23 Mar 2019  

KBH: Ingen skyer af betydning, dis, 7 °C

Kommunerne får mere magt i Cuba

Grundlovsdebat i Cuba

Kommunerne får mere magt i Cuba

Cubas præsident er som tusinder af landsmænd engageret i en national debat om landets nye grundlov. Han bekræfter, at ordet kommunisme udgår i forslaget til ny grundlov, men afviser, at der er tale om at opgive målet om kommunisme.

Forslaget til ny grundlov er solgt i 800.000 eksemplarer over hele landet for en peso stykket. En peso svarer til cirka en halv times løn for en statsansat.
FOTO: AIN/Cuba
1 af 1

Artikel 5 i Cubas nuværende grundlov fastslår, at hensigten er at "bevæge sig frem mod det kommunistiske samfund".

Den sætning er ikke med i det forslag til ny grundlov, som cubanerne diskuterer intensivt i disse måneder.

Hvis vi skal nå frem til kommunismen, så afhænger det ikke kun af vort land.
Miguel Diaz-Canel, Cubas præsident

Cubas parlament, Nationalforsamlingen har udpeget præsident Miguel Diaz-Canel, den afgåede præsident Raúl Castro samt andre til at skrive et udkast til en ny grundlov, og præsidenten er særdeles engageret i debatten. En række medier har spurgt ham, hvad der skal lægges i, at ordet kommunisme foreslås fjernet:

– Hvis vi holder os til den klassiske marxisme, så er den produktionsmåde, som vi stræber efter, kommunismen. Derfor er kommunisme og socialisme intimt forbundet. Når vi ønsker at opbygge socialisme, er det fordi vi ønsker at nå frem til kommunismen, svarer Diaz-Canel i en samtale med nyhedsstationen TeleSur.

Præsidenten siger videre, at forslaget tilstræber at gøre grundloven mere virkelighedsnært:

– Vi går efter en grundlov som objektivt er nærmere det, som er muligt, men som samtidigt ikke opgiver at være en socialistisk grundlov. Vi mener, at vi i dag faktisk er i gang med at opbygge socialisme. Sådan er det. Hvis vi skal nå frem til kommunismen, så afhænger det ikke kun af vort land, det afhænger af skabelsen af dens grundlag på internationalt niveau, siger Miguel Diaz-Canel.

Og han underbygger sin udlægning ved at henvise til, at der ikke lægges op til at ændre det kommunistiske partis rolle.

Det kommunistiske parti

Præsidenten understreger, at Cubas Kommunistiske Parti (PCC) ikke er et valgparti. Det er den politisk-ideologisk ledende kraft i samfundet, og partiets endemål er fortsat det kommunistiske samfund.

Men det er overladt til andre organisationer og strukturer at være ramme om landets folkemagt og demokratiske system.

– Når partiet bevarer sin ledende rolle og støttes heri af flertallet i befolkningen, så hænger det sammen med historiske forhold og betingelser, forklarer Miguel Diaz-Canel.

Der holdes i tusindvis af debatmøder over hele landet.

Han henviser til, at partiet er garanten for landets nationale enhed, uden hvilken Cubas fjender lettere kan lykkes med planerne om at underkue det selvstændige og socialistiske Cuba.

– Cubas Kommunistiske Parti er åbent og demokratisk og favner flertallets interesser i den hensigt at fastholde enheden og ikke give plads til sprækker og brud. Når vi har været splittet, når i tidligere tider enheden gik tabt, så har vi lidt tilbageslag, påpeger Diaz-Canel og advarer om, at for fjenden er den vigtigste satsning at bryde cubanernes enhed.

– Det er dét, deres planer for undergravning handler om, og disse planer retter sig primært mod ungdommen, advarer han.

Kommunalt selvstyre

Forslaget til ny grundlov ændrer ganske betydeligt på statens indretning. I dag er der folkevalgte forsamlinger er på tre niveauer: Den lovgivende Nationalforsamling og dertil valgte provinsforsamlinger og valgte kommunalbestyrelser.

Fremover bliver de valgte provinsråd nedlagt og kommunerne få langt større selvstyre.

Grundloven lægger op til, at de 168 kommuner får magt til at regere lokalt – naturligvis i overensstemmelse med landets love. Målet er at sætte mere gang i initiativ og produktion for at hæve levevilkårene og løse de lokale problemer bedre. Som noget nyt får kommunerne ret til at opkræve skatter og afgifter.

I samtalen med TeleSur noterer præsident Miguel Diaz-Canel, at USA's blokade skader landet enormt, men at det jo ikke er i cubanernes magt at ophæve den. 

– Vores fremtid afhænger af vores egen anstrengelse, indsat og vilje, konkluderer præsidenten, som er overbevist om, at den nye grundlov bliver bedre på grund af den igangværende og dybtgående folkelige debat.

Og han opfordrer vælgerne til at stemme, når den endelige tekst om nogle måneder sendes til folkeafstemning, også selvom ens eget forslag måske ikke er blevet inkluderet.

Heftig debat om tre spørgsmål

Der holdes i tusindvis af debatmøder over hele landet, og medierne rapporterer fra den nationale debat.

På netmedier udfolder debatten sig også livligt, og nogle temaer er mere i fokus end andre. Tre topscorere er den nye grundlovs forslag om at åbne for ægteskaber med personer af samme køn, værnepligten og hvor grænsen går for enkeltpersoners adgang til at ophobe ejendom og rigdom.

I artikel 22 i forslaget til ny forfatning står der, at "staten regulerer således, at der ikke opstår en koncentration af ejendom hos fysiske eller juridiske personer". Fysiske og juridiske personer betyder enkeltpersoner og selskaber. Begrundelsen for en sådan statslig regulering er at forhindre, at nogle cubanere bliver så rige, at det er uforeneligt med "socialistiske værdier om lighed og social retfærdighed".

I debatten efterlyses der konkrete bud på, hvor denne grænse skal ligge. På et borgermøde i gaden San Pedro i Havanna var der krav om, at sætte snævre grænser for ophobning af privat ejendom og rigdom. Men en deltager ved navn José Meneses forslog omvendt en 'mere positiv' formulering i stedet for et 'forbud'.

Værnepligt på et år eller mere forstyrrer de unge i deres uddannelse.

Den nye grundlag lægger op til at give markedet mere plads i økonomien, og også at private og kooperative ejendomsformer skal spille en større, men ikke den dominerende, rolle samfundet.

I en grundlovsdebat på det tekniske gymnasium, Vladimir Ilich Lenin, var spørgsmålet om den almindelige værnepligt for alle unge mænd et varmt emne med indlæg om, at aftjeningen af værnepligt på et år eller mere forstyrrer de unge i deres uddannelsesforløb.

Værnepligt og 'moderne tider'

Efterfølgende har debatten om værnepligt rullet på netmediet cubadebate.cu.

Her skriver Arturo: "Militærtjeneste bør være frivillige og ikke en pligt!! Det er altså nødvendigt at tilpasse sig de moderne tider."

Det har fået Aliaris til at svare: "Moderne tider. Det forekommer mig, at de 18 år, vi har levet i det 21. århundrede, har budt på mindst fire invasionskrige rettet mod lande, som afviser USA's og NATO's model...

Hvad mon de forbinder med 'moderne tider' i Afghanistan, Irak, Libyen og Syrien, som alle er besat eller i åben krig. Og hvad betyder 'moderne tider' for Iran og Venezuela, der konstant er truet af et militært angreb?

Og hvordan skal vi forstå de 'moderne tider' – vi cubanere, som af alle er de mest rebelske?"

Debat i 100 lande

Debatten om Cubas nye grundlov er også i gang blandt cubanere, der lever i udlandet.

Der er oprettet en hjemmeside, hvor forslaget til ny grundlov kan læses, og hvor cubanere bosat i andre lande kan kommentere og komme med forslag. 

På denne hjemmeside (www.nacionyemigracion.cu) havde der allerede i starten af oktober været over 3000 besøg og cubanere fra mere end 100 lande har skrevet kommentarer eller forslag, beretter Cubadebate.cu.

Cubas viceudenrigsminister Ana Terecita González Fraga har været på rundrejse til en række lande i Europa. Hun har mødtes med cubanere bosat i landene for blandt andet at diskutere forslaget til ny grundlov. 

På et møde i Hvideruslands hovedstad Minsk var der blandt andet debat om Artikel 5, som giver Cubas Kommunistiske Parti (PCC) en ledende politisk og ideologisk rolle i samfundet. Ifølge deltageren R. Rosendo "bør PCC ikke fremhæves" i grundloven. 

Repræsentanter for cubanere bosat i Europa har netop været samlet til et fællesmøde i Bruxelles den 21. oktober. I en udtalelse herfra bakker repræsentanterne op om den målsætning, som Cubas nye grundlov sætter, om at "opbygge en produktiv og bæredygtig socialisme samt bevare og forsvare de sociale fremskridt, som er skabt med revolutionen."

Der lever cubanere i 120 af verdens 193 lande, oplyser Ernesto Soberon, der er direktør i Cubas udenrigsministeriums kontor for statsborgere i udlandet. Soberon glæder sig over de mange kommentarer forslag:

– Det beriger debatten fordi cubanere i udlandet har erfaringer fra deres liv i andre af verdens lande, og de kan sammenligne tingene på det grundlag, siger han til nyhedsbureauet Prensa Latina.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


18. okt. 2018 - 14:45   18. dec. 2018 - 11:45

Cuba

se@arbejderen.dk
Sådan får Cuba en ny grundlov
  • Cubas nuværende forfatningen er fra 1976.
  • Den blev delvist ændret i 1978, 1992 og i 2002.
  • Nu er et helt nyt udkast til forfatning blevet enstemmigt vedtaget i Nationalforsamlingen.
  • Udkastet var til debat i hele Cuba fra den 13. august og frem til 15. november, og der blev arrangeret over 135.000 debatmøder.
  • Efterfølgende blev alle forslag om ændringer medtaget i arbejdet med at skrive det endelige forslag, som Nationalforsamlingen vedtog den 22. december og sendte til folkeafstemning den 24. februar 2019.
  • Det nye udkast bekræfter, at Cuba fortsat er et socialistisk land og det kommunistiske partis ledende rolle.
  • Udkastet anerkender private ejendomsformer og private virksomheder, men statslig virksomhed vil fortsat være det vigtigste fundament i økonomien.
  • Udkastet slår fast, at gratis sundhed og uddannelse, arbejde og en ordentlig bolig er en rettighed.