23 Sep 2020  

KBH: Ingen skyer af betydning, dis, 10 °C

Kurdere anklages for at sælge Syriens olie til USA-selskab

Omstridt olieaftale

Kurdere anklages for at sælge Syriens olie til USA-selskab

Rojava i det nordlige Syrien indgår aftale med det amerikanske olieselskab Delta Crescent Energy, der snart kan begynde at pumpe syrisk olie op af undergrunden.

Et amerikansk militærkøretøj ved USA's base i byen Rumaylan (Rmeilan på kurdisk) i Syriens nordøstlige Hasakah-provins i slutningen af juli. Byen er at af de store centre for olieproduktion i Syrien.
FOTO: Delil Souleiman/AFP/Ritzau Scanpix
1 af 1

Kurdiske styrker bliver anklaget for at stjæle Syriens olie, efter at kurdiske grupper i den nordlige del af landet i slutningen af juli indgik en aftale med det amerikanske oliefirma Delta Crescent Energy.

Det fremgår af dokumenter, som online-avisen Al-Monitor har fået adgang til.

Vi ejer hele den østlige del af Syrien … Det er vores. Vi kan ikke opgive det.Syriens udenrigsministerium.
 James Reese, tidligere o
berstløjtnant i US Army's eliteenhed Delta Force

Den republikanske senator i USA Lindsey Graham bekræfter aftalens eksistens ifølge en artikel fra nyhedsbureauet Reuters. Aftalen er underskevet af Mazloum Abdi, kommandant for den kurdiskledede syriske milits Syrian Democratic Forces, oplyste Graham under en senatshøring i juli.

Amerikansk firma

Delta Crescent Energy LLC er indregistereret i delstaten Delaware i 2019. Ejerne inkluderer blandt andet USA's tidligere ambassadør i Danmark, James Cain.

Partner i selskabet er også oberstløjtnant James Reese fra US Army's eliteenhed Delta Force. Han erklærede allerede i 2018 til Fox News:

– Vi ejer hele den østlige del af Syrien… Det er vores. Vi kan ikke opgive det.  

Endelig ejes firmaet af John P. Dorrier Jr., der er tidligere direktør i det britiskejede oliefirma GulfSands Petroleum med erfaringer i at bore efter olie i netop Syrien, afslører netavisen politico.com.

Den ene aftalepart i oliehandlen, Syrian Democratic Forces (SDF), bliver ledt af det kurdiske politiske parti PYD og kommanderet af den kurdiske milits YPG, der igen bliver betragtet som en syrisk aflægger af Kurdistans Arbejderparti (PKK).

Grupperne i Syrien erklærede den 13. november 2013 den kurdiske region i Nordsyrien for et autonom område under navnet Rojava, Men områdets suverænitet er ikke anerkendt af hverken Syrien eller FN.

"Nødvendig aftale"

Aftalen med Delta Crescent Energy bliver af embedmænd i det kurdiske område alligevel beskrevet som "en nødvendighed", fordi oliehandlen er et afgørende skridt for at få international status.

– Aftalen har en enorm politisk betydning. Den er en anerkendelse af den kurdiske administration, og den begrænser også mulighederne for, at USA trækker sig tilbage fra den østlige side af Eufrat-floden, siger en unavngiven talsmand for SDF ifølge den engelsksprogede arabiske avis Asharq Al-Awsat. 

USA har i de seneste år sendt våben og udstyr til både Syrian Democratic Forces og YPG, der har været med til at bekæmpe Islamisk Stat og andre væbnede islamistiske grupper i området. Men samtidig er våbnene også blevet brugt til at kontrollere Rojavas grænser overfor Syrien og Tyrkiet.

Det er ganske få gange kommet til væbnede sammenstød i den nordøstlige Hasaka-provins mellem kurdiske styrker og syriske regeringssoldater, selv om situationen af AI Monitor bliver kaldt "taktisk våbenstilstand". 

Angreb på Syrien

Syriens udenrigsministerium afviser på det pureste gyldigheden af olieaftalen mellem SDF og Delta Crescent Energy.

"Denne ugyldige aftale er et tyveri og kan betegnes som en aftale mellem tyve, der både stjæler og køber – det er et angreb mod Syriens suverænitet, lyder det i en erklæring, gengivet af det iranske nyhedsbureau farsnews.ir.

Ministeriet tilføjer, at aftalen "er en fortsættelse af den fjendtlige amerikanske tilgang til Syrien om at stjæle det syriske folks ressourcer og hindre den syriske stats indsats for at genopbygge det, der er blevet ødelagt af terrorisme, støttet af USA".

USA støtter olieaftale

USA's regering støtter olieaftalen og tager selv æren for den.

– Aftalen tog lidt længere tid, end vi havde håbet, men nu er den ved at blive ført ud i livet, sagde USA's udenrigsminister MIke Pompeo i juli på et møde i det amerikanske Senats udenrigskomite, rapporterer Reuters.

USA har længe søgt kontrol over de syriske oliefelter, der i stort omfang er koncentreret i den nordøstlige og østlige del af landet omkring Hasakah og Deir al-Zour.

USA har forsøgt at stoppe Syrien og Rusland fra at kontrollere området med olieboretårnene. Og det er i høj grad lykkedes for USA ved at samarbejde med de kurdiske styrker, der i stort omfang kontrollerer områderne.

I 2019 udtalte præsident Donald Trump ifølge TV-stationen ABC, at "vi har Syriens olie", efter at det kom frem, at amerikanske soldater blev i Syrien for at "beskytte udvalgte oliefelter. Tidligere udtaleleser fra Trump har ellers indikeret, at USA var på vej ud af Syrien.

Ifølge det britiske dagblad Morning Star skal den nye olieaftale mellem kurderne og Delta Crescent Energy LLC lægge ekstra pres på Syrien, der bliver kvalt af en ny bølge af USA-anførte sanktioner gennem den nye Caesar Syria Civilian Protection Act, der har til formål at svække økonomien og udløse en oprør mod præsident Bashar al-Assad.

Aftalen er blandt andet omtalt af Arbejderen i juni 2020.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


11. aug. 2020 - 08:58   11. aug. 2020 - 13:50

Syrien

ah@arbejderen.dk
Delta Crescent Energy og Syrien
  • Oliefirmaet Delta Crescent Energy LLC har i juli 2020 indgået aftale med den kurdiskledede milits i Syrien, SDF, om at samarbejde om olieudvinding.
  • Delta Crescent Energy LLC blev indregistereret i delstaten Delaware i februar 2019.
  • Ejerne inkluderer blandt andet USA's tidligere ambassadør i Danmark, James Cain.
  • Også officeren James Reese fra US Army's eliteenhed Delta Force ejer firmaet.
  • Endelig står John P. Dorrier Jr. som ejer.
  • Han er tidligere direktør i det britiskejede oliefirma GulfSands Petroleum, der har stor ekspertise i at bore efter olie i netop Syrien.

Kilde: politico.com.