16 Jan 2021  

KBH: Spredte skyer, -4 °C

Krig i Etiopien truer Kinas handelsvej i Afrika

Bag konflikten i Tigray

Krig i Etiopien truer Kinas handelsvej i Afrika

Etiopien er lige nu i centrum for et geopolitisk skakspil på Afrikas Horn. USA forsøger at trænge Kina ud af Etiopien og derved bremse Beijings adgang til handel på hele kontinentet.

Kina har investeret voldsomt i Etiopien, blandt andet ved at bygge jernbaner.
FOTO: Weng-Liu/CC 2.0
1 af 1

Borgerkrigen, der raser i det nordlige Etiopiens Tigray-provins, kan besværliggøre Kinas adgang til Afrika.

Etiopien er porten til Afrikas Horn. Hvis USA kan få fodfæste, vil det være i stand til at imødegå Kinas indflydelse i Afrika.
Antwi-Danso, analytiker

Det vurderer den globale analytiker Paul Antonopoulos i en kommentar på netportalen globalresearch.ca.

Tigray-krig er kæp i hjulet

Etiopien er et knudepunkt for Kinas byggeri af jernbaner og veje i Afrika. Kinas store, moderne, maritime silkevej munder ud i Etiopien.

Men med udsigt til et blodbad i Tigray, efter at Etiopiens premierminister Abiy Ahmed – modtager af Nobels Fredspris 2019 – har sendt tusinder af regeringssoldater til regionen for at knuse lokalstyret, er Kinas økonomiske planer kastet ud i uvished, skriver han.

I forrige uge blev 600 kinesiske statsborgere evakueret fra Tigray-provinsen, hvor de arbejdede på kinesisk-støttede projekter, skriver det Hongkong-baserede dagblad South China Morning Post.

For Kina vil en ødelæggende krig og splittelse af Etiopien være et katastrofalt slag for hele landets Afrika-politik.

Etiopien blev nøje valgt af Kina til at blive kontinentets vigtigste knudepunkt på grund af dets centrale position i det nordøstlige Afrika og for at være et centrum for stabilitet i en ellers kaotisk region, mener Paul Antonopoulos.

Kina i Etiopien

Faktisk var det Kina, der finansierede og byggede Den Afrikanske Unions hovedkvarter i Addis Abeba på grund af sin tillid til etiopisk stabilitet og potentiale. Nordøst for Etiopien har Kina netop åbnet sin første oversøiske forsyningsbase i Djibouti.

Etiopien beskrives i dag som "Kina i Afrika", idet der er investeret kraftigt i Etiopiens tekstil-, medicinal-, bygge- og fremstillingsindustri – meget mere end i andre afrikanske lande. Der er i dag over over 1500 kinesiske investeringsprojekter i landet til en værdi af 2,7 milliarder dollars.

Det er en fjerdedel af alle investeringsprojekter i Etiopien, og Kina anser landet for at være nøglen til at trænge ind i de nærliggende ressourcerige lande som Somalia, Sudan, Sydsudan og Uganda – og dybere ind i Afrika.

>> LÆS OGSÅ: USA's soldater mod Kinas handelsmænd

En krig vil i dag kunne vælte Kinas handelsmænd af tronen eller skubbe til dem, vurderer Paul Antonopoulos, der har en master i internationale forhold fra universitetet i Western Sydney, Australien.

Mens Etiopien i 1990'erne indledte et omfattende, langsigtet, økonomisk samarbejde med Kina, valgte landets regering – støttet af Tigray-politikere – at samarbejde med USA i kampen mod "terror".

I 1998-2000 førte Etiopiens daværende premierminister Meles Zenavi landet i krig mod nabolandet Eritrea og iværksatte en invasion af det andet naboland Somalia i 2006 – efter ønske fra USA.

USA's rolle

Krig er som sagt ikke godt for handel. Og det ved USA, tilføjer Paul Antonopoulos. Derfor støtter USA Etiopiens premierminister i den militære aktion mod Tigray. USA ønsker, at Kina skal holde sig ude af Afrika.

I februar besøgte USA's udenrigsminister Mike Pompeo Etiopien for at styrke forholdet mellem de to lande. Ifølge den ghanesiske analytiker Antwi-Danso var det ikke tilfældigt, at Pompeo besøgte Etiopien som et af tre lande i Afrika.

– Etiopien er porten til Afrikas Horn. Hvis USA kan få fodfæste i Etiopien, kan det også imødegå Kinas indflydelse i regionen, siger han til nyhedsbureauet dw.com.

USA mistede sin status som Afrikas største forretningspartner til Kina for 10 år siden.

For den geopolitiske analytiker og journalist Finian Cunningham er Etiopien ved at gennemføre en "USA-støttet geopolitisk omlægning" med formålet at flå landet bort fra dets økonomiske partnerskab med Kina, skriver han på netportalen informationclearinghouse.org.

Finian Cunningham skriver for dagblade som The Mirror, Irish Times og The Independent.

USA vil investere

USA føler sig også truet af, at Ruslands præsident Vladimir Putin i 2019 godkendte byggeriet af en russisk finansieret havn i Port Sudan nord for Etiopien, skriver sputniknews.com.

>> LÆS OGSÅ: USA involveret i 36 militære operationer i Afrika

I øvrigt har Rusland på et topmøde i Moskva i 2018 godkendt "nye partnerskaber" med 53 af Afrikas lande.

I juli i år sagde lederen af den amerikanske regerings udviklingsbank, Adam Boehler, at USA er "parat til at foretage investeringer på flere milliarder dollars i Etiopien."

Fem måneder senere ankom EU-kommissionens præsident Ursula von der Leyen til Etiopien og talte om at "skabe et nyt forhold til Afrika", citerer politico.com.

IMF og Verdensbanken har allerede lånt Etiopien milliarder af dollars, senest ni milliarder dollars i december 2019.

Finian Cunningham vurderer, at USA vil skabe en ny handelsrute til Etiopien gennem Eritrea til Det Røde Hav. På den måde bliver det en vigtig konkurrent til den kinesisk ledte handelsrute til Etiopien, der går længere mod syd via Djibouti.

Golflande interesseret

USA har også aftalt med arabiske golflande, at de skal investere i Etiopien, tilføjer Finian Cunningham.

I 2018 besøgte Saudi-Arabiens udenrigsminister og repræsentanter for det andet USA-venlige Forenede Arabiske Emirater Etiopien for at styrke forbindelserne.

>> LÆS OGSÅ: Det store afrikanske kapløb

Også Egypten skulle være interesseret i at støtte premierminister Abiy Ahmed, der offentligt har stillet spørgsmålstegn ved Etiopiens eget store dæmningsprojekt over Den Blå Nil, der ifølge Egypten vil hindre dets egen bondebefolkning i at anvende vandet til overrisling.

Ja til vestlige penge

En række udtalelser fra Abiy Ahmed antyder, at Etiopien ønsker at skifte Kina ud med USA/Golf-investeringer, mener Finian Cunningham.

Abiy Ahmed har offentligt kritiseret en række af de kæmpe byggerier, som Kina har tilsyn med, blandt andet jernbanen, som forbinder hovedstaden Addis Abeba med den nærliggende kyststat Djibouti, skriver netavisen politico.com.

På en konference i Addis Abeba i december 2019 gik premierministeren så langt som at sige, at betingelserne for kinesiske lån havde "skadet den etiopiske økonomi".

Hans chefforhandler for handel og seniorrådgiver, Mamo Mihretu, udtalte kort efter, at "finansiering fra Verdensbanken og IMF på lang sigt er attraktiv og vil ikke nødvendigvis forringe den offentlige gældsbyrde."

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


01. dec. 2020 - 06:42   02. dec. 2020 - 11:59

Etiopien

ah@arbejderen.dk
Etiopien 2020
  • Ligger på Afrikas Horn i den nordøstlige del af Afrika.
  • Den Føderale Demokratiske Republik Etiopien består af 90 etniske grupper, hvoraf syv omfatter mere end én million mennesker.
  • Har siden 1996 været inddelt i ni etnisk baserede regioner.
  • 61,6 procent er kristne, 32,8 procent er muslimer og 5,6 procent tilhører andre religioner.
  • 44 procent af indbyggerne lever under fattigdomsgrænsen, og 39 procent lever i ekstrem fattigdom.
  • 41 procent er underernærede.
  • Centralt i Etiopiens politik er ideen om udviklingsstaten – at staten bliver styret af et dominerende parti, som spiller en hovedrolle både i økonomien og i samfundet generelt, efter model fra blandt andre Sydkorea og Taiwan. 
  • Partiet EPRDF (Ethiopian People's Revolutionary Democratic Front) ledte landet fra 1991-2018. Dets udtalte mål var at sidde med magten, til Etiopien er oppe på mellemindkomstniveau, forventeligt inden for de næste 10 til 30 år.
  • Økonomien i stærk vækst med omkring 11 procent årligt.
  • Femtehurtigst voksende økonomi i verden.
  • 50 procent beskæftiget ved landbrug, 11 procent i industri og 39 ved tjenesteydelser.
  • Staten ejer al jord, som lejes ud på 99-årsbasis til indbyggerne.
  • Største eksportvare: Kaffe (35 procent af eksportindtægterne).
  • El-forsyningen kommer fra store vandkraftværker.
  • Siden 1995 har der været mulighed for at etablere private banker og forsikringsselskaber.
  • Folketallet vil passere 100 millioner indbyggere inden for overskuelig tid.
  • Gennemsnitlig levealder er steget fra 45 år i 1991 til 56 år i 2010, og børnedødeligheden er halveret i den samme periode.
  • Det er omkring 300.000 fagforeningsmedlemmer i Etiopien, hvoraf mere end 203.000 er medlemmer af Confederation of Ethiopian Trade Unions.
  • Militær styrke: 525 kampfly, 20 kamphelikoptere og cirka 400 russisk producerede kampvogne.

Kilder: Tigrai Online, Addis Tribune, BBC, CNN

Tigray-konflikt 2020
  • Siden 4. november 2020 har der været militære kampe i den nordlige Tigray-provins i Etiopien mellem lokalstyrets tropper og den centrale etiopiske regeringshær.
  • Baggrunden for konflikten er, at Tigrays regerende parti, TPLF (The Tigray People's Liberation Front), mener, at Etiopiens premierminister Abiy Ahmed langsomt har skubbet TPLF-ledere ud af landets regering og centrale ledelse.
  • Tigreanerne udgør seks procent af befolkningen.
  • Største etniske grupper er oromo (32 procent) og amhara (30 procent).
  • TPLF er utilfreds med, at et planlagt parlamentsvalg i august er blevet udsat til efter coronapandemien. I stedet gennemførte Tigray sit eget valg i september, som Etiopiens regering nægter at anerkende.
  • Etiopiens parlament afsatte den 7. november Tigrays regering.
  • TPLF mener ikke, at premierministeren respekterer de lokale provinsers ret til selv at vælge politisk ledelse.
  • USA, Tyskland og Canada tager i den aktuelle strid om Tigray parti for premierminister Abiy Ahmed og centralregeringen.
  • TPLF beskylder Eritrea for at støtte Abiy Ahmed – og De Forenende Arabiske Emirater (UAE) for at forsyne Etiopiens regeringshær med droner.

Kilder: Tigrai Online, BBC, Addis Tribune