11 Apr 2021  

KBH: Overskyet, 3 °C

Kritik af omstridt fransk lov mod ekstremisme og separatisme

Optrappet hetz mod muslimer

Kritik af omstridt fransk lov mod ekstremisme og separatisme

Med ny lov får myndighederne ret til at lukke religiøse bygninger og skoler og forbyde ekstremistiske prædikanter. Moskeer og kirker forbydes at være centrum for "politiske debatter om udenlandske konflikter". Heller ikke taler, der er "fjendtlig mod fransk udenrigspolitik", vil blive tilladt i moskeer og kirker.

Imamer og andre præster i Frankrig må ikke kritisere fransk udenrigspolitik.
FOTO: Gonzalo Fuentes/Reuters/Ritzau Scanpix
1 af 1

Den 16. februar besluttede et flertal i det franske underhus en ny lov, der ifølge præsident Emmanuel Macron skal bekæmpe ekstremisme og separatisme.

Loven er et angreb på frihedsrettighederne, vil fremme højreorienteret ekstremistisk had og er målrettet uskyldige muslimer. 
Dagbladet L'Humanité

Allerede i oktober 2020 slog Macron tonen an i et interview med TV-stationen Al Jazeera.

– Islam er en religion, der er i krise i dag overalt i verden, sagde han og tilføjede, at der er behov for "at befri islam i Frankrig fra fremmed indflydelse".

Ingen kritik i moskeer og kirker

Al Jazeera giver et overblik over lovens indhold, der dog ikke nævner islam med et eneste ord. Men den rammer islam, fremgår det af TV-stationen.

  • Der indføres krav om, at alle religiøse samfund skal deklarere donationer fra udlandet på over 10.000 euro.
  • Staten får udvidede rettigheder til at lukke religiøse bygninger og skoler og forbyde ekstremistiske prædikanter. Det kræver ikke nødvendigvis retskendelser fra en domstol, men kan vedtages administrativt.
  • Loven søger også at forbyde moskeer at være centrum for "politiske debatter om udenlandske konflikter". 
  • Taler i moskeer, der er "fjendtlige over for fransk udenrigspolitik" vil blive forbudt.

Polygami og jomfrutest

Anden del af loven betyder:

  • At der bliver slået ned på tvangsægteskaber og jomfrutests. Læger, der udfører en jomfrutest, risikerer 15.000 euro i bøde. Hvis der er tale om en udlænding, kan man blive udvist af landet.
  • Borgere, der er gift med flere kvinder samtidig, får ikke opholdstilladelse.
  • Loven styrker overvågning af religiøse samfund og strengere kontrol af uddannelse af børn uden for det almindelige skolesystem.

Tørklædeforbud udvides

Sidste del af loven omhandler arbejdsmarkedet og internettet.

  • Den eksisterende lov, om at det er ulovligt for offentligt ansatte at bære religiøse symboler som den muslimske hijab og give udtryk for politiske synspunkter på deres job, bliver nu udvidet.
  • Ansatte i alle private firmaer, der udfører opgaver for det offentlige, for eksempel indenfor transportområdet, får et tilsvarende forbud.
  • Fængsel i op til tre år eller en bøde på 45.000 euro for "hadefulde ytringer" på internettet, der offentliggør personlige oplysninger om ansatte i den offentlige sektor på sociale medier med det formål at skade dem.
  • Websteder, der promoverer hadefulde ytringer, skal være nemmere at lukke.
  • Enhver, der truer eller krænker en folkevalgt embedsmand, kan idømmes op til fem års fængsel og en bøde på 75.000 euro. Hvis lovovertrædelsen begås af en udlænding, kan han eller hun blive udvist.

Senatet skal i løbet nogle uger godkende loven.

Drab på lærer baner vejen

Loven nævner ikke islam eller andre religioner, og Macron selv mener, at den blandt andet skal være med til at beskytte landets sekulære traditioner og beskytte det stærke princip i Frankrig om at adskille stat og kirke, og at religion er en privatsag.

For loven stemte 347 parlamentsmedlemmer. 151 stemte imod, mens 65 undlod at stemme.

Tilhængere af Macrons lov argumenterer for, at landet én gang for alle må sætte kraftigt ind overfor religiøse ekstremister efter det seneste brutale drab på den franske skolelærer Samuel Paty i oktober, da en islamistisk fanatiker halshuggede ham. Læreren havde vist sine elever tegninger af profeten Muhammad fra det satiriske magasin Charlie Hebdo.

I debatten fremdrager tilhængerne, at islamistiske fanatikere har dræbt 250 mennesker i Frankrig siden 2015, rapporterer France24.

Men kritikere af loven svarer igen og oplyser, at der samlet set er myrdet over 4000 mennesker i samme periode, uanset de var muslimer eller ej. Omkring 800 franskmænd bliver myrdet hvert år, oplyser landets politi.

Macron: Ret til blasfemi

Macron sagde i sidste uge, at Frankrig aldrig ville opgive ytringsfriheden og retten til blasfemi. Han hyldede den myrdede skolelærer som en "helt", der repræsenterede den franske republiks "verdslige, frit tænkende værdier".

Kritikere af loven mener, at loven yderligere vil stigmatisere Frankrigs cirka fem millioner muslimer, der ikke støtter ekstremistiske synspunkter. Islam er Frankrigs næstmest udbredte religion.

– Det er ikke værd at angribe et helt samfund, fordi en person har udført en forfærdelig handling, siger Zeyneb Bouabidi fra Paris-forstaden Conflans-Saint-Honorine, hvor læreren Samuel Paty blev myrdet, i en samtale med TV-stationen France 24.

Mod islam

Den franske menneskerettighedskommission CNCDH (Commission nationale consultative des droits de l’Homme) – der rådgiver regeringen – er dybt kritisk overfor loven.

– Respekten for grundlæggende friheder skal være kernen i republikkens principper. Loven undergraver demokratiet, idet frihedsrettighederne, pressefriheden og foreningsfriheden grundlæggende bliver antastet, siger leder af CNCDH, Jean-Marie Burguburu, i en udtalelse.

– I stedet bør vi genskabe tilliden og forbindelsen mellem republikkens indbyggere. Vi skal ikke styrke mistanken til hinanden, men forsvare ytringsfriheden, tilføjer han.

Jean-Marie Burguburu minder om, at Frankrig har forpligtet sig til at overholde universelle menneskerettigheder, som indebærer at "bekæmpe diskrimination og sikre, at alle – uanset hudfarve, oprindelse eller religion – kan finde en plads i samfundet."

Fagforbund imod loven

To store franske fagorganisationer advarer imod loven.

Lederen af CFDT (Confédération Française Démocratique du Travail), Frédéric Sève, beklager, at "spørgsmålet om islam i Frankrig bliver sammenblandet med spørgsmålet om radikal islamisme", citerer fransk radio Europe1.

Nathalie Verdeil, der repræsenterer den andet store fagorganisation CGT (Confédération Générale du Travail), udtaler, at forbundet "stærkt bekæmper fundamentalismens fremgang i dagligdagen".

– Men vi er imod denne lov, der alene straffer. Dens ideologiske tilgang er farlig, fordi den ikke angriber selve problemernes rødder. I stedet bliver en del af befolkningen udelukket fra samfundet, og det kan føre til frustration, siger hun ifølge samme radiostation.

Mod frihedsrettigheder

Andre kritikere af Macrons initiativ som det franske dagblad L' Humanité skriver, at fransk lov allerede giver mulighed for at bremse ekstremisme. L' Humanité mener, at loven vil fremme højreorienteret ekstremistisk had og er målrettet uskyldige muslimer. Avisen beskylder desuden Macron for at anvende et politisk trick for at vinde konservative og højreekstreme vælgere inden næste års præsidentvalg.

Her står Macron svagt, næsten 60 procent af franskmændene misbilliger ifølge meningsmålinger Macrons præsidentskab. Og præsidenten ligger næsten side om side i meningsmålingerne med rivalen Marine Le Pen fra det stærkt højreorienterede og islamkritiske Rassemblement National.

Macron får kritik for at lefle for den yderste højrefløj blandt vælgerskaren.

For at loven om ekstremisme og separatisme ikke skal se ud som et angreb alene på muslimer, besluttede Macrons regering den 13. februar at opstarte en proces for at opløse organisationen Génération Identitaire, der er kristne højreekstreme. Gruppen mener, at folk med forskellige etniciteter og kulturer bør leve separat, og er derfor imod indvandring, skriver L' Humanité.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. mar. 2021 - 06:49   03. mar. 2021 - 11:54

Frankrig

ah@arbejderen.dk
Lov mod ekstremisme

Den 16. februar 2021 vedtog det franske underhus en lov vendt mod ekstremisme og separatisme.

  • Alle religiøse samfund skal deklarere donationer fra udlandet på over 10.000 euro.
  • Myndighederne kan uden retskendelse lukke religiøse bygninger og skoler og forbyde ekstremistiske prædikanter.
  • Moskeer og andre kirker må ikke være centrum for "politiske debatter om udenlandske konflikter". 
  • Der bliver slået ned på tvangsægteskaber og jomfrutests.
  • Ansatte i private firmaer, der udfører opgaver for det offentlige, for eksempel indenfor transportområdet, får forbud mod at bære religiøs hovedbeklædning.
  • Fængsel i op til tre år eller en bøde på 45.000 euro for "hadefulde ytringer" på internettet, der offentliggør personlige oplysninger om ansatte i den offentlige sektor på sociale medier med det formål at skade dem.
  • Websteder, der promoverer hadefulde ytringer, skal være nemmere at lukke.

Kilder: Al Jazeera og TRT World