21 Oct 2020  

KBH: Spredte skyer, dis, 11 °C

Jamal Juma mod Muren

Palæstina

Jamal Juma mod Muren

Jamal Juma fra Østjerusalem har været anholdt flere gange af israelske myndigheder for at organisere protester mod Muren, der snor sig gennem Palæstina. Sidst én måned i en celle på størrelse med et kosteskab.

I en måned bankede israelske fangevogtere hver eneste time døgnet rundt på Jamal Jumas celledør for at holde ham vågen.
FOTO: Aage Christensen
I en måned bankede israelske fangevogtere hver eneste time døgnet rundt på Jamal Jumas celledør for at holde ham vågen.
I en måned bankede israelske fangevogtere hver eneste time døgnet rundt på Jamal Jumas celledør for at holde ham vågen.

Det er en usædvanlig og uventet kold nat den 23. december 2009.

47-årige Jamal Juma ligger i sin celle på to gange to meter i et israelsk fængsel. Lyset er stadig tændt. Det har det været lige siden han blev arresteret otte dage tidligere i sit hjem i Østjerusalem for at have "arrangeret demonstrationer mod Israel". Han ved ikke, hvad klokken er, eller hvad dag det er. 

Fængselsvagten i Moskobiyyeh Interrogation Centre - forhørscentralen, der i folkemunde bliver kaldt "Russian Compound" - hamrer på døren. Dét gør han hver time for at holde Jamal vågen og bringe ham ud af fatning. Der er nemlig afhøringer hver dag. Ofte flere gange.

- Der gik yderligere 10 dage, før jeg fik skiftet underbukser. Tandbørste fik jeg efter to uger. Og af en eller anden grund havde de skåret hovedet af tandbørsten og kun givet mig det, fortæller Jamal Juma.

Han er til daglig koordinator for græsrodskampagnen mod Israels Mur, der snor sig gennem palæstinensisk område. Kampagnen hedder "Palestinian Grassroots Anti-Apartheid Wall Campaign.

"TAKE CARE"

Kontrasten til de barske forhold i fængslet er slående, som han sidder dér på Kaffebaren med udsigt over de idylliske Søer på Nørrebro i København. I 2008 interviewede Arbejderen ham om situationen på Vestredden lidt længere nede ad stien ud for Fugleøen. De sidste ord til Jamal Juma dengang var et forsigtigt "take care".

I dag er Jamal Juma ikke så meget for at snakke om de personlige fængselsforhold. "De er ikke vigtige". Desuden er det som om fangevogterne ikke er de reelt skyldige. De udfører blot ordrer for politikere og pengefolk med interesse i besættelsen og bosættelserne.

Dette er systematisk kolonial apartheid. Intet andet.

Jamal Juma slår armene ud og ridser den overordnede situation op.

- Siden dengang, jeg var på besøg i Danmark, er den israelske aggresssion steget betydeligt. Muren er også vokset voldsomt. De lapper de sidste huller i den omkring Jenin, Østjerusalem og Hebron. Dagligt angriber bosættere landsbyer. For to uger siden brændte de et hus ned, mens familien var derinde. De kaster sten på biler og brandbomber palæstinensiske busser.

MUREN

Få hundrede meter fra Jamal Jumas hus i Østjerusalem ligger Muren. Den er ved at indeslutte hans by og afskære den fra resten af Vestbredden.

Færdiggjort vil Muren være 790 kilometer lang og have kostet 18,5 milliarder kroner. Grænsen mellem Israel og Vestbredden – også kaldet Den Grønne Linje - er 320 kilometer lang. Muren snor sig ind og ud – visse steder 20 kilometer inde på palæstinensisk område.

Omkring 50 kolonibyer og bosættelser, som alle er ulovligt bygget på besat jord og beboet af 285.000 bosættere - plus193.000 bosættere i Østjerusalem - er via murbyggeriet blevet inddraget i Israel.

- Bosætterne brænder tit afgrøder af, fælder oliventræer og sætter ild til moskeer, siger Jamal Juma.

Han kan konstatere, at den israelske regering stort set hver dag kommer med erklæringer om nye byggerier af bosættelser i Jerusalem og på resten af Vestbredden.

- Forposterne bliver ændret til regulære bosættelser. Der bliver systematisk konfiskeret jord. Militæret er næsten hver nat på razzia i husene. De ransager kontorer og organisationer, siger Jamal Juma.

Han forklarer, at Israel prøver at annektere jord syd for Hebron.

- De ønsker, at otte landsbyer nedlægger sig selv og flytter. Nord for Jordandalen er syv samfund ved at blive smidt ud. Det er en stor etnisk udrensning.

EU STØTTER ISRAEL

Jamal Juma mener, at det er Israels plan at smide flest mulig palæstinensere ind i ghettoer. 220.000 palæstinensere er allerede afskåret fra byerne.

- Det er systematisk kolonialistisk apartheid, intet andet, slår han fast.

- Og EU støtter det!

Øjnene lyner. EU vedtog i sommer at øge samarbejdet med Israel gennem blandet andet handel og politisamarbejde. Dét gør Jamal Juma rasende.

- Jeg er meget skuffet over EU. På den ene side siger de til Israel, at de skal trække sig ud af de besatte områder og lade være med at kolonisere jorden. De siger, de skal lade være med at jage folk fra hus og hjem. Men på den anden side signalerer de til Israel, at det er helt o.k. Det gør de ved at belønne forbrydelserne. Det er dobbeltstandarder, så det vil noget! Hvorfor skal Israel belønnes for at fordrive mennesker?

Han holde en kort pause og læner sig så ind over bordet.

- Hvis Israel ikke føler, at de bliver straffet for deres forbrydelser, vil de blot fortsætte.

GØR NOGET!

Hvilke skridt kan en almindelig dansker tage for at hjælpe jer?

- Mange gør allerede noget. Men endnu flere må presse regeringen til at ændre kurs. Hvis presset er der, må de ændre kurs. Den danske regering må presse på for at få EU til at stoppe associeringsaftalen med Israel.

Men hvad kan en ganske almindelig - lad os sige - kvindelig rengøringsassistent fra Ballerup gøre for at støtte jer?

- Hun kan få sin arbejdsgiver til at opsige kontrakten med det dansk-britiske sikkerhedsfirma G4S, der huserer i bosættelserne. Hun kan lade avocadoen og appelsinen fra Israel ligge på hylden i supermarkedet.

Men Danmark har netop vedtaget, at alle grøntsager, frugter og andre produkter fra bosættelserne skal have et mærkat på i supermarkederne...

- Det er ikke nok, selv om det er et godt skridt på vejen. Problemet er følgende: Hvordan skal rengøringsassistenten vide, at appelsinen eller avocadoen er transporteret fra en ulovlig bosættelse på Vestbredden til det oprindelige Israel fra 1967-grænserne - for at blive udskibet fra en eksportør i Tel Aviv eller Haifa ved Middelhavet. Med et almindelig "Product of Israel-mærkat" påklistret. 

Jamal Juma kigger intenst frem for sig. Er dilemmaet tydeligt nok? Han kigger ud over det blikstille vand.

- Vi må have is i maven og væbne os med tålmodighed. Boykotten af Israel bliver ikke bygget på to dage. Boykotten af apartheid i Sydafrika startede i begyndelsen af 1970'erne og toppede, da apartheid officielt faldt i 1990. Vi lancerede boykot-kampagnen, kaldet BDS i 2005. Vi er på rette vej. Vær sikker på det!

Jamal Juma hanker op i tasken. Dagen efter skal han tilbage til Østjerusalem. Måske venter de israelske politifolk på ham. Måske venter 2x2 meter-cellen og det evige loftslys.

- Hvem ved, hvad morgendagen bringer, slutter Jamal Juma - tilsyneladende uanfægtet.

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


11. sep. 2012 - 08:41   11. sep. 2012 - 08:45

Palæstina

ah@arbejderen.dk
Jill Larsen
Sygehjælper, Herlev

Israel er ret hårde ved palæstineserne. Det er min personlige mening. Specielt når man tænker på, hvordan israelerne selv er blevet forfulgt før i tiden og har prøvet det på egen krop. Nu er det dem, der vender det mod et mindretal. De jagter dem på samme måde, som de selv blev jaget på.

Man er ikke skrappe nok ved Israel. Men USA holder med Israel og synes, det er o.k., at de bosætter og tager andres områder. Verdenssamfundet burde presse på og dele landet op og give hver part sin del.

Henrik Hansen
skraldemand, Hvidovre

Israelerne behandler palæstinenserne ad helvede til. Jeg har selv oplevet det på nærmeste hold i Israel i Tel Aviv. Jeg oplevede direkte racisme udført på gader og stræder.

På et tidspunkt skulle en bus med palæstinensiske skolebørn have kontrolleret alt og vise pas, før de kunne komme på stranden.

Det tog hele dagen, og de kom ikke på stranden. Israel udfører desuden rendyrket imperialisme overfor Gaza og andre. Bak op omkring palæstinenserne, råb op, demonstrer!

 

Maria Hansen
LÆGE PÅ BARSEL, KØBENHAVN

Konflikten har jo rødder meget lang tid tilbage. Det er svært at gennemskue, hvem der er de gode, og hvem der er de onde i denne sag.

eg synes på den ene side, at israelerne har fået meget støtte fra USA og fra Europa - for vi har jo valgt at alliere os med USA. Så israelerne får lidt længere line, end de ellers ville have fået. Og det er vel ikke rimeligt.

Man bør skabe mere opmærksomhed om palæstinensernes situation. De bliver behandlet forholdsvis dårligt. De bliver tyranniseret.

Fotos: Filip-s Lilith.dk

Jamal Juma
  • Jamal Juma, 50 år, født i Jerusalem, har viet sit liv til at forsvare palæstinensernes menneskerettigheder. 

  • Er koordinator for den palæstinensiske kampagne mod Muren, kaldet "Grassroots Anti-Apartheid Wall Campaign" siden 2002. 

  • Hans artikler og interviews er bredt tilgængelige og hans værker er oversat til adskillige sprog. Har talt i FN.

  • Han har aldrig forsøgt at skjule sine aktiviteter.

  • Var tilbageholdt og fængslet i en måned fra den 15. december 2009.