02 Jul 2020  

KBH: Spredte skyer, 18 °C

Israel vil annektere Jordandalen

Trodser international lov

Israel vil annektere Jordandalen

Israels premierminister Benjamin Netanyahu påstår, at han har talt med USA's præsident Donald Trump, og at Washington ikke har indvendinger mod, at Israel annekterer Jordandalen. Palæstinensere advarer kraftigt. De stjæler vores land, siger aktivistlederen Jamal Juma fra Vestbredden til Arbejderen.

Israels premierminister Benjamin Netanyahu lovede under valgkampen i september, at han straks ville annektere Jordandalen, hvis han blev genvalgt.
FOTO: Gil Cohen-Magen/AFP/Ritzau Scanpix
1 af 1

Premierminister Benjamin Netanyahu påstår, at USA er helt med på idéen om, at Israel annekterer Jordandalen.

Netanyahu ved, at FN ikke vil acceptere Israels annektering af Jordan-dalen. Derfor søger Netanyahu accept i USA.
Jamal Juma, palæstinenser

Jordandalen er det mest frugtbare område på Vestbredden, som Israel besatte i 1967. Det dækker en fjerdedel af den besatte Vestbred og ligger på grænsen til Jordan.

Jamal Juma, national koordinator for Stop The Wall-kampagnen på Vestbredden, er ikke overrasket, hvis USA snart officielt anerkender Israels ret til at annektere Jordandalen.

– Netanyahu ønsker at gøre det legitimt at stjæle det palæstinensiske hjemland og derved forhindre en palæstinensisk stat i at blive oprettet. Han ved, at han ikke får denne accept fra FN eller gennem international lovgivning, så han søger accept fra USA, siger han til Arbejderen.

Jamal Juma besøgte Danmark i 2012.

>> Læs interviewet med Jamal Juma her

Israels østlige grænse

USA's accept af Israels krav på Jordandalen skal være fremkommet under en telefonsamtale mellem Netanyahu og USA's præsident Donald Trump i forrige uge.

Her opfordrede Netanyahu til, at "USA anerkender Jordandalen som et strategisk område, der udgør Israels østlige grænse".

Netanyahu – der i sidste måned officielt blev tiltalt i tre korruptionssager – kom med udtalelserne mandag i sidste uge under et besøg i byen Askelon.

– Historiske muligheder skal udnyttes. Vi talte indgående om de historiske muligheder, der ligger foran os i de kommende måneder, blandt andet om at oprette Jordandalen som Israels anerkendte østlige grænse, sagde Netanyahu ifølge dagbladet Times of Israel og tilføjede, "at ting, vi kun kunne drømme om, nu er mulige at realisere".

>> LÆS OGSÅ: Israels kommunister: Netanyahu må væk!

Netanyahu lovede under valgkampen i september, at han straks ville annektere Jordandalen, hvis han blev genvalgt. Hans rival Benny Gantz fra Blå og Hvid-koalitionen går også ind for at annektere Jordandalen.

De to tørner i øvrigt atter sammen ved et parlamentsvalg den 2. marts 2020.

USA-ja til annektering?

Ifølge den palæstinensiske netportal electronicintifada.net har Israel i et par år udført en "stille etnisk udrensning" i Jordandalen og fjernet mange palæstinensiske beboere.

Foreløbigt har Donald Trump ikke udtalt sig om, hvorvidt USA vil anerkende Israels ret til at annektere Jordandalen. Men ifølge israelske Jerusalem Post er det kun et spørgsmål om tid.

Også Fathi El-Abed, formand for Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening, tror, at USA vil anerkende Israels annektering af Jordandalen "engang i januar 2020".

– Netanyahu har arbejdet på det i lang tid. Det hele spiller sammen med det israelske parlamentsvalg den 2. marts næste år, siger han til Arbejderen. Netanyahu lovede, at Israel ville annektere Jordandalen, hvis han vandt sidste valg.

Men på grund af den mudrede parlamentariske situation efter sidste valg, hvor ingen fik flertal i Knesset, er valgløftet udskudt til marts, hvor Israel afholder det tredje parlamentsvalg på et år.

Israels sande ven

I november annoncerede USA's udenrigsminister Mike Pompeo, at Washington anerkender de israelske bosættelser på Vestbredden, Østjerusalem og Golanhøjderne, og at de er i "fuld overensstemmelse med international lov", lød det fra Pompeo ifølge TV-stationen CNN.

Præsident Trump talte den 7. december på den årlige landskonference for Israeli-American Council i Florida, USA. 

– Den jødiske stat har aldrig haft en bedre ven i Det Hvide Hus end undertegnede, sagde Donald Trump ifølge dagbladet Washington Post og tilføjede, at "i modsætning til andre politikere holder jeg mine løfter".

USA-ja til bosættelser

Donald Trump anerkendte i sin tale også Israels ret til at bygge bosættelser.

– International lov forbyder ikke israelske bosættelser på Vestbredden, sagde Donald Trump og blev afbrudt af råb fra salen: "Four more years" (fire år mere, red.)

>> LÆS OGSÅ: USA vil droppe et selvstændigt Palæstina

Jamal Juma advarer mod den israelsk-amerikanske alliance.

– Efter at have anerkendt Jerusalem som Israels hovedstad og den israelske suverænitet over Golanhøjderne og bosættelserne er det ikke et problem for Netanyahu at få godkendelse til at annektere Jordandalen, siger han og tilføjer, at USA blot skader "sin troværdighed ved at undergrave international lov og FN's resolutioner.

18. maj 2018 flyttede USA sin ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem.

Trump: Elsk Israel

I talen pralede Donald Trump med, at USA ikke længere sender penge til den palæstinensiske myndighed (PA) på Vestbredden. Pengene bliver ifølge Trump anvendt til at finansiere terror gennem de tilskud, som PA giver til nuværende og tidligere palæstinensiske, politiske fanger i israelske fængsler og deres familier.

>> LÆS OGSÅ: USA's plan for Det Nye Palæstina

Donald Trump sluttede sin tale af med at skose "visse amerikanske jøder, der ikke elsker Israel nok".

– Vi bliver nødt til at få befolkningen i vores land til at elske Israel mere, fordi det jødiske folk er et storslået folkeslag, sagde Trump.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


16. dec. 2019 - 12:00   20. dec. 2019 - 09:31

Palæstina

ah@arbejderen.dk
USA's mellemøstplan

USA's nye plan for Mellemøsten er delvist lækket. Blandt elementerne er:

  • De israelske bosættelser på Vestbredden skal indlemmes i staten Israel og få lov til at vokse sammen.
  • Palæstinenserne mister 60 procent af Vestbredden.
  • "Det Nye Palæstina" skal omfatte resten af Vestbredden og Gaza, der skal bindes sammen af en 30 meter høj bro, betalt af Kina.
  • "Det Nye Palæstina" vil ikke få sin egen hær, men skal indgå en aftale med den israelske hær om at forsvare den palæstinensiske befolkning.
  • Egypten skal leje jord til lufthavne og industrier, hvor palæstinensere kan arbejde, men ikke bo. 
  • Hamas skal nedlægge våbnene og overlade dem til Egypten.
  • Hamas' ledere skal også give afkald på private våben, men vil fortsat modtage løn som militærledere.
  • Planen skal finansieres af golfstaterne med 70 procent, mens 30 procent finansieres af EU og USA.

Kilde: Debka.com, Israel Hayom

Tidslinje: Palæstina besat
  • 2013: Fredsforhandlinger mellem Israel og den palæstinensiske selvstyremyndighed starter juli-august. Mægler, John Kerry, USA's udenrigsminister.
  • 2011-2012: Dødvande i fredsforhandlingerne.
  • 2010: Israel nægter at forlænge et 10-måneders stop for bosættelser. Palæstinenserne afviser derfor at forhandle fred.
  • 2002: Køreplanen for Fred, foreslået af kvartetten bestående af USA, EU, Rusland og FN. Støtte til en uafhængig palæstinensisk stat side om side med Israel til gengæld for palæstinensiske demokratiske reformer samt at afstå fra at bruge terror.
  • 2001-03: Israels kampvogne lægger Arafats og selvstyrets hovedkvarter i Ramallah i ruiner.
  • 2000: Anden Intifada starter blandt palæstinenserne. Camp-David-forhandlingerne bryder sammen på spørgsmålet om det besatte Østjerusalem, som palæstinenserne ønsker som hovedstad. Israel og USA lægger ansvaret for sammenbruddet på palæstinenserne.
  • 1998: Wye River-aftalen. USA, Israel og palæstinenserne beslutter en israelsk tilbagetrækning fra 13 procent af Vestbredden, men Israel aflyser hurtigt tilbagetrækningen kort efter.
  • 1996: Benyamin Netanyahu bliver premierminister. Oslo-processen lægges på is.
  • 1995: Oslo II-aftalerne fastlægger anden fase i etableringen af det palæstinensiske selvstyre. Opdeling af Vestbredden i område A, B og C.
  • 1994: Med USA's udenrigsminister Warren Christopher som mægler accepterer begge parter en udstrakt demilitarisering af Golanhøjderne og udstationeringen af internationale observatører hér. Fredsaftale mellem Jordan og Israel, der normaliserer forholdet mellem de to lande og løses territoriale stridigheder.
  • 1993: Oslo-aftalerne. Yassir Arafat anerkender på vegne af PLO Israels ret til at eksistere. I løbet af fem år skal der oprettes et palæstinensisk selvstyre på Vestbredden og i Gaza, herefter skal Israel ud af de besatte områder ifølge FN-resolutioner 242 og 338. Israel får ret til at kontrollere palæstinensernes handel med omverdenen.
  • 1991: Fredsforhandlinger i Madrid arrangeret af den spanske regering og sponsoreret af USA og Sovjetunionen skaber grundlaget for fredsprocessen.
  • 1987: Første Intifada. Mellem 1987 og 1993 øger Israel antallet af bosættere med 136 procent.
  • 1979: Fredsaftale Israel-Egypten.
  • 1978: Under Camp David-aftalerne presser USA Egypten til at anerkende Israel. Stærke protester i den arabiske verden og blandt palæstinenserne. Aftalen betyder også fredsløsning mellem Egypten og Israel og israelsk tilbagelevering af Sinaiørkenen.
  • 1974: PLO erklærer, at de vil befri palæstinensisk territorium og oprette en uafhængig national myndighed i alle dele af det palæstinensiske territorium.
  • 1973: Fredsforhandlinger i Genève arrangeret af USA og Sovjet. PLO må ikke deltage.
  • 1970: USA's Rogers-plan om at løse blandt andet Israel-Egypten-problemer og det palæstinensiske flygtningespørgsmål. Israel afviser aftalen.
  • 1969: Yassir Arafat bliver leder af PLO (Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation).
  • 1967: Israel erobrer Sinai fra Egypten, resten af Palæstina og Syriens Golanhøjder.
  • 1949: Israel erobrer 78 procent af Palæstina. 700.000-800.000 palæstinensere bliver etnisk udrenset.
  • 1948: Israel oprettes.
  • 1947: FN vedtager at dele Palæstina.
  • 1922: Første folketælling i Palæstina: 757.182 indbyggere, heraf 11 procent jøder.

Kilder: Leksikon.org, BBC, CNN