23 Mar 2019  

KBH: Ingen skyer af betydning, dis, 6 °C

Karl Marx' familiegravsted vandaliseret

Monument spraymalet

Karl Marx' familiegravsted vandaliseret

Karl Marx' familiegravsted er blevet vandaliseret med hadefulde slagord. Det er anden på to uger, at gravstedet på Highgate-kirkegården bliver udsat for hærværk.

"Mindested for bolsjevikisk holocaust" har hærværksmændene skrevet på Marx-monumentet.
FOTO: Peter Nicholls/Reuters/Ritzau Scanpix
1 af 1

For anden gang på to uger er Karl Marx' gravsted i London blevet udsat for hærværk.

De hadefulde og fornærmende slogans gør det tydeligt, at handlingen var anti-kommunistisk.
Morning Star

Ukendte gerningsmænd har malet gravstedet på Highgate-kirkegården til med rød maling med ordene "Mindested for bolsjevikisk holocaust" og "en hadefuld doktrin" samt "Arkitekten bag folkedrab", står der på Marx-monumentet, skriver det britiske dagblad Morning Star.

Den 4. februar blev gravstenens marmorplade beskadiget af slag fra en hammer. Det britiske dagblad Morgning Star skriver på lederplads, at angrebet er forkasteligt og antikommunistisk.

Mandag deltog over 150 mennesker i en demonstration mod hærværket, som de mener er politisk motiveret. En gruppe tyrkere og kurdere fra Daymer-kulturcenteret i London har nu påtaget sig at overvåge gravstedet 24 timer i døgnet.

Også medlemmer af det britiske kommunistpartis ungdomsforbund The Young Communist League (YCL) samt grupper af indere og kinesere vil forsvare stedet.

Marx Grave Trust, der ejer gravstedet og monumentet, en granitstatue af Karl Marx, anser angrebet for at være begået af folk, der anser marxismen for en trussel.

"De hadefulde og fornærmende slogans gør det tydeligt, at handlingen var anti-kommunistisk", skriver det britiske dagblad Morning Star på lederplads.

Marx-familiens gravsted bliver hvert år besøgt af tusindvis af mennesker. Politiet oplyser, at hærværket er anmeldt, men at ingen er anholdt.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


20. feb. 2019 - 08:56   21. feb. 2019 - 15:27

Storbritannien

ah@arbejderen.dk