16 Apr 2021  

KBH: Ingen skyer af betydning, 10 °C

Joe Biden og Demo-kraterne løber fra løfte om højere mindsteløn

Fagforeninger og venstrefløj raser

Joe Biden og Demo-kraterne løber fra løfte om højere mindsteløn

Joe Biden og Demokraterne i Senatet er løbet fra et valgløfte om at indføre en mindsteløn på 15 dollars i det offentlige, selv om de har flertal. Fagbevægelsen har i 12 år kæmpet for en mindsteløn på 15 dollars i timen. Det svarer til 94 kroner.

Joe Biden lovede op til præsidentvalget i november sidste år, at han ville indføre 15 timer som mindsteløn. Det bliver ikke til noget alligevel.
FOTO: Britney Walsh
1 af 1

33 millioner af de allerlavest betalte arbejdere i USA har lige fået sig en lang næse.

Arbejdere, fag-foreninger og aktivister har utrætteligt kæmpet og organiseret for en mindsteløn på 15 dollars i timen. 
Evan Weber, Sunrise Movement

De får ikke hævet deres timeløn, som Joe Biden lovede op til præsidentvalget i november sidste år. Her tilsluttede han sig kravet fra store dele af fagbevægelsen om, at mindstelønnen blev hævet til 15 dollars i timen.

Undlod at presse igennem

Men torsdag undlod Demokraterne, der har et spinkelt flertal i kongressens andetkammer, Senatet, at presse forslaget om 15 dollars igennem.

Så i dag er mindstelønnen stadig 7,25 dollars i timen. Det svarer til 45 kroner. Den kunne ellers være steget til det dobbelte, hvis Demokraterne i Senatet havde holdt fast.

Men et enkelt rådgivende medlem af Senatet – Elizabeth MacDonough – foreslog op til afstemningen om en covid-19-pakke at pille forslaget om at hæve mindstelønnen ud.

Hun er ikke valgt, men indsat som officiel rådgiver for Senatet i forhold til at "tolke forslag". Hun kan altså foreslå, hvad der skal pilles ud, og hvad der ikke skal.

Og hun pillede 15-dollars-forslaget ud, fordi det var imod reglerne om "forsoning mellem partierne i Senatet". Et flertal af Republikanerne i Senatet er imod 15-dollars-forslaget.

Demokraterne svigtede

Men de er i mindretal. Ifølge reglerne kunne Senatets formand, Kamala Harris, der også er USA's vicepræsident, se bort fra rådgiverens ord og presse 15-dollarskravet igennem. Men allerede mandag den 1. marts meddelte Det Hvide Hus, at det ikke ville ske.

Dermed var kravet om 15 dollars i timen lagt i graven, selv om Demokraterne både har flertal i Senat og Repræsentanternes Hus.

Den 15. november citerede NBC News ellers Joe Biden for, at han "vil være den præsident i USA's historie, der går mest ind for fagforeningerne". Sådan lød det i en tale til brandmænd.

>> LÆS OGSÅ: Det tog 36 dage for Biden at bombe et andet land

Selv mangler Joe og ægtefællen Jill Biden ikke noget på kistebunden. De tjente i 2018 4,6 millioner dollars, hvilket svarer til 29 millioner kroner.

Heller ikke vicepræsidenten mangler noget. Kamala Harris' og ægtemandens egen formue ligger på 6,3 millioner dollars, oplyste finansmagasinet Forbes Fortune sidste år. Det svarer til 39 millioner kroner.

12 år lang kamp

Fagbevægelsen har sammen med blandt andet ungdomsbevægelser kæmpet for 15-dollarskravet siden 2012. En af de skuffede er Evan Weber, der leder ungdomsbevægelsen Sunrise Movement for jobs og klimahandling.

– Det er dybt foruroligende, at Biden-administrationen ikke omgjorde rådgiverens grusomme indstilling. Det havde vicepræsident Kamala Harris og Senatets formandskab ellers magten til at gøre, siger han til Arbejderen.

Demokraterne i Senatet havde ellers medtaget forslaget om at hæve mindstelønnen til 15 dollars i timen i en covid-19-pakken, der skulle lette dagligdagen for amerikanerne og redde erhvervslivet under pandemien.

Det var allerede et af senator Bernie Sanders' krav, da han tabte til Joe Biden under Demokraternes nomineringskamp sidste sommer.

Kongressen har ikke hævet mindstelønnen siden 2007, selvom to tredjedele af befolkningen i en meningsmåling fra Pew Research støtter 15-dollars-kravet.

Dét krav tog Biden med. Men nu er det altså skrottet, selv om flere Demokratiske senatorer forsikrer, at kravet vil blive sneget ind i kommende pakker.

> LÆS OGSÅ: USA's venstrefløj: Nu begynder en ny fase i kampen

Demokratiske senatorer og Det Hvide Hus forklarer, at man blev nødt til at droppe kravet for at sikre balance og enighed med Republikanske kolleger i Senatet.

Respekt for arbejderne

Fagforbundet SEIU International er forarget, men udtrykker alligevel optimisme i forhold til at få kravet vedtaget.

– Ansatte har sat deres liv på spil under hele pandemien. Nu bør landets folkevalgte honorere deres indsats. Det handler om respekt, om at blive beskyttet og betalt, siger formand Mary Kay Henry ifølge det britiske dagblad The Guardian.

Som reaktion på Senatets nej til mindsteløn på 15 dollar foreslog Vermonts senator Bernie Sanders at fjerne skattefradraget for store, rentable virksomheder, der ikke betaler en mindsteløn på 15 dollars i timen.

Republikanere og ledere fra erhvervslivet i USA hævder, at en højere mindsteløn betyder tab af jobs og skader de små virksomheder.

Siden 1938 er mindstelønnen kun blevet hævet 22 gange. Men intet tyder på, at det har medført tab af arbejdspladser, viser en rapport fra tænketanken National Employment Law Project i 2016.

Uro hos Demokraterne

Evan Weber vil nu presse på blandt Demokraterne, for at de atter stiller forslag om de 15 dollars i timen.

– Arbejdende mennesker i dette land, fagforeninger og aktivister har utrætteligt kæmpet og organiseret for kravet i årevis. Kampen for at indføre 15 dollars i timen som landets lov er ikke forbi, siger han til Arbejderen.

Sunrise Movement er en ungdomsbevægelse, som blandt andet var med til at sørge for, at hundredtusinder af unge vælgere stemte i delstaten Georgia og derved tilførte Republikanerne et valgnederlag i november.

>> LÆS OGSÅ: "Det er for nemt at kalde demonstranterne foran USA's kongres fascister"

Blandt nogle Demokrater er der uro og forbløffelse.

– Hvad mon der sker med os om to år, når der er midtvejsvalg, og folk skal stemme på os? Overfor dem kan vi ikke påstå, at vi ikke var i stand til at hæve mindstelønnen, siger et af partiets medlemmer af Repræsentanternes Hus, Pramila Jayapal fra Washington, til TV-stationen MSNBC.

Journalisten David Sirota, der er redaktør for The Daily Poster og tidligere ansat ved Bernie Sanders' kampagnekontor, skærer dilemmaet endnu mere ud.

"Dette ligner lidt en Dickens-roman, hvor millioner af desperat fattige mennesker af Senatets millionærer får at vide, at de ikke kan få hævet mindstelønnen, fordi en rådgiver på slottet siger, det ikke kan lade sig gøre", skriver han på Twitter.

Lørdag vedtog Senatet endelig Joe Bidens covid-19-hjælpepakke på 1900 milliarder dollar med 50 stemmer mod 49. Ingen republikanere stemte for den store økonomiske pakke. Alle Demokrater stemte for.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


11. mar. 2021 - 06:46   11. mar. 2021 - 09:33

USA

ah@arbejderen.dk