21 May 2019  

KBH: Spredte skyer, 15 °C

Israel indgår våbenhvile i Gaza

Efter flere dages bombninger

Israel indgår våbenhvile i Gaza

De seneste dages konfrontationer i Gaza startede, da Israel formindskede det område, som Gazas fiskere måtte fiske, med to tredjedele.

Mindst 600 huse og hjem er helt eller delvist ødelagt. Her en dreng i et bomberamt hus i Rafah, Gaza.
FOTO: Said Khatib/AFP/Ritzau Scanpix
1 af 1

Efter Israels to dages bombardementer i Gaza er Hamas og Israel nået frem til en våbenhvileaftale, som skal standse konfrontationerne, lyder det fra Hamas TV og flere palæstinensiske medier.

Vi støtter Israel 100 procent i sit forsvar af dets indbyggere og mod terrorgrupperne. 
Donald Trump

Baggrunden for det igangværende overgreb mod Gaza er ifølge palæstinensiske Maan News, at Israel mandag den 29. april satte Gazas fiskerigrænse ned til seks mil – halvanden kilometer – ud for kysten. Fiskerigrænsen var før på 18 mil – altså er der tale om en væsentlig reduktion med to tredjedele.

Skød mod fiskere

Det israelske luftangreb kom, få timer efter at palæstinenserne i det besatte Gaza havde affyret tre raketter, ikke mod Israel, men mod havet, formentlig som en slags testforsøg, skriver Dansk Palæstinensisk Venskabsforenings formand, Fathi El-Abed, på Facebook.

Herefter skød israelske patruljebåde mod fiskere, der ifølge dem trodsede fiskerigrænsen. Tre palæstinensere blev såret.

Samme aften protesterede de palæstinensiske fiskere og besluttede at trodse den israelske besættelsesmagt ved at sejle ud. Det resulterede i endnu et israelsk angreb mod de palæstinensiske fiskere, der både natten til tirsdag og tirsdag morgen blev beskudt og forhindret i at sejle ud.

Tirsdag aften protesterede de palæstinensisk fiskere igen – denne gang ved grænsen mellem det besatte Gaza og selve Israel. De kastede sten mod de israelske besættelsessoldater og blev atter beskudt. Tre palæstinensere blev såret. 

Onsdag morgen hævdede Israel så, at palæstinenserne havde "sendt brændende balloner over grænsen…” Og bombede natten til torsdag to steder i Gaza. Herefter blev raketter sendt fra Gaza mod mål i Israel. 

De israelske luftangreb på det belejrede Gaza dræbte 25 civile palæstinensere, heriblandt en gravid kvinde og den kun ni måneder gamle Ayman Madhoun, mens mindst 154 mennesker er blevet såret, rapporterer lokale palæstinensiske medier.

Mindst 600 huse og hjem er blevet helt eller delvist ødelagt overalt i Gaza, rapporterer Maan News.

Ifølge det israelske dagblad Jerusalem Post har Israel på to dage ramt omkring 260 mål i Gaza, der "tilhører palæstinensiske militante grupper." Israel afbrød også elforsyningen til hele Gaza i lørdags, men den er i dag genetableret.

Våbenhvilen træder i kraft i dag mandag middag lokal tid, skriver Maan News.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


06. maj. 2019 - 10:31   06. maj. 2019 - 14:49

Det belejrede Gaza

ah@arbejderen.dk, se@arbejderen.dk