13 Nov 2018  

KBH: Spredte skyer, 9 °C

Kommunister kræver folkeafstemning om pensionsalder

Ruslands regering i modvind

Kommunister kræver folkeafstemning om pensionsalder

Selv om ni ud af 10 russere er imod, vil den russiske regering hæve pensionsalderen til 65 år for mænd og 63 for kvinder. Kommunisterne påpeger, at gennemsnitslevetiden for mænd ligger på blot 66 år.

Lederen af Den Russiske Føderations Kommunistiske Parti, Gennadij Sjuganov, går i spidsen for krav om folkeafstemning.
FOTO: Svklimkin/CC 3.0
1 af 1

Giv os en folkeafstemning. Det er kravet fra Den Russiske Føderations Kommunistiske Parti til Putin og regeringen, der vil hæve pensionsalderen.

Pensionsalderen skal hæves til 65 år for mænd og 63 for kvinder frem til år 2024 og 2034

Det regerende parti, Forenet Rusland, med præsident Vladimir Putin i spidsen planlægger at hæve pensionsalderen til 65 år for mænd og 63 for kvinder. I dag er pensionsalderen 60 år for mænd og 55 år for kvinder.

>> LÆS OGSÅ: Ruslands venstrefløj og præsidentvalget

Ændringen for mændene skulle træde i kraft gradvist frem til 2024 og ti år senere kvinderne. Men modstandere af planerne har påpeget, at den forventede levetid for mænd kun er 66 i Rusland og i nogle områder endnu lavere.

>> LÆS OGSÅ: Rusland vil opruste økonomisk

Meningsmålinger viser, at ni ud af 10 russere er imod regeringens lov, der ifølge Reuters blev præsenteret samme dag, som VM i fodbold startede den 14. juni.

Ruslands forfatning giver mulighed for folkeafstemninger, hvis borgere kan samle to millioner underskrifter fra mindst 42 regioner, skriver det russiske dagblad Pravda.

15. aug. 2018 - 10:27   17. aug. 2018 - 14:53

Rusland

ah@arbejderen.dk