12 Nov 2019  

KBH: Spredte skyer, 7 °C

Macron sætter ulighed på dagsordenen

G7-topmøde i Frankrig:

Macron sætter ulighed på dagsordenen

På lørdag starter de syv rigeste lande i den vestlige verden deres årlige G7-topmøde, denne gang i feriebyen Biarritz, Frankrig. Macron har sat "uligheden i verden" på dagsordenen. Men det er den nyliberale politik, som G7-landene står for, der skaber ulighed, lyder det fra marxistisk økonom.

– Der er stadig utålelig ulighed i dagens verden, siger den franske præsident, Emmanuel Macron.
FOTO: Eric Gaillard/Reuters/Ritzau Scanpix
1 af 1

Næste weekend er der G7-topmøde for verdens største økonomier. Mødet foregår lørdag til mandag i Biarritz, Frankrig.

Hvordan bekæmpe social ulighed, når aktie-markederne fortsat skaber rigdom for de velstående?
Michael Roberts, marxistisk økonom

Statsledere fra USA, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan, Storbritannien og Canada samt EU-kommissionens formand og præsident mødes en gang årligt for blandt andet at diskutere den globale politiske og økonomiske situation, krig og fattigdom.

Ulighed

Selv har værten for G7-topmødet, præsident Emmanuel Macron, offentligt erklæret, at kampen mod ulighed vil være et centralt tema på topmødet.

På de franske værters egen hjemmeside, står der blandt andet: "Der er stadig utålelig ulighed i dagens verden – ikke kun med hensyn til indkomst, men også i forhold adgang til uddannelse, køn, sundhedsydelser eller endda drikkevand. Og kvindernes situation er i mange lande endnu værre". 

Det skaber "brændstof til sociale og politiske protester, der destabiliserer visse verdensregioner", lyder det bekymret.

"Under G7-mødet vil Frankrig sørge for, at kilderne og årsagerne til ulighed vil blive diskuteret, og arbejde for, at der bliver gjort reelle fremskridt", lyder de fine løfter.

Til lejligheden har Macron inviteret en række lande uden for G7 til at overvære topmødet, og som han håber vil være med til at mindske ulighed – det gælder "fire store lande", Australien, Chile, Indien og Sydafrika samt fire afrikanske lande: Burkina Faso, Egypten, Senegal og Rwanda.

Kritik fra økonom

Den marxistiske økonom Michael Roberts og blogger fra Storbritannien tvivler på Macrons løfter om at gøre noget ved uligheden.

– Ja, ulighed er angiveligt et af emnerne på dagsordenen på G7-topmødet, men tilsyneladende ligger fokus især på kønsmæssig ulighed, ikke social ulighed. Hvordan kan Macron antyde, at G7 vil mindske uligheden i indkomster eller formue, når aktiemarkedet fortsat skaber rigdom for de velstående – og lønningerne stort set står stille, siger han til Arbejderen.

Økonomen tilføjer, at Macron tværtimod har afskaffet formueskatter i sin præsidentperiode.

– De andre G7-landes regeringer har systematisk skåret ned på selskabs- og topskatten og har heller ikke gjort noget ved skatteparadiserne, kritiserer Michael Roberts.

>> LÆS OGSÅ: Trump på en svær mission i Osaka

Heller ikke Macrons løfter om at bekæmpe ulighed imponerer Alternatives G7, der arrangerer et stort "modtopmøde" samtidig med G7-mødet.

"Den franske regering sætter kampen mod ulighed i centrum for G7-mødets dagsorden. Men det er den nyliberale politik, som G7-landene og Den Internationale Valutafond fører, der er problemet. G7-lederne mødes blot for at koordinere og samordne et system, der har ført til voksende uligheder og klimakatastrofer," står der i et fælles opråb fra Alternatives G7.

De mener simpelthen ikke, at Macrons forslag til at gøre noget ved uligheden vil føre til noget.

Valutafonden

Hvad vil Macron gøre for konkret af bekæmpe uligheden i verden?

Ifølge euronews.com vil han sætte spørgsmålet om Den Internationale Valutafond (IMF) på dagsordenen. Her vil deltagerne debattere, hvem der skal afløse Christine Lagarde som leder af IMF. EU er allerede blevet enige om at pege på den nuværende bulgarske chef for Verdensbanken, Kristalina Georgieva.

IMF's officielle mål er at sikre stabilitet i det internationale økonomiske system og yde lån til medlemslandene, der til gengæld skal opfylde en række krav fra IMF. IMF's lån indebærer ifølge kritikere typisk krav om nedskæringer på det offentlige område og privatiseringer.

>> LÆS OGSÅ: Halvdelen af verden lever i fattigdom

Handelskrig og terror

Selv skriver de franske værter for G7-mødet – der ekstraordinært også har inviteret Spanien til mødet – at de deltagende lande vil diskutere alt fra økonomi til sikkerhed, klima, sundhed, ligestilling, flygtninge og internettets rolle i forbindelse med terrorisme.

>> LÆS OGSÅ: G7 svigter klimaet totalt

Euronews.com mener at vide, at topmødedeltagerne i år vil bruge meget tid på at diskutere problemerne i handelskrigen mellem Kina og USA samt EU's handelsforbindelser med især USA. 

>> LÆS OGSÅ: Kina stopper alle køb af landbrugsprodukter fra USA

Det samme vurderer Michael Roberts.

– De virkelige spørgsmål på G7-topmødet bliver, hvordan man afslutter handelskrigen mellem USA og Kina, og hvordan man stopper "terrorisme" med flere sikkerhedsstyrker, siger han og tilføjer, at mødet nok også vil diskutere klimaændringer og global opvarmning.

– Men der er ikke og vil ikke blive gjort noget for at stoppe temperaturstigningerne, spår økonomen.

Andre økonomer forudser desuden, at G7-mødet vil diskutere Facebooks nye kryptovaluta "Libra". Konkret har den franske præsident forud for G7-mødet foreslået at oprette en "taskforce" til at bekæmpe "hvidvaskning af penge" og sikre, at forbrugerne bliver beskyttet i forhold til nye valutaer.

I øvrigt forlyder det fra dagbladet Le Figaro, at topmødet vil blive enige om at beskatte digitale selskaber, og at det ikke kun vil omfatte Google, Apple, Facebook og Amazon.

Frygt for Silkevejen

Det franske dagblad Le Figaro skriver, at mange G7-lande er særdeles bekymrede over, at Italien vil gøre alvor af at tilslutte sig Kinas Silkevej som det eneste G7-land.

Silkevejen bliver officielt kaldt "Belt and Road Initiative" (BRI) og skal bringe varer mellem Kina, Europa, Afrika og Mellemøsten i ekspresfart med tog, skib og på landevej.

I april satte USA's ambassadør i Italien, Lewis M. Eisenberg, ord på frygten:

– Det er en stor sorg, at Italien bliver det første G7-land, der har underskrevet Silkevejs-aftalen. USA kan ikke dele information med lande, der anvender kinesiske teknologier, sagde han ifølge det italienske nyhedsbureau ANSA.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


19. aug. 2019 - 10:46   19. aug. 2019 - 12:20

G7

ah@arbejderen.dk
G7-møde i Frankrig
  • Den 24.-26. august er der G7-topmøde for verdens syv største økonomier i Biarritz, Frankrig.
  • Statsledere fra USA, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan, Storbritannien og Canada samt EU-kommissionen mødes en gang årligt for blandt andet at diskutere den globale politiske og økonomiske situation, krig og fattigdom.
  • Kampen mod ulighed er ifølge den franske vært for G7-topmødet, præsident Emmanuel Macron, et centralt tema på topmødet.
  • Med til G7-mødet er specielt inviteret Australien, Chile, Indien og Sydafrika samt Burkina Faso, Egypten, Senegal og Rwanda.
Fakta: G7
  • G7 er en koalition af syv af verdens førende industrilande: USA, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan, Storbritannien og Canada samt EU-kommissionen.
  • I marts 2014 blev Rusland suspenderet fra G8 på grund af indlemmelsen af Krim i Den Russiske Føderation, og sammenslutningen kaldes herefter G7.
  • Den mødes en gang årligt til topmøde for blandt andet at diskutere den globale politiske og økonomiske situation.
  • Formandskabet for samarbejdet går på skift mellem landene.
  • Det første topmøde blev holdt i 1975 i den franske by Rambouillet med seks lande: USA, Japan, Frankrig, Storbritannien, Tyskland og Italien. Canada kom med i 1976, EU-kommissionen deltog for første gang i 1977, og Rusland deltog for første gang som fuldgyldigt medlem i 1998.