22 Sep 2018  

KBH: Ingen skyer af betydning, 10 °C

Lula opgiver at opstille til præsidentvalget i Brasilien

Arbejderpartiet opstiller ny profil

Lula opgiver at opstille til præsidentvalget i Brasilien

Fernando Haddad stiller op som præsidentkandidat Brasiliens Arbejderparti, efter at den tidligere præsident, Lula har droppet sit kandidatur.

Brasiliens tidligere præsident Luiz Inacio "Lula" da Silva sammen med Fernando Haddad, der her står som nummer tre fra højre.
FOTO: Henrique Boney/CC 3.0
1 af 1

Brasiliens Arbejderparti (PT) bekræftede i denne uge, at partiets præsidentkandidat til næste måneds valg bliver Fernando Haddad. PT havde oprindeligt opstillet Brasiliens den tidligere præsident Luiz Inacio "Lula" da Silva, der er fængslet.

Jeg ønsker, at alle, der ville stemme på mig, stemmer på Fernando Haddad. Fra nu af er han Lula for millioner af brasilianere". 
Luiz Inacio "Lula" da Silva

Haddad stiller op sammen med vicepræsidentkandidat Manuela D'Avila fra det kommunistiske parti i Brasilien (PCdoB). Begge partier har samarbejdet om valg siden 1989, og PCdoB deltog i Lulas to regeringer i perioden 2003 til 2010, samt i Dilma Roussefs regering, der blev væltet ved et parlamentarisk kup i august 2016.

Lula: Stem Haddad

Haddad – der tidligere var PT's borgmester i storbyen Sao Paolo fra 2013-17 – bekendtgjorde sit kandidatur udenfor Curitiba-fængslet, hvor Lula sidder indespærret, skriver det britiske dagblad Morning Star.

"Jeg ønsker, at alle, der ville stemme på mig, stemmer på Fernando Haddad. Fra nu af er han Lula for millioner af brasilianere", skrev den tidligere præsident i en erklæringer, der blev læst op foran fængslet.

Lula afsoner i øjeblikket en 12 års fængselsdom for korruption. Lula nægter at have været indblandet i korruption. Lula er fortsat Brasiliens mest populære politiker. 

Valg den 7. oktober

Sent i august besluttede en valgdomstol at blokere Lulas kandidatur. Afgørelsen blev siden stadfæstet i højesteret. Dermed var alle Lulas ankemuligheder udtømte.

Haddad sagde til de forsamlede i Curitiba, at han "følte smerten hos mange brasilianere, der ikke kan stemme på den, de ønsker, men nu gælde det om at holde hovedet oppe".

Lula har i månedsvis ført i alle meningsmålinger, men hans udelukkelse fra valget betyder nu, at hans nærmeste konkurrent, Jair Bolsonaro fra det stærkt nationale og konservative Partido Social Liberal er gået frem til 24 procent af stemmerne.

Bolsonaro har offentligt forsvaret det fascistiske militærdiktatur i Brasilien fra 1964-1985 og går imod fri abort og homoseksuelles rettigheder.

Haddad selv står indtil videre til ni procent, men det vil stige kraftigt i kommende meningsmålinger, forudser det brasilianske dagblad Vermelho, der understreger, at det vil tage uger for millioner af vælgere "at indstille sig på den nye kandidat og stemme på PT's valgliste.

Listen består af PT, PCdoB samt de mindre partier Pros og PCO.

Haddad er af libanesisk oprindelse og er 58 år gammel. Han var undervisningsminister i Lulas og Dilma Roussefs regeringer. Han studerede i sin ungdom jura, økonomi og filosofi ved universitetet i São Paulo.

Hvis ingen kandidat får mere end 50 procent af stemmerne ved præsidentvalget den 7. oktober, afholdes der en anden runde 28. oktober.

Ved valget den 7. oktober skal brasilianerne også vælge parlamentsmedlemmer til parlamentet, medlemmer til delstaternes parlamenter samt guvernører i delstaterne.

 

13. sep. 2018 - 11:59   13. sep. 2018 - 15:22

Brasilien

ah@arbejderen.dk
Brasiliens fremskridt
  • Vækst i BNP per indbygger: Gennesmsnit 2,5 procent om året (0,8 procent under den tidligere regering).
  • Arbejdsløshed: Faldet fra 13 procent til 5 procent.
  • Arbejder ansat i den uformelle sektor: Faldet fra 22,5 procent til 13,3 procent.
  • Mindsteløn: Steget med 76,2 procent.
  • Realløn: Steget med 35 procent.
  • Fattigdom: Faldet fra 35,8 procent af befolkningen til 15,9 procent.
  • Ekstrem fattigdom: Faldet fra 15,2 procent til 5,3 procent.
  • Dækket af Familieydelsen (Bolsa Familia): 57,8 millioner mennesker (ca. 29 procent).
Lula da Silva
  • Lula er født den 27. oktober 1945.
  • Som 12-årig var han skopudser, som 14-årig lagermedhjælper og som 19 årig arbejdede han på et bilværksted.
  • Han var faglig aktiv under Brasiliens militærdiktatur i 1970'erne og 1980'erne og blev fængslet.
  • Blev valgt til formand for fagforeninger i bil- og metalindustrien.
  • I 1980 deltog han i stiftelsen af Arbejderpartiet PT.
  • Han stillede op som præsidentkandidat en række gange. I 2002 vandt han valget og blev Brasiliens præsident i to valgperioder.
  • I 2010 kunne han ikke stille op og i stedet anbefalede han partifællen Dilma Rousseff, som blev valgt. Og genvalgt i 2014.
  • Dilma Rousseff blev afsat ved et såkaldt "parlamentarisk kup" i 2016.
  • Der skal være præsidentvalg til efteråret, og Lula stiller igen op som PT's kandidat. 
PCdoB i Brasilien
  • Brasiliens Kommunistiske Parti – Partido Comunista do Brasil.
  • Holder sin 14. kongres fra fredag til søndag.
  • Blev grundlagt i 1962 efter en splittelse i det traditionelle kommunistparti.
  • Partiets generalsekretær er José Renato Rabelo.
  • Udgiver dagbladet Vermelho. 
  • Partiets ungdomsorganisation hedder União da Juventude Socialista.
  • Har i dag 369 215 medlemmer.
  • Ved parlamentsvalget i 2014 fik partiet 1,9 millioner stemmer og 10 mandater.
  • Har støttet venstreorienterede præsidentkandidater.
  • Har haft ministerposter i tre regeringer siden 2002.
  • Har 12 mandater i parlamentet.
  • Har 80 borgmestre, én delstatsguvernør og 998 byrådsmedlemmer.
  • Opstiller Manuela D'Avila som præsidentkandidat ved valget i oktober 2018.