18 Sep 2020  

KBH: Ingen skyer af betydning, 9 °C

Israel indefryser palæstinensisk skat

Straffeaktion mod Palæstina

Israel indefryser palæstinensisk skat

Israel indfryser palæstinensiske skatteindtægter som hævn for at Palæstina har søgt om optagelse som fuldgyldigt medlem i Den Internationale Straffedomstol.

Israels premierminister Benyamin Netanyahu er rasende.
FOTO: Oded Balilty/AFP/Scanpix
1 af 1

Efter at det palæstinensiske selvstyre fredag officielt ansøgte om at blive fuldgyldigt medlem af Den Internationale Straffedomstol, besluttede Israels regering søndag at indefryse skatteindtægter for en halv milliard shekels fra de besatte områder. Det svarer til 790 millioner kroner.

Israel er ved at skifte fra forsvars-beredskab til angrebs-beredskab. 
Nissim Ben Sheetrit

Pengene tilhører palæstinensernes, men indsamles af Israels besættelsesmyndigheder.

Det israelske udenrigsministeriums generaldirektør Nissim Ben Sheetrit siger ifølge nyhedsbureauet AFP, at "Israels svar ville være hårdere og mere omfattende" end bare at fryse skatterne.

– Israel er ved at skifte fra forsvarsberedskab til angrebsberedskab, siger han.

Den palæstinensiske FN-ambassadør Riyad Mansour anmodede fredag FN om at blive medlem af Den Internationale Straffedomstol (ICC), hvilket vil give palæstinenserne ret til at indklage israelske krigsforbrydelser.

Medlemskab af Rom-statutten – som regulerer ICC – vil åbne vejen for at indklage Israel.

– Dette er et meget vigtigt skridt. Vi søger retfærdighed for alle ofrene, der er blevet dræbt af den israelske besættelsesmagt, siger Riyad Mansour ifølge palæstinensiske Maan News.

Israels premierminister Benjamin Netanyahu opfordrede ICC til at afvise anmodningen fra palæstinenserne og anførte, at Den Palæstinensiske Myndighed ikke har rang af stat.

Men ICC-chefanklager Fatou Bensouda har allerede givet udtryk for, at Palæstina kvalificerer sig til at deltage fuldt ud under Rom-statutten.

Israel har ikke underskrevet Rom-statutten og anerkender ikke rettens kompetencer.

Det palæstinensiske selvstyre oplyste i weekenden, at det også søger om at blive medlem af det internationale politisamarbejde Interpol fra 2015.

 

 

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


08. jan. 2015 - 10:38   08. jan. 2015 - 16:49

Palæstina

Anders Fenger
Skribent
Palæstina i FN
  • Den 1. januar, 2015, forventes en resolution fra Jordan at blive sat til afstemning i FN's Sikkerhedsråd. Resolutionen vil angiveligt handle om, hvorvidt Sikkerhedsrådet tilslutter sig en tidsgrænse på tre år for Israels tilbagetrækning fra besatte områder samt en anerkendelse af en palæstinensisk stat.
  • Palæstina er i dag anerkendt som en stat af 135 ud af FN's 193 medlemslande.
  • 23. november 2011 blev palæstinensernes selvstyre (PA) optaget som medlem af FN's organisation for uddannelse, videnskab og kultur, UNESCO.
  • I december 2012 fik det palæstinensiske selvstyre observatørstat i FN's Generalforsamling med samme rettigheder som Vatikan-staten og Malteserordenen.
  • I januar 2015 ansøgte den palæstinensiske FN-ambassadør om at Palæstina bliver medlem af Den Internationale Straffedomstol (ICC), hvilket vil give palæstinenserne ret til at indklage israelske krigsforbrydelser.
  • I løbet af 2015 vil blev det palæstinensernes selvstyres myndighed, PA, ansøge om at blive tilsluttet det internationale politisamarbejde Interpol.

Kilder: Leksikon.org, BBC, CNN