17 Sep 2019  

KBH: Overskyet, kraftige regnbyger, 9 °C

Landmand kæmper for fred i Colombia

Fredsaftale i fare

Landmand kæmper for fred i Colombia

50 års væbnet konflikt endte i 2016 med en fredsaftale. Men konflikten er ikke slut, og næsten hver dag bliver mennesker dræbt. Juan Carlos Quintero fra Colombia kæmper for freden, og han tror på, at det kan lykkes.

Juan Carlos Quintero er landmand med egen jord. Gården ligger i et uroligt område af Colombia på grænsen til Venezuela. Juan Carlos er gift og har en lille datter. Han er dybt engageret i en livsfarlig kamp for freden.
FOTO: Sven-Erik Simonsen
1 af 1

Underskrivelsen af fredsaftalen mellem staten og oprørshæren FARC i 2016 var den vigtigste politiske begivenhed i 50 år i Colombia.

Sådan indleder Juan Carlos Quintero samtalen med Arbejderen.

Juan Carlos er landmand, fagforeningsmand og fredsaktivist fra Colombia, og han har besøgt Danmark på invitation af Enhedslistens Colombia-gruppe. Efter nogle dage på Folkemødet på Bornholm er der tid til at møde pressen og tale ved møde i solidaritetsmiljøet i København.

Der er myrdet 722 ledere, aktivister og menneskeretsforkæmpere siden underskrivelsen af fredsaftalen.

Juan Carlos Quintero er bekymret for, om fredsprocessen i Colombia kan holdes på sporet. Landets præsident, Iván Duque, er imod fredsaftalen.

Han er en nær allieret af USA, hvorfra præsident Trump gør alt, hvad han kan for at sabotere den fredsaftale, som blev indgået i 2016. En aftale som har givet håb om, at mere end 50 år med krig, død og fordrivelse kan slutte.

– Aftalen og fredsprocessen er nu i fare. Vi er bekymrede, men optimister, og vi kæmper for, at alt det aftalte skal blive gennemført, siger Quintero til Arbejderen.

Fredsaftale i fare

Fredsaftalens fem hovedpunkter handler om afslutning af den væbnede kamp, en jordreform og en udviklingsplan for landområderne, garanti for alles – og tidligere oprøreres – mulighed for politisk arbejde, afvikling af kokadyrkning samt opbygning af et særligt retsvæsen til at effektuere en aftale om amnesti, hvor kun egentlige krigsforbrydelser retsforfølges.

>> LÆS OGSÅ: FARC rykker ud – vold rykker ind

– Processen er stødt ind i vanskeligheder, der hænger sammen med, at der hele tiden har været grupper i landet, som var imod den aftalte fred, beretter Quintero.

En bølge af mord og likvideringer af tidligere FARC-guerillaer, venstrefløjens aktivister, fagbevægelsens tillidsfolk og menneskerettighedsforkæmpere koster et chokerende antal mennesker livet:

– De personer, som er de vigtige drivkræfter i fredsprocessen, bliver likvideret. Det er kun to dage siden, at to tidligere FARC-medlemmer blev myrdet. De føjer sig til en trist liste med cirka 150 andre eks-FARC-kæmpere. Der er i alt myrdet 722 ledere, aktivister og menneskeretsforkæmpere siden underskrivelsen af fredsaftalen for under tre år siden, fortæller den colombianske fagforeningsmand og fredsforkæmper.

Det er næsten én om dagen, mens i gennemsnit fem tidligere FARC-medlemmer bliver dræbt hver måned.

Siden fredsaftalen blev underskrevet, har der været valg, og landet har fået en ny præsident, der sammen med sin regering er udtalte modstandere af fredsaftalen. Men et solidt flertal i parlamentet støtter aftalen.

International støtte til fred

– Det er også positivt, at der er international støtte til fredsprocessen, påpeger Quintero. FN spiller en seriøs og vigtig rolle. Både FN's Generalforsamling og Sikkerhedsrådet presser på for at fremme aftalens gennemførelse, tilføjer han.

Han glæder sig også over EU's støtte til fredsaftalen og roser den internationale straffedomstol, ICC. ICC har været på besøg i Colombia for at holde øje med, at højrekræfter og regeringen ikke ændrer eller omgår de juridiske aftaler om henholdsvis straffrihed til menige soldater på begge sider af konflikten, men omvendt også retsforfølgelse af personer på begge sider der er anklaget for krigsforbrydelser og brud på menneskerettighederne.

Colombias præsident, Iván Duque, får støtte fra USA.

– Trump spiller en meget negativ rolle, konstaterer Quintero. Han glæder sig dog over, at også i USA er der støtte til fredsprocessen i parlamentet.

Han henviser til, at 79 medlemmer af Kongressen i Washington den 29. maj har sendt en underskrevet appel til USA's udenrigsminister Mike Pompeo, hvori de erklærer deres fulde støtte til fredsaftalen og kræver, at Colombias præsident, Iván Duque, lever op til aftalen – herunder garanterer tidligere FARC-medlemmers og politiske aktivisters sikkerhed.

Brevet fra de 79 kongresmedlemmer kritiserer også, at Colombias regering skærer ned på de penge, som er afsat til at gennemføre fredsaftalen, samt regeringens forsøg på at ændre i aftaleteksten vedrørende overdragelse af jord til ofre for konflikten.

Og endelig kritiserer kongresmedlemmerne, at USA's regering forsøger at lægge pres på dommerne ved de særlige domstole, der er oprettet som del af fredsaftalen.

Der er ifølge kongresmedlemmerne eksempler på, at colombianske dommere bliver nægtet visum til besøg i USA, og "det forekommer at være en straf, fordi vedkommende har stået fast på fredsaftalens juridiske indhold", hedder det i brevet til Pompeo.

Evig kamp om fredsaftalen

Der har hele tiden stået kamp om fredsaftalen. Når der overhovedet kom en fredsaftale på plads, var det, fordi der skete et brud mellem forskellige dele af den herskende klasse i Colombia.

– Visse dele ønskede en forhandlet fred med FARC, mens andre dele var imod og ønskede at udslette modstanderen. De gik efter en militær løsning, som de på den anden side ikke var i stand til at levere. Til sidste vandt de kræfter, der gik ind for at forhandle en afvæbning af guerillaen, forklarer Juan Carlos Quintero.

Tilhængerne af en forhandlet fred findes især i minesektoren, hvor man har interesse i at øge udvinding og eksport, samt inden for erhvervsgrene som IT og kommunikation.

Modstanderne findes primært blandt narkohandlere og den magtfulde kreds af store jordejere og kvægavlere – 'los latifundistas', som godsejere hedder i Latinamerika.

– Latifundisterne står i konflikt med Colombias småbønder og landets oprindelige befolkning, hvis jord de har taget, siger Quintero.

Kampen for og imod fredsaftalen har bølget frem og tilbage, og på et tidspunkt var der faktisk et lille flertal imod fredsaftalen ved en vejledende folkeafstemning i 2016.

Det tolker Quintero som udtryk for magthavernes evne til at manipulere, splitte og spille på befolkningens uvidenhed. 

– Når fredsaftalen ikke endte i skraldespanden efter folkeafstemningen, skyldes det en enorm folkelig mobilisering over hele landet, forklarer Quintero.

Også lige nu, hvor fredsaftalen igen er i fare, er svaret fra aktivister, fagforeninger, organisationer og bevægelser det samme; nemlig en bred folkelig mobilisering. 

– Vi forsvarer freden – "Defendamos la paz". Det er overskriften på en kampagne, som lige er startet i Colombia, beretter Quintero.

– Vi kæmper for at skabe viden, fred og sammenhæng. De – regeringen – kæmper for at splitte og for krig. Quintero beskriver den netop startede kampagne som det største initiativ nogensinde.

Der skal være møder og kampagner i de kommende måneder i alle Colombias 21 regioner.

Det første mål er at indsamle en million underskrifter. Med dem i hånden vil bevægelsen henvende sig til parlamentet, hvor der skal indledes en debat og stilles et lovforslag. Lovforslaget, som gerne skal vedtages, handler om et punkt i fredsaftalen, der hidtil ikke er blevet gennemført. 

Loven skal sikre, at ofre for borgerkrigen får direkte indflydelse i landets parlament. Oprørshæren FARC fik ifølge fredsaftalen 10 sikrede pladser i parlamentet. De er nu besat med repræsentanter for det FARC-parti, som blev oprettet, da FARC-hæren blev afvæbnet og nedlagt.

>> LÆS OGSÅ: Oprørshæren FARC bliver et politisk parti

Ofrene for konflikten skal repræsenteres ved 16 parlamentsmedlemmer, der ifølge planen skal vælges med én i hver af 16 geografiske distrikter, der blev særligt hårdt ramt under kampene.

Ikke kun Colombias fremtid

Juan Carlos Quintero tror på, at den fælles kamp for fred og fremskridt kan vindes, og han mener, at ikke kun Colombias fremtid er på spil.

– Fred i Colombia er afgørende for fred i Latinamerika, som han formulerer det i korthed.

USA er den farlige, sorte hest i spillet. 

– For USA er Colombia det primære brohoved for et angreb imod lande i regionen. Umiddelbart ser vi, hvordan det er en trussel mod Venezuela, påpeger han.

Quintero har så at sige set det med egne øjne. Han og familien bor i regionen Norte de Santander, hvor én af USA's store militærbaser ligger tæt på grænsen til Venezuela:

– USA er med sin Sydkommando særdeles massivt og fysisk til stede i Colombia. Det er de blandt andet på basen i Cucutá tæt på grænsen til Venezuela, siger Quintero.

Han er foruroliget over USA's stempling af Cuba, Nicaragua og Venezuela som "tyranniets trojka". 

Når fredsaftalen ikke endte i skraldespanden, skyldes det en enorm folkelig mobilisering.

– Det er et nutidigt udtryk for, at Monroedoktrinen stadig er i kraft, siger Quintero.

Monroedoktrinen blev formuleret af USA's udenrigsminister James Monroe i 1823. Dengang var det en besked til de daværende kolonimagter Spanien, Portugal og England om, at USA betragter Latinamerika som sin interessesfære og med de nødvendige midler vil håndhæve sine interesser.

I dag er det en besked til nationale og progressive kræfter i landene om, at de ikke skal udfordre USA's herredømme.

– USA angriber enhver venstreregering som i Cuba, Nicaragua og Venezuela. Primært med sanktioner, men også med våben og penge til grupper, som stiller sig til rådighed.

– Og de allierer sig tæt med enhver højreregering, som vi ser det i Argentina under Macri og i Brasilien under Bolsonaro.

Når man forstår imperialismen, kan man godt gennemskue mediemanipulationen, slutter Juan Carlos Quintero.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


21. jun. 2019 - 10:22   13. jul. 2019 - 22:57

Interview

se@arbejderen.dk
Fredsaftalen med FARC

Colombias regering og oprørshæren FARC underskrev den 5. august 2016 en fredsaftale med fem hovedelementer:

  1. En jordreform og en udviklingsplan for landområder.
  2. Garanti for at oppositionen og civilsamfundet får adgang til at arbejde politisk.
  3. Afslutning af den væbnede konflikt, afvæbning af oprørshæren, hvis medlemmer skal integreres i samfundet.
  4. Et program for afvikling af kokadyrkning og bekæmpelse af narkohandel.
  5. Etablering af et særligt 'overgangs-retssystem'. Ofrene og de involverede parter i den lange borgerkrig sikres viden om, hvad der er sket under konflikten. Der udstedes en generel amnesti til guerillamedlemmer, men personer, der er ansvarlige for krigsforbrydelser, tortur og bortførelser, vil blive retsforfulgt.