Læserbrev
To nylige rapporter tegner tilsammen et billede af den krig, som USA og Israel startede mod Iran den 28. februar i år.
Den første rapport stammer fra tre generalinspektører i USA, et særligt korps af embedsmænd fra tre udvalgte ministerier. De gennemgår oplysninger fra krigsministeriet, udenrigsministeriet og det nu nedlagte US Aid. Den anden rapport er fra FN’s Menneskerettighedskontor.
Rapporten fra USA’s tre generalinspektører er baseret på data fra den 28. februar frem til udgangen af juni i år og er offentliggjort den 16. september. Rapporten opsummerer tabene frem til udgangen af juni måned:
– Krigen har kostet USA 33,4 milliarder dollars (219 milliarder kroner).
– Syv amerikanske soldater er dræbt i kamp, syv andre soldater dræbt i ulykker, og 417 soldater er sårede.
– Mindst 57 fly og overvågningsdroner er ødelagte eller svært beskadigede.
– Omtrent 9000 amerikanske borgere er evakueret fra området.
Kamp om detaljerne
Straks efter at generalinspktørernes rapport kom frem, dukkede nye oplysninger om tabstal op i de amerikanske medier. Tal, der både supplerer oplysningerne i rapporten, men som også udfordrer dem. For eksempel beskriver avisen Washington Post, at USA har haft 22 dræbte militærfolk frem til juli – otte flere, end Pentagon officielt anerkender.
Desuden nævner generalinspektørernes rapport intet om tab blandt kontraktansatte i USA’s militær. USA supplerer nemlig de egentlige soldater med kontraktansatte gennem private virksomheder. Det er dels personale, der udfører arbejde eller vedligeholdelse på militære baser. Men historisk har tallet også dækket over væbnede styrker fra private, militære firmaer.
Da USA’s ulovlige besættelse af Irak var på et af sine højeste niveauer i 2007, var der flere væbnede private ansatte i Irak, end der var egentligt militært personale i besættelsesmagten. Andre ord for de private ansatte er lejesoldater. Eftersom USA kun opgør tabstal for soldater og ikke lejesoldater, kan det reelle tabstal være endnu højere end det, Washington Post rapporterer.
Men en enkelt nyhed viser, at USA har lidt reelle tab i den uprovokerede krig mod Iran. USA har nemlig taget gamle overvågningsdroner i brug. Allerede den 31. maj mistede USA en drone af typen MQ-1, da den blev skudt ned af Iran. Det er ellers en type, der er udfaset af USA’s militær tilbage i 2014, og erstattet af MQ-9. Men USA har mistet langt over 50 af typen MQ-9 over Iran og Yemen siden 2025. En MQ-9-drone koster fra 30 til 50 millioner dollar, og USA har kun bygget under 200 af dem i alt, hvorfor de ældre MQ-1-droner er blevet støvet af.
Hvad har krigen ellers kostet?
Den 27 sider lange rapport fra generalinspektørerne nævner eksplicit, at de ikke har udregnet omkostningerne ved at erstatte samtlig ammunition og missiler, der er brugt i overfaldet på Iran. Men rapporten viser på side 10, at krigsminister Peter Hegseth har bedt USA’s Kongres om en ekstra bevilling til våben, missiler og bomber på ikke mindre end 67 milliarder dollar, udtrykkeligt for at kompensere for udgifter ved krigen mod Iran. En stor del af dette skal gå til missiler i luftforsvaret.
Rapporten nævner også, at der er sket skader på USA’s diplomatiske bygninger for 184 millioner dollar. Dette relativt beskedne beløb er en foreløbig vurdering. Og det dækker ikke udgifter ved at genopbygge USA’s militære baser og militære radarer efter krigen. USA evakuerede samtlige deres baser for militært personel i landene Bahrain, Saudi-Arabien, Qatar og Kuwait i løbet af krigen, og ingen af baserne er brugbare i dag.
“Krigsministeriet har ikke medregnet udgifterne ved at genopbygge den militære infrastruktur i dens vurdering af omkostninger, fordi ministeriet endnu ikke har besluttet sig om den fremtidige tilstedeværelse i regionen, hvordan det eventuelt vil genopbygge baserne, og hvilken del af udgifterne som allierede og partnere vil oppebære”, står der i rapporten.
USA medregner heller ikke andre udgifter ved krigen. Et eksempel er de forhøjede udgifter til energi som benzin, gas og diesel. Et studie fra Brown University i USA anslår, at de øgede udgifter alene i USA løb op i 31 milliarder dollar i perioden fra den 28. februar til den 18. maj i år. Og priser på diesel, benzin og gas i USA er steget med op mod 50 procent siden da.
Hvor meget modtager Israel?
Rapporten har et afsnit om, hvor mange våben som USA har solgt i perioden via særligt fremskyndede aftaler til de lande, hvor USA’s baser blev angrebet. Sammenlagt er der fremskyndet våbensalg for over 44 milliarder via en særlig proces, der blandt andet forhindrer, at senatet kan blokere dem. Langt hovedparten er til missilforsvar og radarer. Der er endnu ikke leveret våben fra nogen af de fremskyndede handler.
Generalinspektørernes rapport nævner aftaler om våbensalg til Israel for tilsammen 7,8 milliarder fra marts til juni 2026. Det fremgår ikke af rapporten, hvor stor en del af de israelske 7,8 milliarder som USA betaler. Men traditionelt betaler USA selv størsteparten af sine “salg” til Israel.
Israel modtager 3,3 milliarder årligt i militær støtte fra USA over en ti-årig aftale. Den skal genforhandles til 2027. Men ved siden af modtager Israel med mellemrum stor ekstra støtte. Således kan Brown University i USA dokumentere, at Israel modtog hele 21,7 milliarder dollar i de to år fra oktober 2023 til oktober 2025; langt størsteparten ved at USA betalte for de israelske “våbenhandler”. Der findes ingen officielle tal for den ekstra støtte til Israel fra oktober 2025 og frem til i dag.
Desuden understreger rapporten fra Brown University, at den samlede militærstøtte til Israel er langt højere. De 21 milliarder udgør den del, der allerede nu er betalt for ordrer; i langt de fleste tilfælde af USA. Men der er afgivet andre ordrer i perioden, der blot ikke er endeligt værdisatte, eller som bliver afregnet i andre regnskabsår. Når priserne bliver sat fast og pengene erlagt, kan tallet nemt blive fordoblet – stadig for ordrer afgivet inden oktober 2025.
Og tallet kan vokse meget endnu. For eksempel bestilte Israel i maj måned 2026 50 nye kampfly – 25 styk F-35i og 25 styk F15EX – til et ukendt milliardbeløb, fremgår det af Jerusalem Post. Denne ordre optræder endnu ikke på nogen lister fra hverken Brown University eller USA’s generalinspektører.
Sandsynligvis krigsforbrydelse, siger FN
Samtidig med at USA’s generalinspektører lavede deres rapport om krigens omkostninger og tab, har en særlig undersøgelsesmission for FN’s Højkommissær for menneskerettigheder udgivet deres egen rapport.
Den omtaler dels overgreb mod menneskerettigheder i januar, da Iran slog ned på en række demonstrationer vendt mod styret. Rapporten noterer, at iranske myndigheder oplyser, at mere end 3000 mennesker blev dræbt, sammenlignet med minimum 3500 dræbte iranere som følge af USA’s og Israels krig.
Undersøgelsesmissionen gennemgår også udvalgte mål for USA’s bombeangreb. Et af dem er angrebet på en pigeskole i Minab. Skolen blev bombet den første dag af krigen, nemlig den 28. februar. Angrebet kostede 157 mennesker livet, heraf langt de fleste børn. Også et angreb på et sportscenter den 28. februar med 10 dræbte børn er undersøgt i rapporten.
FN konkluderer, at USA’s bombeangreb i de to tilfælde både var bevidste og målrettede, og at de med stor sandsynlighed udgør krigsforbrydelser. Rapporten opfordrer til yderligere undersøgelser.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
