31 Mar 2020  

KBH: Ingen skyer af betydning, 6 °C

Israel støtter et uafhængigt Kurdistan

Folkeafstemning i Nordirak

Israel støtter et uafhængigt Kurdistan

Israel er et af de få lande, der støtter uafhængighed for irakisk Kurdistan ved folkeafstemningen på mandag. Israels premierminister Netanyahu er ivrig efter at få del i olien fra området.

– Israel støtter det kurdiske folks legitime bestræbelser på at opnå deres egen stat, siger Israels premierminister Benyamin Netanyahu.
FOTO: U.S. Department of State/Wikimedoa Commons
1 af 1

Internationalt er der tilsyneladende splittelse i holdningen til folkeafstemningen i den kurdiske del Irak. Folkeafstemningen om selvstændighed finder sted på mandag.

Tyrkiet, USA og Iraks regering fraråder enten eller er stik imod folkeafstemningen.

Zionisterne i Israel har en lang tradition for at blande sig i andre landes anliggender.
Masood Alam Ansari

Men Israel skiller sig ud og støtter den åbent.

– Israel støtter det kurdiske folks legitime bestræbelser på at opnå deres egen stat, sagde Israels premierminister til udenlandske korrespondenter den 13. september, citerer nyhedsbureauet Reuters.

Stabilitet i Mellemøsten

Tidligere leder for den israelske generalstab, generalmajor Yair Golan, udtalte på et møde i tænketanken Washington Institute for Near East Policy, at han ønsker en oprettelse af et Storkurdistan på syrisk, tyrkisk, irakisk og iransk territorium.

– Det er grundlæggende en god ide, og det vil bidrage til stabilitet i området, sagde Yair Golan til den kurdiske tv-journalist Rahid Rashimi fra Kurdistan TV.

>> LÆS OGSÅ: Trump vil opdele Irak

Kurderen Bakir Lashkari, der er leder af eksilgruppen Kurdish Diaspora & Intellectual Society in Europe, glæder sig over støtten fra Israel.

– Vi, kurderne er yderst sympatiske overfor Israel. Et uafhængigt Kurdistan vil også være til gavn for Israel. Det vil skabe en magtbalance i regionen. I Israel har vi en ægte ven i regionen, for første gang. For det andet vil Kurdistan være en bufferzone i forhold til Tyrkiet, Iran, Syrien og Irak, siger han ifølge den kurdiske nyhedsportal Basnews.org.

Da Israels tætte forhold til irakisk Kurdistan blev kendt, udtalte den arabiske kommentator Masood Alam Ansari på netportalen Crecent International, at kurderne kan ende med at leve i en afhængig stat under USA's og Israels kontrol.

– Zionisterne har en lang tradition for at blande sig i andre landes anliggender. En kurdisk stat i det nordlige Irak vil straks destabilisere en række lande, herunder Iran, Syrien og Tyrkiet, fordi kurderne opholder sig i alle lande, sagde han.

USA: Aflys

Fra USA lyder der en forsigtig kritik af folkeafstemningen.

– Vi ser gerne, at folkeafstemningen i Kurdistan bliver udsat. Vi støtter dialog og forhandlinger mellem Kurdistan og Bagdad, siger USA's udenrigsminister Rex Tillerson ifølge det kurdiske nyhedsbureau Rudaw.

Ifølge flere lokale medier i det kurdiske område er USA's administration delt på spørgsmålet om Kurdistan. De hårde nykonservative kræfter er enige med deres allierede i Israel om, at en folkeafstemning i den kurdiske del af Irak er første skridt til at opdele Irak, Syrien, Iran og Tyrkiet.

"De håber, at dette vil resultere i en fuldstændig ny-imperialistisk opdeling af regionen, der erstatter de grænser, der blev udarbejdet i begyndelsen af det 20. århundrede", skriver den kurdiske kommentator og medredaktør af tidskriftet Critique, Yassamine Mather i en kommentar på netportalen Redline.org.

>> LÆS OGSÅ: Her er de kurdiske grupper | Arbejderen

Hun henviser til en kronik. som Barack Obamas vicepræsident Joe Biden skrev i New York Times den 1. maj 2006 ​, hvor han støtter ideen om at "opsplitte Irak i tre dele", hvor den ene skulle være kurdisk.

"De kurdiske, sunnimuslimske og shiamuslimske regioner skal være ansvarlige for deres egen nationale lovgivning, administration og interne sikkerhed," skrev Biden.

Irak, Tyrkiet og Syrien imod

Iraks naboer – Tyrkiet, Iran og Syrien –  modsætter sig folkeafstemningen. De frygter, at det kan vække separatisme blandt deres egne etniske kurdiske befolkninger.

Også Rusland vender sig mod folkeafstemningen. Senest vendte FN's Sikkerhedsråd sig torsdag imod folkeafstemningen.

>> LÆS OGSÅ: Dét vil Tyrkiet med sin krig mod kurderne

Iraks regering er selvsagt også imod den planlagt folkeafstemning. Vicepræsident Nouri al-Maliki erklærer ligefrem, at Irak "ikke tillader oprettelse af et nyt Israel på irakisk jord"

Nabolandet Tyrkiet har i øjeblikket omfattende handelsforbindelser med irakisk Kurdistan, og hundredtusindvis af tønder olie pumpes op fra området og transporteres til Tyrkiet og Israel dagligt.

Nu truer den tyrkiske præsident Tayibb Erdogan med sanktioner mod irakisk Kurdistan, hvis folkeafstemningen finder sted mandag, skriver Reuters.

Tyrkiske tropper udfører for øjeblikket militære øvelser lige ved den irakiske grænse.

Kommunister diskuterer

Spørgsmålet om folkeafstemning har splittet to kommunistiske partier i regionen. Iraks Kommunistiske Parti støtter folkeafstemningen, mens Tyrkiets Kommunistiske Parti er imod.

Iraks Kommunistiske Parti mener, at folkeafstemningen skal bydes velkommen og gentager partiets forsvar for princippet om nationernes selvbestemmelse. Parisekretær Raid Fahmi siger ifølge basnews.com, at afstemningen kommer midt i krigen mod Islamisk Stat (IS) og den økonomiske krise.

– Det er en grundlæggende ret for kurdistanregionen at holde en folkeafstemning om uafhængighed, men konsekvenserne og resultaterne af den vil afhænge af den irakiske regerings holdning og reaktion, siger han.

>> LÆS OGSÅ: Rusland og kurdere i Syrien alliance

Tyrkiets Kommunistiske Parti (TKP) advarer mod folkeafstemningen.

– Regionen lider under politikere, som kontinuerligt skifter side, men aldrig vælger side for folkene. Skal vi virkelig støtte forvandlingen af dette område til en legeplads for USA og NATO, blot fordi nogle politikere taler om det kurdiske "hjemland", spørger TKP-lederen Kemal Okuyan i dagbladet Sol.

Tyrkiet har selv en stor kurdisk befolkning og grænse til Irak.

TKP kritiserer, at Israel og USA åbent og skjult støtter oprettelsen af et Kurdistan for bedre at kunne splitte regionen i små stater, USA, Israel og Vestens oliefirmaer nemmere kan kontrollere.

USA indgik i 1991 og 2003 en alliance med den nuværende kurdiske præsident Masoud Barzani – der står bag den aktuelle folkeafstemning – om at bekæmpe Saddam Hussein i Bagdad.

Siden er handlen mellem Tyrkiet den kurdiske del af Nordirak vokset.  

– Den kurdiske region blev et betydeligt investeringsfelt for Tyrkiet efter USA's invasion i Irak. Tyrkiet spillede en stor rolle i Barzanis konsolidering i Irak, siger Okuyan.

TKP mener, at trods Tyrkiets økonomiske interesser i det kurdiske område i Irak, vejer frygten for et samlet Kurdistan tungere.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


24. sep. 2017 - 08:55   24. sep. 2017 - 19:00

Irak

ah@arbejderen.dk, se@arbejderen.dk
Folkeafstemning i Irakisk Kurdistan
  • Der bor fem millioner i det kurdiske selvstyre i Nordirak.
  • Det udgør 15-20 procent af Iraks samlede befolkning.
  • Parlamentet i den selvstyrende regionen afholdt en folkeafstemning 25. september om uafhængighed fra Irak.
  • USA, Rusland, EU, Iran, Syrien og Tyrkiet var imod folkeafstemningen.
  • Iraks regering var imod afstemningen og udelukker ikke militærkonfrontation, hvis folkeafstemningen finder sted.
  • Iraks regering hævder, at den har fremmet forslag om mere autonomi for at stoppe afstemningen.
  • Tyrkiet har truet med sanktioner, hvis regionen erklærer sig uafhængig.
  • Israels regering støttede folkeafstemningen og et uafhængigt Kurdistan i området.
  • Selvstyre-præsidenten Masoud Barzani bliver beslyldt for at have anvendt folkeafstemningen til at styrke sin egen position.
  • Barzanis eget mandat som præsident udløb i 2015.
  • Herefter lukkede han parlamentet for at åbne det igen i midten af september 2017.