06 Apr 2020  

KBH: Ingen skyer af betydning, 6 °C

Julian Assange risikerer 175 års fængsel i USA

Høring om udlevering i London

Julian Assange risikerer 175 års fængsel i USA

USA kræver WikiLeaks-stifteren Julian Assange udleveret til USA, hvor han risikerer 175 års fængsel for brud på landets spionagelovgivning. Retssagen om udlevering blev indledt i mandags og slutter foreløbig fredag ved retten i London.

Demonstration til fordel for WikiLeaks-stifteren Julian Assange foran Woolwich Crown Court i London mandag. Den indledende Assange-høring slutter fredag og genoptages til maj.
FOTO: Daniel Leal-Olivas/AFP/Ritzau Scanpix
1 af 1

USA ønsker journalisters "hoveder serveret på en fad", hvis de viderebringer hærens fortrolige oplysninger. De skal i fængsel.

Udsagnet kom fra Julian Assanges forsvarsadvokat Edward Fitzgerald mandag under førstedagen af domstolshøringen i London, der behandler sagen om WikiLeaks-stifteren.

USA kræver Assange udleveret fra Storbritannien til USA, og han risikerer op til 175 års fængsel, hvis han udleveres til retsforfølgelse i USA.

Journalistik ikke er en undskyld-ning for at begå kriminel aktivitet.
James Lewis, anklager i sagen mod Julian Assange

Høringen – der foregår ved Woolwich Crown Court i det sydøstlige London – blev indledt mandag og vil foreløbig slutte fredag den 28. februar. Høringen vil blive genoptaget til maj.

USA anklager Assange, der er australsk statsborger, for at have overtrådt landets spionagelov og kræver ham udleveret til retsforfølgelse.

Han risikerer ikke blot 175 års fængsel, men også tortur og "nedværdigende behandling", sagde hans forsvarsadvokat Edward Fitzgerald ifølge det britiske dagblad Morning Star.

Hoved på et fad

Fitzgerald tilføjede, at det var tydeligt, at Donald Trump ville have Assanges hoved serveret på et fad.

Advokaten henviste til et memo fra FBI-direktør James Comeys møde med Trump i februar 2017, hvor de to blandt andet diskuterede at sende en klar besked til journalister, hvis de formidlede lækkede og følsomme oplysninger om USA's hær og derved udsatte soldater og andre implicerede for fare.

Under mødet sagde James Comey, at han var "ivrig efter at finde lækager og gerne ville sømme én op ad døren for at sende en besked".

Trump svarede, at USA er nødt til at være "mere aggressiv", og at "vi er nødt til at forfølge journalisterne (...) for 10-15 år siden satte vi dem i fængsel for at finde ud af, hvad de vidste, og det fungerede", sagde Trump ifølge Comey.

Da Comey replicerede, at det var "tricky" at gå efter journalister, opfordrede Trump ham til at gå til statsadvokaten for at finde ud af, "hvordan vi kan blive mere aggressive".

Edward Fitzgerald sagde mandag under høringen i London, at formålet med anklagerne mod Assange er at skabe præcedens og gøre ham til et "skræmmeeksempel" på, hvor galt det kan gå, når journalister benytter deres ytringsfrihed, citerer dagbladet The Guardian.

>> LÆS OGSÅ: Massiv opbakning til Julian Assanges asyl

Ubehagelige sandheder

Assange har som medstifter af gruppen WikiLeaks været med til at offentliggøre titusindvis af dokumenter, som blandt andet afslører ubehagelige sandheder om USA's krige i Afghanistan og Irak, herunder veldokumenterede beviser på bevidste drab på uskyldige.

Blandt andet viser en af de lækkede videoer en Apache-helikopter, der med maskinkanoner nedskyder mere end et dusin irakere i Bagdad, herunder to journalister. 

Fængslet i London

Julian Assange har siddet isolationsfængslet i Londons Belmarsh-fængsel siden april 2019 for at overtræde de britiske regler om kaution, da han søgte tilflugt i Ecuadors ambassade i London i 2012 for at undgå at blive udleveret til Sverige. Her var han sigtet for voldtægt.

Assange afviste dengang de svenske anklager, og i dag er sigtelserne frafaldet.

Han kom ud af isolationen i Belmarsh-fængslet for få uger siden efter pres fra blandt andet medfanger i fængslet og er ifølge hans forsvarsadvokater "i bedring".

>> LÆS OGSÅ: Julian Assange skal til Australien, ellers dør han i ... - Arbejderen

Assange advarede USA

På høringens andendag tirsdag berettede en anden af Assanges forsvarere, Mark Summers, at Assange – før de hundredtusindvis af hemmelige dokumenter og andre filer blev lækket i 2010 – flittigt havde forsøgt at sikre sig, at lækagerne ikke bragte liv i fare. Han havde blandt andet desperat forsøgt at ringe til USA's udenrigsministerium. Opkaldene blev ikke besvaret, skriver Morning Star.

USA hævder, at Assange "bevidst har udsat liv for fare" ved at offentliggøre lækkede dokumenter. Anklageren der repræsenterer USA, den britiske advokat James Lewis, hævder, at Assange har forbrudt sig mod loven.

Lewis mente, at Assange “bevidst har udsat menneskerettighedsaktivister, dissidenter, journalister og deres familier for alvorlig risiko i en række undertrykkende regimer som Iran og for al-Qaedas mulige terror.”

– Journalistik er ikke en undskyldning for kriminel aktivitet eller en licens til at overtræde almindelig kriminallovgivning, sagde James Lewis under høringen ifølge Morning Star.

USA fik forelagt lækager

WikiLeaks modtog i 2010 en række filer fra whistlebloweren Chelsea Manning, der var efterretningsanalytiker i USA's hær. WikiLeaks samarbejdede herefter med dagbladene The Guardian, Storbritannien, New York Times, USA, Der Spiegel, Tyskland, og El Pais, Spanien, om at publicere enkeltdele fra de lækkede dokumenter.

>> LÆS OGSÅ: USA jagter Julian Assange

På høringen i London fremgik det, at aviserne og WikiLeaks afsatte ni måneder til at finkæmme materialet for at undgå "eventuel skade på enkeltpersoner". Også USA's udenrigsministerium fik forelagt materialet, fremgik det på høringen af et vidneudsagn fra en ansat på det tyske magasin Der Spiegel.

Alvorlige krigsforbrydelser

WikiLeaks' lækager fra 2010 og i årene frem afslørede, hvordan USA åbenlyst krænkede folkeretten og menneskerettighederne under dets militære invasioner. De afslørede:

  • At USA-ledede dødspatruljer i Afghanistan stod for hundredvis af ikke-registrerede drab på civile afghanere.
  • At hemmelige droneangreb i Yemen fandt sted i præsident Barack Obamas regeringstid.
  • At flere end 150 afghanere og pakistanere i årevis blev holdt fanget i Guantanamo-lejren uden sigtelse for noget. 
  • At USA havde kendskab til, at Saudi-Arabien og Qatar leverede hemmelig økonomisk og logistisk støtte til Islamisk Stat og andre islamistiske jihadister i Mellemøsten.
  • At USA's daværende udenrigsminister Hillary Clinton spillede en central rolle i at ødelægge ​​Libyen i 2011 under interventionen.

>> LÆS OGSÅ: Hurra for WikiLeaks’ afsløringer

Assange aflyttet

Onsdag sagde Assange under høringen, at han føler sig ude af stand til at deltage i selve høringen af frygt for, at hans samtaler med sine forsvarsadvokater bliver aflyttet.

Under høringen fremkom det tidligere, at hans samtaler med forsvarsadvokater på Ecuadors ambassade i London var blevet aflyttet.

– Jeg kan ikke tale med mine advokater i fortrolighed, sagde Assange under høringen og tilføjede, at der i retssalen sad diplomater og personer fra de amerikanske myndigheder, og at lokalet var "fuld af mikrofoner".

>> LÆS OGSÅ: Ecuador-ambassade blev aflyttet 

Støtte til Assange

Mandag, tirsdag og onsdag fik Assange støtte fra hundreder af demonstranter foran Woolwich Crown Court. Blandt deltagerne var den tidligere bassist i rockgruppen Pink Floyd Roger Waters samt sangeren Brian Eno.

Julian Assanges far John Shipton talte til demonstranterne.

– Befri min søn fra den vilkårlige tilbageholdelse, befri ham fra denne flodbølge af ondskab, lød det ifølge dagbladet The Independent.

Chefredaktøren for WikiLeaks, Kristinn Hrafnson, ønskede i sin tale "retfærdighed, gennemsigtighed og sandhed".

Også den græske økonom og tidligere finansminister i Syriza-regeringen Yanis Varoufakis og modedesigneren Vivienne Westwood holdt taler.

Flere end 40 internationale juridiske eksperter har sendt et brev til den britiske premierminister Boris Johnson og opfordret ham til at "forsvare retsstatsprincipperne". De klagede for eksempel over, at Assange ikke regelmæssigt har kunnet møde sine forsvarsadvokater eller har fået lov til at læse selve høringens dokumenter eller dets referater.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


27. feb. 2020 - 15:00   27. feb. 2020 - 18:09

Julian Assange

ah@arbejderen.dk
Julian Assange 2010-2020
  • Whistlebloweren Julian Assange er født i Australien i 1971, er uddannet journalist og forfatter til flere bøger.
  • Er medstifter af WikiLeaks, der blandt andet har publiceret tusindvis af hemmelige dokumenter om USA's krigsførelse i Afghanistan og Irak.
  • August 2010: Julian Assange er i Sverige for at fortælle om arbejdet med WikiLeaks. Han sigtes for voldtægt, men afviser anklagerne.
  • December 2010: Assange anholdes i London, men løslades mod kaution.
  • Maj 2012: Den britiske højesteret beslutter, at Assange skal udleveres til retsforfølgelse i Sverige.
  • Juni 2012: Assange søger tilflugt på Ecuadors ambassade i London, hvor han får politisk asyl med den begrundelse, at man frygter, at hans rettigheder bliver brudt, hvis han udleveres.
  • Maj 2017: De svenske myndigheder dropper retssagen mod Assange.
  • April 2019: Ecuador ophæver sit asyl til Assange, der afhentes af britisk politi. 
  • Maj 2019: En byretsdommer i London idømmer Assange 50 ugers fængsel for i 2012 ikke at møde op hos politiet, men i stedet søge asyl på Ecuadors ambassade.
  • Maj 2019: Sverige genåbner sagen om voldtægt.
  • Juni 2019: USA kræver Assange udleveret og præsenterer 17 anklager om spionage og offentliggørelse af hemmelige dokumenter, der bringer agenters liv og USA's sikkerhed i fare.
  • Juni 2019: Byretten i London beslutter, at retssagen om udlevering til USA starter den 25. februar 2020.
  • November 2019: De svenske myndigheder lukker sagen om voldtægt.