17 Sep 2019  

KBH: Overskyet, kraftige regnbyger, 9 °C

Marokko nærmer sig EU i hurtigt tempo

Frihandelsaftale på vej

Marokko nærmer sig EU i hurtigt tempo

Selv om Marokko både er en brutal besættelsesmagt i Vestsahara og et blodigt kongedømme, forhandler EU på livet løs, kritiserer Vestsahara-aktivist.

Marokkos udenrigs- og udviklingsminister Nasser Bourita (til venstre) og EU's udenrigspolitiske chef, Federica Mogherini, 27. juni.
FOTO: consilium.europa.eu
1 af 1

Marokko er rykket tættere på sit mål om at få et "privilegeret forhold til EU".

Den 27. juni mødtes Marokkos udenrigsminister, Nasser Bourita, og EU's fungerende udenrigschef, Federica Mogherini. De vedtog at genoptage forhandlingerne om en frihandelsaftale, der blandt andet betyder, at Marokko bliver integreret i en række nye EU-programmer og agenturer.

De forhandler på livet løs, selv om EU-domstolen i 2018 og 2019 fandt, at Marokko ikke må sælge ressourcer og varer fra Vestsahara.
Morten Nielsen, Global Aktion

Disse forhandlinger forventes at starte med det samme og vil dominere de næste 18 måneder, skriver nyhedsportalen euractiv.com

Hos den danske ngo Global Aktion er nyheden alarmerende. Problemet er, at Marokko holder Vestsahara besat. Og at danske forbrugere i stadig højere grad risikerer at få varer fra det besatte Vestsahara i indkøbskurven.

Morten Nielsen, aktivist i Global Aktions Vestsaharagruppe, advarer.

– Det er fuldstændigt uholdbart, eftersom to kendelser ved EU-domstolen i 2018 og 2019 tydeligt afgjorde, at Vestsahara ikke er en del af Marokko – og at Marokko derfor ikke kan sælge ressourcer og varer fra området, siger han til Arbejderen.

Video om forhandlingerne mellem EU og Marokko 27. juni i Bruxelles om en frihandelsaftale.

Alligevel fortsætter EU-kommissionen sine møder med Marokko, som på sin side ikke mener, at det er et problem at hente varer og ressourcer fra Vestsahara og eksportere dem. For EU-kommissionen er det tilsyneladende udsigten til frihandel, der lokker.

10 år undervejs

Forhandlingerne mellem Marokko og EU-kommissionen har ellers ligget stille siden 2016. Det har indtil nu taget 10 år at forhandle frihandelsaftalen Deep Comprehensive Trade Agreement, som endnu ikke er klar.

Marokko besatte Vestsahara i 1975 og har aldrig trukket sig tilbage. Og varer og råstoffer fra området har flydt i en lind strøm til supermarkeder og butikker i EU-landene lige siden. Og det gør de stadig, trods EU-domstolens to domme.

Ifølge Morten Nielsen skal danske kunder derfor fortsat passe på, når de handler i supermarkeder og havecentre. Du skal undgå tomater, druer, agurker samt kunstgødning, som kan stamme fra Vestsahara.

– Tun på dåse fra Marokko er med 90 procents sandsynlighed fra Vestsahara, idet 90 procent af landets fisk befinder sig ud for det besatte Vestsaharas kyst, oplyser han.

Ros til Marokko

Ikke nok med at Federica Mogherini på mødet med Marokko i juni aftalte at fortsætte samarbejdet henimod en frihandelsaftale, hun roste også Marokkos måde at håndtere konflikten om det omstridte område i Vestsahara.

Ifølge referaterne af mødet "bifalder EU Marokkos seriøse og troværdige indsats for at opnå en fredsaftale", citerer euractiv.com.

Marokko har været i væbnet konflikt med Vestsaharas befrielsesbevægelse Polisario siden 1975, indtil en våbenhvile trådte i kraft i 1991. Men Marokkos soldater befinder sig stadig i Vestsahara.

Morten Nielsen er rasende.

>> LÆS OGSÅ: Tortur i Vestsahara kan skade Marokkos VM-drømme

– Federica Mogherini er heldigvis et overstået kapitel. Italieneren har været en katastrofe. Alle, der troede på, at hun var progressiv og venstreorienteret, må tro om igen.

– Hun har ikke bare arbejdet for et tættere forhold til Marokko, men også stået i spidsen for at øge samarbejdet med for eksempel Egyptens regime, der sender tusinder i fængsel og masser på dødsgangen, lyder det fra Vestsahara-aktivisten.

En frihandels-aftale vil betyde, at Marokko bliver medlem af EU's indre marked.
Morten Nielsen

Han tilføjer, at Marokko i øvrigt ikke er et stabilt land, som nogle i EU tror, "men et kongedømme, hvor der har været uro i mindst 18 måneder med tusinder af arresterede".

Ifølge euractiv.com har Marokko i de seneste år imidlertid forsøgt at gøre sine hoser grønne i EU. Marokko har forsøgt at positionere sig som et brohoved mellem Europa og Afrika syd for Sahara.

Landet blev atter medlem af Den Afrikanske Union (AU) i 2017 efter have stået udenfor på grund af AU's fordømmelse af besættelsen af Vestsahara.

Marokko har også forsøgt at komme med i ECOWAS, sammenslutningen af 12 vestafrikanske stater.

Nye boller på suppen i EU?

At der er kommet en ny EU-kommission i juni i år giver trods alt Morten Nielsen håb om en anden politik i forhold til Marokko.

– Nu er der en tysker som formand for EU-kommissionen, og tyskerne lader sig tilsyneladende ikke så let kue. Sådan ser det ud. Tyskland har i hvert fald været skeptisk overfor samarbejdet med Marokko i EU's Ministerråd – og de vil kun acceptere et samarbejde, hvis man følger EU-domstolens kendelser, vurderer Morten Nielsen.

Han føjer til, at tyskerne til alle møder i Ministerrådet har haft papirer med, som understregede netop dette.

Alligevel mener han, at det er på sin plads at være på vagt overfor den nye EU-kommission og dens samarbejde med Marokko i fremtiden.

Video fra 40-års-fejringen af Den Demokratiske Arabiske Republik Sahara.

Morten Nielsen forventer i den forbindelse, at der kommer flere sager ved EU-domstolen om Vestsahara, og sagen kan blive "trukket i langdrag", så EU i mellemtiden kan styrke samarbejdet med kongedømmet i Marokko.

Sidste år kom således en fiskeriaftale i hus mellem EU og Marokko. 90 procent af alle fisk, der bliver fanget i Marokko, findes ud for Vestsahara.

>> LÆS OGSÅ: EU vil fiske videre ud for Vestsahara

Frihandelsaftale unfair

Ikke bare spørgsmålet om Vestsahara får Morten Nielsen til at advare imod en kommende frihandelsaftale mellem EU og Vestsahara.

– En frihandelsaftale vil betyde, at Marokko de facto bliver medlem af EU's indre marked. Derved fraskriver Marokko sig ret til selvstændig skattelov og så videre, siger aktivisten.

>> LÆS OGSÅ: Udenrigsminister vil ikke hjælpe Vestsahara

Han advarer om, at EU kan få liberaliseret hele finanssektoren i Marokko.

– Europæiske banker kan overtage marokkanske banker, og det vil betyde mistede arbejdspladser, når europæiske varer kommer ind i Marokko. De udkonkurrerer lokale varer, forudser Morten Nielsen.

Selv skriver Danmarks Udenrigsministerium på sin hjemmeside, at det primære mål med EU's frihandelsaftaler er at "forbedre adgangen for europæiske virksomheder til vigtige markeder uden for EU til gavn for eksporten – og at "europæiske virksomheder og forbrugere får adgang til at importere billigere og flere forskellige varer fra lande uden for EU."

Morten Nielsen minder om, at EU indgik en frihandelsaftale med Ukraine, men den blev nedstemt ved en folkeafstemning i Holland i 2016.

EU vil liberalisere hele finanssektoren i Marokko, og europæiske banker kan overtage marokkanske banker.
Morten Nielsen

– Hollænderne ville ikke have den, siger han.

Alligevel blev frihandelsaftalen kort efter til noget, selv om et EU-land havde sagt nej.

Vil ramme velfærd i Marokko

Morten Nielsen frygter, at en frihandelaftale med Marokko vil betyde, at Marokkos offentlige sektor vil blive liberaliseret.

– Det vil ramme sundheden, når Marokkos i forvejen få velfærdsgoder bliver udhulet. Der vil komme flere private hospitaler og færre offentlige ditto, forudser aktivisten.

>> LÆS OGSÅ: Dansk ja til at stjæle Vestsaharas fisk

EU's indre marked og hele grundlov bygger på de private kræfters magt.

– Overklassen i Marokko kan begynde at flytte sine penge ud af landet, så de ikke skal betale skat af dem i Marokko. Kapitalen får fri bevægelighed, sukker Morten Nielsen fra Global Aktion.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


11. jul. 2019 - 11:28   12. jul. 2019 - 10:37

Frihandel

ah@arbejderen.dk
Marokko
  • Befolkningstal: 29,9 millioner.
  • Befolkning: Arabere (70 procent) og berbere (30 procent).
  • Hovedstad: Rabat.
  • Valuta: Dirhams.
  • Diktatur og enevældigt monarki med Sayyidi Muhammad VI ibn al-Hasan i spidsen siden 1999.
  • Støttet af USA og EU.
  • Har siden 1975 besat Vestsahara.
  • Omfattende undertrykkelse af menneskerettighederne i både Vestsahara og Marokko.
  • Hvert år flytter en million marokkanere fra landet til byerne.
  • 40 procent af kvinderne kan ikke læse og skrive.
  • Fiskevandene er rige, men udnyttes overvejende af udenlandske fiskeflåder.

Kilde: Leksikon.org

EU's fiskeriaftale med Marokko
  • EU har indgået fiskeriaftaler med Marokko siden 2000.
  • Den seneste blev indgået i 2012 og udløber i juli 2018.
  • Aftalen giver 120 fiskefartøjer fra 11 EU-lande ret til at fiske ved Marokkos og Vestsaharas kyster.
  • EU betaler årligt omkring 40 millioner euro til Marokko for aftalen. 
  • Fiskeriaftalen er indgået, selvom Marokko har holdt Vestsahara besat siden 1975.
  • EU-domstolen har udtalt i en foreløbig kendelse, at aftalen er i strid med Vestsaharas ret til selvbestemmelse.
  • EU-kommissionen har trods kendelsen fra EU-domstolen bedt EU-landene om mandat til at forhandle en ny fiskeriaftale med Marokko.
Vestsahara
  • Vestsahara er Afrikas sidste koloni.
  • I 1963 kom den daværende spanske koloni Vestsahara på FN's liste over lande, der skulle afkoloniseres.
  • I 1975 invaderede nabolandene Marokko og Mauretanien Vestsahara.
  • Mauretanien trak sig ud i 1979, men Marokko fastholdt besættelsen.
  • Vestsaharas befrielsesbevægelse Polisario indgik våbenhvile i 1991.
  • I 46 år har Vestsaharas folk ventet på deres ret til selvbestemmelse.
  • Halvdelen af Vestsaharas befolkning lever i flygtningelejre i Algeriets ørken.