18 Sep 2020  

KBH: Ingen skyer af betydning, 9 °C

Militærøvelser tæt på Rusland

USA sender kamptropper på øvelse

Militærøvelser tæt på Rusland

Fire østeuropæiske lande lægger jord til en amerikansk militærøvelse, der vil vare mindst en måned.

John Kirby lancerede mandag en stribe militære øvelser i Polen, Estland, Letland og Litauen, hvor 600 amerikanske soldater deltager i den kommende måned.
FOTO: Chad J. McNeeley/US Navy
1 af 1

Amerikanske kampsoldater er på vej til Polen og de tre baltiske lande, Estland, Letland og Litauen, oplyser John Kirby, pressesekretær i Pentagon, USA's forsvarsministerium.

Vi forsøger at fastholde denne roterende tilstedeværelse igennem resten af dette år.
John Kirby, Pentagon

De første 150 amerikanske soldater, som normalt er udstationeret Vicenza-basen i Italien, er ankommet til Polen, hvor de indledte øvelsen i går. Resten af de 600 tropper vil ankomme til de tre baltiske lande på mandag. Øvelserne omfatter 600 kamptropper og kommer i kølvandet på Krims optagelse i Den russiske føderation. Øvelserne vil vare en måned.

Ifølge Pentagons plan vil soldaterne cirkulere mellem de fire lande til forskellige øvelser.

– Vi forsøger at fastholde denne roterende tilstedeværelse igennem resten af dette år, forklarede John Kirby ifølge det libanesiske dagblad The Daily Star.

Øvelserne er en del af USA's planer, som USA's forsvarsminister bebudede i sidste uge, der skal vise USA's forpligtelse til at forsvare NATO-allierede i regionen. Kirby afslørede også, at USA planlægger andre militære øvelser.

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


23. apr. 2014 - 12:31   01. maj. 2014 - 14:21

USA

mj@arbejderen.dk