betænkelig ved – og vil gerne markere et forbehold over for – den del, som omhandler tavshedspligt for personer, som medvirker til aktiviteter i henhold til lov om EKF Danmarks Eksportkredit. I en tid, hvor andre OECD- landes eksportkreditvirksomheder arbejder på at øge transparensen, er det uhensigtsmæssigt, at EKF Danmarks Eksportkredit gør det stik modsatte. Det synes EL er stærkt bekymrende, især i en tid, hvor det bør være muligt for myndighederne, pressen og offentligheden at monitorere EKF’s projektfinansieringer. Ud fra en samlet bedømmelse mener EL ikke desto mindre, at de øvrige elementer i lovforslaget er for vigtige, til at lovforslaget forkastes. Derfor indstiller EL lovforslaget til vedtagelse".