03 Jul 2020  

KBH: Overskyet, 15 °C

Mexicanske virksomheder og iranske skibsførere ramt af US-sanktioner

USA i sanktionskrig mod Venezuela

Mexicanske virksomheder og iranske skibsførere ramt af US-sanktioner

USA slår til mod alle lande, virksomheder og enkeltpersoner, der overtræder de sanktioner, som USA har iværksat mod Venezuela – selvom sanktionerne ikke er vedtaget af FN og derfor ikke har international gyldighed.

USA's sanktioner mod Venezuela handler om kontrollen med Venezuelas store oliereserver. Gennem mange årtier havde USA fri adgang til denne olie. Men med Hugo Chávez som præsident fra 1999 til 2013 – og i dag Nicolas Maduro – er olien kontrolleret af det statslige selskab PDVSA.
FOTO: vdv.minci.gob.ve
1 af 1

USA's regering har iværksat sanktioner mod mexicanske virksomheder, der handler med Venezuela, og de fem iranske skibskaptajner, som for en måned siden førte deres skibe til kaj i Venezuela, har nu forbud mod at opholde sig i USA's farvande og havne.

Torsdag i sidste uge meddelte USA's finansministerium, at man har sortlistet de mexicanske selskaber Libre Abordo og Schlager Business Group, fordi de to selskaber har solgt venezuelansk olie på det internationale marked og omvendt har leveret vandtankvogne til Venezuela.

Andre lande har ikke pligt til at overholde USA's sanktioner. Men USA gør ingen hemmelighed af, at man vil straffe de, som ikke gør det.

Der er også indført sanktioner mod en række navngivne personer, ansat i eller som samarbejder med de to mexicanske selskaber.

Sanktionerne betyder, at selskabernes aktiver i USA er indefrosset. De nævnte personer kan ikke indrejse i USA, og deres eventuelle værdier er indefrosset. Virksomheder og personer i USA har dertil forbud mod at handle med de pågældende.

Alvoren af sanktionerne kan læses af, at værdien af Mexicos valuta, pesoen, straks faldt med to procentpoint, skriver Yahoo News.

Libre Abordos advokater er ifølge nyhedsbureauet Reuters ved at undersøge, hvad selskabet kan gøre, og betegner over for Reuters aftalen med Venezuela som "humanitær hjælp".

Olie for mad-aftale

De to selskaber begyndte at modtage venezuelansk olie i midten af 2019 med henblik på videresalg på det internationale marked. Der var indgået aftaler med Venezuela om levering af 30 millioner tønder olie, som skulle betales med 210.000 tons majs.

Dette arrangement blev undtaget fra USA's sanktioner mod Venezuela, fordi det med fødevareleverancen på 210.000 ton majs fik karakter af humanitær hjælp.

Imidlertid blev majsen ikke leveret, fordi prisen på olie styrtdykkede og omvendt, prisen på majs steg. I stedet har Libre Abordo blandt andet leveret 500 vandtankvogne til Venezuela. På denne baggrund vurderer de amerikanske myndigheder, at handelen ikke havde karakter af humanitær hjælp til Venezuelas befolkning.

De sanktioner, som USA har indført mod Venezuela, er ikke vedtaget af FN eller andre internationale organisationer. Andre lande har derfor ikke pligt til at overholde dem. Men USA gør ingen hemmelighed af, at man vil straffe de, som ikke bøjer sig:

"USA vil fortsætte med uophørligt at jagte de, som bryder sanktionerne", skriver USA's vicefinansminister Justin Muzinich ifølge Yahoo News.

Fra Mexico til Iran

Mexico er naboland til USA og er med i NAFTA-frihandelsaftalen med USA og Canada. Der er meget nære økonomiske forbindelser mellem landene. Omvendt er der både stor geografisk, økonomisk og politisk afstand mellem USA og Iran, der som Venezuela er hårdt ramt af meget omfattende sanktioner fra USA's side.

Iran hører til de lande, som står fast på retten til at handle med Venezuela. For en måned siden sendte Iran fem tankskibe til Venezuela med benzin og reservedele til Venezuelas olieraffinaderier, der var ude af drift på grund af mangel på reservedele.

>> LÆS OGSÅ: Iran hjælper Venezuela med benzin og reservedele

Der var dengang frygt for, at USA ville stoppe de fem iranske skibe, men det skete ikke. Iran havde på forhånd advaret USA om, at det ville få alvorlige følger, hvis USA brød de internationale regler om fri sejlads på havene.

Men onsdag i denne uge meddelte USA's udenrigsminister Mike Pompeo, at de fem skibsførere fremover ikke kan opholde sig i USA's territoriale farvande og altså ikke føre skibe, der lægger til kaj i USA. Hvis de pågældende kaptajner har værdier i USA, er disse indefrosset.

Retssag mod USA

Da nyheden nåede Venezuela, udsendte landets udenrigsminister Jorge Arreaza en fordømmelse på Twitter og betegnede USA beslutning som i strid med landenes ret til selvbestemmelse. Arreaza meddelte, at sanktionerne mod de fem skibsførere vil blive inkluderet i den sag, som Venezuela i februar i år har rejst mod USA ved Den Internationale Straffedomstol (ICC).

Irans regering har flere gange fastslået, at landet har fuld ret til at handle med Venezuela, når blot reglerne fra Verdenshandelsorganisationen WTO overholdes.

Og et sjette iransk skib er mandag i denne uge gået til kaj i den venezuelanske havneby La Guaira. Skibets last består blandt andet af varer til åbning af et supermarked i hovedstaden Caracas.

Irans ambassadør i Venezuela, Hojjatollah Soltani, glæder sig ifølge Prensa Latina over, at man nu kan åbne det første persiske supermarked i landet.

Og de iranske fragt- og tankskibe vil nærmest sejle i rutefart mellem landene. Prensa Latina skriver, at Iran har lovet at levere benzin til Venezuela to-tre gange om måneden i en periode.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


25. jun. 2020 - 11:17   25. jun. 2020 - 13:03

Venezuela

se@arbejderen.dk
USA-sanktioner mod 39 lande

USA bruger blokader og sanktioner mod en lang række lande, som det har politiske eller andre uoverensstemmelser med. Det omfatter i dag 39 lande eller hvert femte land i verden:

  1. Afghanistan
  2. Belarus/Hviderusland
  3. Burundi
  4. Central-Afrikanske Republik
  5. Commorerne
  6. Cote d'Ivoire/Elfenbenskysten
  7. Cuba
  8. Cypern
  9. Den Demokratiske Republik Congo
  10. Eritrea
  11. Fiji
  12. Haiti
  13. Iran
  14. Irak
  15. Kina
  16. Kirgisistan
  17. Laos
  18. Libanon
  19. Liberia
  20. Libyen
  21. Mali
  22. Mauretanien
  23. Myanmar
  24. Nicaragua
  25. Nordkorea
  26. Papua Ny Guinea
  27. Rusland
  28. Rwanda
  29. Somalia
  30. Sri Lanka
  31. Sudan
  32. Sydsudan
  33. Syrien
  34. Turkmenistan
  35. Det østlige Ukraine.
  36. Venezuela
  37. Yemen
  38. Zimbabwe
  39. Ækvatorial Guinea

Dertil kommer Palæstinas Selvstyreområde.

Kilder: USA's finansministerium & Wikipedia.