23 Sep 2020  

KBH: Ingen skyer af betydning, dis, 10 °C

Israel har bombet Gaza 20 dage i træk

Medietavshed

Israel har bombet Gaza 20 dage i træk

Siden 6. august har israelske fly og artilleri bombet Gaza næsten dagligt. Samtidig har Israel strammet belejringen. Dansk-palæstinenser undrer sig over mainstreammediernes tavshed under den langvarige bombekampagne.

Israelsk luftangreb den 21. august som modsvar mod brændende balloner.
FOTO: Mahmud Hams/AFP/Ritzau Scanpix
1 af 1

I tre uger har israelske kampfly, droner og kanoner næsten dagligt hamret løs på Gaza uden den store medieopmærksomhed i den vestlige verden til følge.

Hvorfor er der organiseret tavshed og mørklægning af overgrebene i Gaza? Jeg savner svar.
Fathi El-Abed, DPV

Hvorfor er der så lidt medieomtale af de 20 dages bombninger af Gaza? Formanden for Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening Fathi El-Abed er frustreret.

– Jeg har virkelig undret mig, selv om vi i Danmark gennem de seneste uger har opdateret dagligt om begivenhederne. Desuden har vi skrevet et brev til medierne og henvendt os specifikt til TV-stationerne for at høre, hvorfor der er organiseret tavshed og mørklægning, siger han til Arbejderen.

Han mener, at Israel har anvendt palæstinensiske unges lancering af ufarlige brændende balloner som påskud til at bombe Gaza igen.

Missiler mod balloner

Ifølge israelske Times of Israel har "terrorister fra Gaza i ugevis sendt balloner ind over Israel med sprængstoffer og brandbare stoffer". Dette har antændt flere lokale brande, fremgår det.

Netportalen Electronic Intifada bemærker dog, at de brændende balloner fra Gaza ikke kan sammenlignes med Israels "sofistikerede og moderne våben". Der er alene tale om, at unge typisk antænder store væger, påsat balloner, som så driver ind over Israel.

Ingen er blevet dræbt eller såret af ballonerne, selv om Israel hævder, at de er en militær trussel.

Israel startede for alvor sine angreb den 6. august. Den israelske hær siger, at målene har været "terrorgruppers underjordiske infrastruktur og observationsposter". Men den arabiske TV-station Al Jazeera skriver, at også landbrugsjorde er blevet ramt af de israelske bomber.

Ifølge den palæstinensiske menneskerettighedsgruppe PCHR Gaza angreb israelske kampfly i forrige uge den FN-drevne UNRWA-skole i Al-Shati-flygtningelejren og ødelagde lærerværelset og flere klasselokaler.

Gaza er hjemsted for to millioner civile, presset sammen i et område på størrelse med Langeland. De israelske angreb er mestendels foregået om natten eller tidlig morgenstund.

"Den terroriserende lyd af droner og krigsfly holder størsteparten af de to millioner indespærrede palæstinensere vågne", skriver Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening på Facebook og har lagt en video op, der viser omfanget af bombardementerne.

Kuvøsebørn i fare

Times of Israel indrømmer, at der i øjeblikket kun er tre til fire timers elektricitet om dagen i Gaza. Elmanglen skyldes, at Israel har stoppet forsyningen af brændstof til Gazas eneste kraftværk Gedco, der måtte lukke ned den 19. august. I stedet må indbyggerne klare sig med små generatorer.

UNRWA, FN's organisation for palæstinensiske flygtninge, er "yderst bekymret over lukningen, der vil bringe liv og sundhed for næsten to millioner mennesker i fare", lyder det i en erklæring.

Børnelægen Nabil Al-Baraqoun fra Gaza understreger den akutte situation, hvor strømafbrydelserne truer livet for 120 nyfødte babyer, der i øjeblikket ligger i kuvøser på områdets hospitaler, skriver netportalen middleeastmonitor.com.

Oveni lukkede Israel den 11. august den eneste grænseovergang til Gaza, Kerem Shalom/Karm Abu Salem.

Desuden forbød Israel den 16. august al fiskeri ud for Gaza, selv indenfor den zone, palæstinenserne må fiske. Ifølge PCHR Gaza blev der i forrige uge skudt syv gange mod fiskere.

>> LÆS OGSÅ: Israel begik krigsforbrydelser i Gaza

Coronapandemi

Mandag i sidste uge måtte Gaza-beboerne indlede en 48-timers karantæne og blive indendørs, fordi der blev konstateret de første fire covid-19-tilfælde i en flygtningelejr.

Israels forsvarsminister Benny Gantz truede mandag i sidste uge – trods coronaudbruddene – med at eskalere de militære angreb og stramme blokaden.

– Hamas-lederne må vide, at når balloner eksploderer over Israel, vil eksplosionerne i Gaza være meget kraftigere og mere smertefulde, sagde han ifølge den israelske nyhedsplatform Yeshiva World News.

Få dage senere truede premierminister Benjamin Netanyahu med at myrde Hamas' og Islamisk Jihads ledere, hvis "brandballonerne" fortsætter, og antydede, at en ny krig mod Gaza er mulig.

Retten til modstand

Omvendt udtalte 13 palæstinensiske modstandsgrupper fra Gaza – inklusive Hamas og PFLP – fredag i en fælles erklæring fra Joint Chamber of the Palestinian Resistance Factions, at "vort folk har ret til med alle passende midler at udtrykke sin modstand mod den uretfærdige blokade," citerer Al Jazeera.

Fathi El-Abed afviser påstanden om, at de brændende balloner – ofte prydet med en satirisk tegning af Netanyahu som et æsel – skulle være en militær trussel.

>> LÆS OGSÅ: Straffedomstol: Vi vil undersøge Israel for krigsforbrydelser

– De er ikke en trussel. Jeg stiller mig stærkt tvivlende overfor, om ilden i det hele taget kan holde sig levende i så lang tid. For det andet: Den kan umuligt sætte ild til ret meget, hvis den lander, siger han og slutter med et spørgsmål: 

"Hvordan kan det være, at vinden altid blæser ind over lige netop Israel?"

Vrede unge i Gaza

Ahmed Abu Artema, der er kunstner i Gaza og forsker ved Center for Political and Development Studies, forklarer baggrunden for de unges brug af brændende balloner.

– Forestil dig en person, der er låst inde i et rum uden adgang til mad eller medicin, med udsigten til at dø langsomt og lydløst. Personen beslutter med al kraft og vrede at banke på døren for at undslippe døden, skriver han på Electronic Intifada.

Israel iværksatte sin blokade af Gaza for 13 år siden. Over 68 procent af de unge mellem 20 og 24 år er arbejdsløse.

Fathi El-Abed vurderer, at de vestlige medier i øjeblikket ikke skriver om Gaza, fordi "der sker meget andet i verden lige nu", som anses for vigtigere.

– For få måneder siden var Israels planer om at annektere store dele af Vestbredden meget i medierne. Så skete der intet, og opmærksomheden forsvandt, siger han og tilføjer, at resultatet desværre er at "bagatellisere en tragisk udvikling i Gaza".

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


31. aug. 2020 - 10:19   31. aug. 2020 - 15:02

Gaza belejret

ah@arbejderen.dk
Gaza 2020
  • Gaza er et af verdens ældste bebyggede områder, siden 3000 år før vor tidsregning.
  • Er 45 kilometer langt og otte kilometer bredt og på størrelse med Langeland.
  • Ligger ud mod Middelhavet. Mod nord og øst ligger Israel, mod syd Egypten. 
  • Befolkning: 1,9 millioner, heraf 1,5 millioner registrerede flygtninge.
  • Otte flygtningelejre.
  • 276 skoler til over 282.360 studerende.
  • Tre ud af fire indbyggere er under 25 år.
  • Siden 6. august 2020 har Israel næsten dagligt bombarderet Gaza.
  • Israel har siden 2007 belejret Gaza.
  • I december 2008 og januar 2009 mistede 1400 palæstinensere livet i Gaza på grund af Israels krig. 23 israelere døde.
  • Sidste israelske landinvasion var i juli-august 2014. Over 2200 palæstinensere mistede livet. 68 israelere døde.

Fattigdom i Gaza

  • 53 procent lever for under 5,5 dollars om dagen.
  • 33,8 procent lever i "ekstrem fattigdom".
  • 70 procent af befolkningen lever i "fødevareusikkerhed".
  • 80 procent er afhængige af nødhjælp.
  • 45 procent er arbejdsløse. Blandt unge mellem 20 og 24 år er arbejdsløsheden på over 70 procent.
  • Bruttonationalproduktet (BNP) er på 877 dollars per indbygger, det halve af Vestbreddens. Til sammenligning var Danmarks BNP per indbygger 59.822 dollars i 2019.
  • For fjerde år i træk falder BNP i Gaza.

Kilder: Verdensbanken, Palestinian Central Bureau of Statistics, The Ministry of Social Development in the Gaza Strip, Reuters