22 Oct 2019  

KBH: Overskyet, 11 °C

Kina er dybt frustreret, advarer kinesisk lektor

Interview

Kina er dybt frustreret, advarer kinesisk lektor

Kina er ekstremt bekymret over, at USA lægger en jernring om landet i form af baser og andre militære anlæg. Dét truer sikkerheden i området, lyder det fra Beijing. Senest har striden mellem Kina, Taiwan og Japan om en lille ø tilspidset situationen. Men kinesisk forsker tror ikke på ny krig - endnu mindre på en ny kold krig. USA skylder Kina penge og er alt for afhængig, siger Xing Li til Arbejderen.

- Kina er dybt frustreret. USA's fokus er i dén grad rettet mod Asien, siger kineseren Xing Li, lektor på Institut for Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet.
FOTO: Kîsta Bianco Kjær
- Kina er dybt frustreret. USA's fokus er i dén grad rettet mod Asien, siger kineseren Xing Li, lektor på Institut for Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet.
- Kina er dybt frustreret. USA's fokus er i dén grad rettet mod Asien, siger kineseren Xing Li, lektor på Institut for Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet.
FOTO: USA
- Kina er dybt frustreret. USA's fokus er i dén grad rettet mod Asien, siger kineseren Xing Li, lektor på Institut for Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet.
- Kina er dybt frustreret. USA's fokus er i dén grad rettet mod Asien, siger kineseren Xing Li, lektor på Institut for Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet.
FOTO: AAU

Hele 200 militærbaser har USA's forsvarsministerium Pentagon drysset i en bue rundt om Kina. Raketter, hangarskie og ubemandende drone-fly peger alle mod Riget i Midten.

Også fra flere centralasiatiske lande vest for Kina ruller USA's bombefly ud på landingsbanerne, mens radarskærmene blinker infernalsk.

Aktiviteten skaber stor uro i Kina, forklarer kineseren Xing Li, der til daglig er lektor på Institut for Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet.

- Kina er dybt frustreret. USA's fokus er i dén grad rettet mod Asien. USA prøver at generobre noget af det, de tabte i den periode, hvor Washington fokuserede på anti-terrorkampen i andre steder i verden. USA har i 10 år været fraværende i Asien. Det tog tid at komme tilbage. USA har internt store problemer, så derfor retter de opmærksomheden mod øst. Det bekymrer Kina, siger han til Arbejderen.

Hver dag læser han aviser fra hele Asien og især Kina.

USA's plan

Han mener, at mens Kina i de seneste 10 år har oplevet, hvad mange kinesiske analytikere kalder "det gyldne årti", har USA brugt en masse penge på krige. Kina har brugt en masse penge på at opbygge samfundet.

Xing Li beretter, at kinesiske forskere har lavet en analyse af USA planer. Den ligner angiveligt "de flyvende gæs"-modellen, som tidligere eksisterede som økonomisk model i Asien.

- De flyvende gæs-modellen symboliserer den formation, gæs normalt flyver i - altså en trekant. Den militære gåseformation består i dag af USA, Japan og Sydkorea, siden efterfulgt af USA, Australien og Filippinerne. Fjerde lag er USA-Indien-alliancen, forklarer Xing Li.

Nervøsitet i Kina

Hvordan reagerer kineserne i dag på at blive omringet på dén måde?

- De er nervøse. De er ekstremt bekymrende. Landet må spille "smart games" og opføre sig klogt. Siden de økonomiske reformer startede i 1980'erne, har Kina ellers forsøgt at opretholde gode naboskaber og en fredelig udvikling i området. Kina gør meget ud af ikke at fremstå som en bølle, der trumfer sine ting igennem. Men de står i et dilemma. For hvis Kina opruster militært, vil de ødelægge 30 års politik for godt naboskab med landene i regionen.

- Hvis Kina handler militært og fremstår som en trussel, går det galt. I dag bruger Kina ikke magt. Men der er internt i Kina et stort pres. Folk er vrede. Jeg læser dagligt kinesiske internetsider og bloggs. Folk er vrede på partiet og staten. De beskylder dem for at være for bløde. Kinas nationalister er vrede og oprørte. Det er meget dialektisk.

Er du enig med dem?

- Jeg er sædvanligvis kritisk overfor Kinas udenrigspolitik. Jeg mener at Kina må have principper. Under Mao-perioden fra 1949-1976 blev der begået mange fejl, naturligvis. Men Mao var en princippernes mand. Han forbandt teori med praksis. Han sagde for eksempel til USA: Kryds ikke grænsen mellem Korea i forbindelse med Korea-krigen. Hvis I gør det, handler vi! Det gjorde Kina. De handlede og bekæmpede USA.

- Kinesiske talsmænd for udenrigsministeriet er i dag meget forsigtige og opfordrer for eksempel alle til at lade være med at overreagere i konflikter i Mellemøsten og Pakistan og så videre. Vær cool og vis diplomati, siger Kina. Kina vil være venner med alle. Det er i sidste ende problemet for Kina.

Ingen kold krig

Forskeren fra Aalborg Universitet mener dog ikke, der i dag er fare for krig eller endda en kold krig mellem Kina og USA. 

- Jeg vil ikke sammenligne omringningen som den, der tog form under Den Kolde Krig efter 1945. Mange ting er nemlig forskellige. Under den Kolde Krig var Kina ikke en del af verdensøkonomien. Det er landet i dag, siger Xing Li til Arbejderen.

Han forklarer, at USA og Kina i dag er "hinandens økonomiske partnere".

- USA skylder Kina mange penge. Og Kina er meget afhængig af verdensmarkedet, så de er begge "embedded" - på en måde i seng sammen. Sammenfiltret. Jeg tror ikke at lande med så stor afhængighed af hinanden vil udløse en kold krig, siger kineseren.

Tal fra 2010 viser, at USA skylder Kina over 800 milliarder dollars (4.240 milliarder kroner) Det svarer til næsten 25 procent af USA's offentlige gæld til udlandet.

Desuden mener Xing Li, at en række lande omkring Kina ikke af sig selv vil spille med i USA's omringning.

- Verden forandrer sig, selv i Sydøstasien, hvor enkelte lande som for eksempel Cambodia og Indonesien har meddelt, at de ikke vil være med i spillet. Landenes interesser er forskellige i regionen. Kina og for eksempel Taiwan har også allerede løst mange udestående problemer - og Kina er faktisk af største økonomiske betydning for Taiwan. Faktisk kunne Taiwan ikke overleve uden Kina og udgør ikke en særlig pålidelig kraft for USA.

Han har netop læst artikler fra Australien og Sydkorea, der debatterer USA's plan for Stillehavsområdet.

- Et af hoveddagbladene i Sydkorea nægter for eksempel, at landet er en del af omringningen af Kina. I Australien har man debatteret emnet i de seneste år. Og selv om USA er den stærkste militære partner, er det en kendsgerning, at Kina er Australiens største handelspartner, beretter Xing Li.

Han indskyder, at selv Danmark er i et dilemma.

- For nogle år siden oplyste den danske statsminister, Lars Løkke Rasmussen, at handlen mellem Danmark og Kina var blevet større end mellem Danmark og USA, siger Xing Li.

Vietnam og Japan?

Det er vel også et dilemma, at Vietnam måske bliver en ny allieret for USA. Sidste år besøgte udsendinge fra USA's regering i hvert fald Vietnam, Kinas sydlige nabo, og diskuterede at oprette baser og gøre Vietnams havne klar til skibe fra USA's flåde. Hvordan tolker du dén udvikling?

- Jeg ved, de diskuterer de emner. Men den vietnamesiske regering har officielt meddelt den kinesiske regering, at en sådan USA-Vietnam-alliance vil være en umulighed.

Hvad så med Japan. Hvilken rolle spiller landet i omringningen af Kina?

- I 2000 år har Kinas rolle været dominerende mellem de to lande. Japan var simpelthen en student og Kina læreren. Siden slutningen af det 19 århundrede har Japan dog været været en stormagt, der slog Rusland og siden Kina. Kina kollapsede faktisk. Men siden 1980'erne udviklede Kina sig voldsomt og er i dag måske endda endnu stærkere end Japan, siger forskeren.

- Jeg ville ønske, at japanerne ville indse, at de i årtier er blevet brugt af USA til at imødegå Kina, siger Xing Li.

Han mener, at USA i virkeligheden ønsker, at Kina bliver en modvægt til Japan. 

- USA ønsker, at de støreste magter i Asien giver hinanden modvægt, så balancen ikke tipper over til nogens fordel - ud over USA. Jeg tror ikke, at USA ønsker, at Kina skal kollapse ved hjælp af Japan, siger han.

Xing Li mener, at den seneste intense konflikt mellem Kina, Taiwan og Japan om øen Diaoyu/Senkaku i Det Kinesiske Hav er et udtryk for, at Kina spiller med musklerne.

- Kina må handle. Ifølge Kairo-deklarationen - og endnu tidligere - nemlig Potsdam-aftalerne efter Anden Verdenskrig, har Kina suverænitet til øen, og Japan skal tilbagelevere den. Men faktum er, at USA efter Anden Verdenskrig lod Japan regere videre på øen og administerere den. Ø-konflikten har aktuelt og til stor ærgelse for Japan og USA skubbet til et langt bedre forhold mellem Kina og Taiwan, anfører Xing Li.

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


12. okt. 2012 - 10:01   12. okt. 2012 - 10:15

Kina-USA

Anders Fenger
Skribent