27 Feb 2020  

KBH: Spredte skyer, 2 °C

Irske vælgere ønsker noget nyt

Parlamentsvalg i Irland

Irske vælgere ønsker noget nyt

Efter årtier med nedskæringer under borgerlige regeringer ønsker vælgerne at afslutte den historiske magtdeling mellem partierne Fianna Fáil og Fine Gael. Det venstreorienterede parti Sinn Féin stormer frem i meningsmålingerne.

Sinn Féins formand Mary Lou McDonald (til venstre) møder vælgere i Dublin mandag. Partiet ser ifølge meningsmålinger ud til at gå fra 13,8 til 25 procent af stemmerne.
FOTO: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix
1 af 1

Det venstreorienterede irske parti Sinn Féin ligger øverst i flere meningsmålinger op til parlamentsvalget i morgen lørdag.

"Folk ønsker forandring", tweetede partiet søndag, "Sinn Féin kan sørge for dén forandring!", lød det.

Menings-målingerne afspejler dét, vi hører ude i vores bagland. Folk – især unge – ønsker reel forandring.
Pearse Doherty, Sinn Féin

Ifølge en meningsmåling fra analyseinstituttet IPSOS vil Sinn Féin få 25 procent af stemmerne, mens det højreorienterede Fianna Fáil og regeringspartiet Fine Gael henholdsvis står til at få 23 og 20 procent.

Andre meningsmålinger placerer Sinn Féin på linje med Fianna Fáil i stemmetal.

Oireachtas er Irlands nationale parlament, som består af to kamre med i alt 226 medlemmer – Underhuset Dáil Éireann har 166 medlemmer og Senatet Seanad Éireann 60 medlemmer. 

Det er første gang, Sinn Féin fører i meningsmålinger til Dáil Éireannt, der skal vælges lørdag. Ved valget i 2016 fik partiet 13,8 procent af stemmerne.

Ønsker irsk genforening

Partiet definerer sig som republikansk og har været en samlende faktor i kampen for genforening med Nordirland.

Partiet har i mange år – af modstandere – været anset for at være den politiske gren for den irske befrielsesbevægelse IRA.

Partiets vælgere kommer bredt fra arbejderklassen og mellemlag.

Sinn Féin har ét medlem af EU-parlamentet og sidder i GUE/NGL-gruppen – Europas Forenede Venstre/Nordisk Grøn Venstre, hvor Folkebevægelsen mod EU sad indtil sidste år.

Træt af borgerlige

Hvis meningsmålingerne i Irland holder stik, er det et tydeligt tegn på, at vælgerne ønsker at slutte den historiske magtdeling mellem de liberalt-konservative Fianna Fáil og Fine Gael.

Fine Gail har haft regeringsmagten siden 2011 med premierministeren Leo Varadkar i spidsen. Han har regeret skiftevis med støtte fra det socialdemokratiske Labour og siden 2016 fra Fianna Fáil. 

Især unge vælgere støtter i meningsmålinger Sinn Féin. Irland har i gennemsnit Europas yngste befolkning.

– Meningsmålingerne afspejler det, vi hører ude i vores bagland. Folk – især unge – ønsker reel forandring, siger et af partiets parlamentsmedlemmer fra Donegal, Pearse Doherty til irsk TV, RTE.

Partiet går ind for flere penge til det offentlige område, blandt andet hospitalerne, genforening af Irland og løsning af boligproblemet. Partiet er det mest populære irske parti blandt alle under 55 år, viser alle meningsmålinger.

Årevis med nedskæringer

Irland har i årtier set nedskæringer, mens flere og flere arbejder på deltid på korte, tidsbegrænsede ansættelseskontrakter – til mindsteløn. Tusinder emigrerer på grund af elendige levevilkår og nedslidte hospitaler.

Ifølge formanden for Irlands Kommunistiske Parti Eugene McCartan arbejder hundredtusinder i "usikre" jobs, mens fagforeninger "indædt" kæmper for at bekæmpe regeringens plan om at hæve den laveste pensionsalder fra 66 til 67 år.

>> LÆS OGSÅ: Utilfredse irere går til stemmeurnerne

Den irske hjemløshed slår rekord – i december måtte 10.500 personer, heriblandt 4000 børn, holde jul i nødherberger. En familie må typisk bruge 60-70 procent af sin indkomst på husleje.

Regeringen har forsøgt at løse boligproblemet ved at satse på privat boligbyggeri og lade private udlejere styre priserne, lyder det fra Eugene McCartan.

Regeringsmagt?

Sinn Féins formand Mary Lou McDonald lover at gøre noget ved problemerne i landet, hvis partiet får flertal til at danne regering.

Og en regering med Sinn Féin i spidsen kan blive til virkelighed, hvis der dannes "en progressiv alliance" med det trotskistiske Solidarity-People Before Profit, Socialdemokraterne, Labour og De Grønne, skriver den politiske analytiker David Harteri i onlinemagasinet New Socialist.

– De to partier Fianna Fáil og Fine Gael har været ved magten i næsten et århundrede. De har gjort alt på deres egen måde. De har haft deres chance, siger Mary Lou McDonald ifølge netoportalen commondreams.org.

Dét vil Sinn Féin

Ifølge Sinn Féins valgkampagneside ønsker partiet "et genforenet Irland" gennem en folkeafstemning. Partiet ønsker en "demokratisk socialistisk republik". 

Sinn Féin vil blandt andet:

  • Omfordele formuer via skatte- og velfærdssystemerne.
  • Skabe job og uddannelse, der er en "menneskeret".
  • Lade Irlands folkevalgte suverænt bestemme over økonomien. (EU skal ikke "sætte grænser for økonomien").
  • Mindske mængden af ​​"bureaukratisk kontrol" i Bruxelles i forhold til landbrug og fiskeri.
  • Oprette en statsligt ejet statsbank, forsikringsselskab, energiselskab, it-selskab og fastholde et offentligt ejet sundhedssystem.
  • Sænke valgretsalderen til 16 år.
  • Sørge for, at "ingen forældre tvinges til at betale for deres barns uddannelse.
  • Stoppe offentlige tilskud til privat sundhedsvæsen.

Partiets valgplatform ligner det græske Syrizas, før det kom til regeringsmagten i 2015, skriver onlinemagasinet New Socialist.

Sinn Féin for EU?

Ud over at være kritisk overfor EU's indblanding i de enkelte landes økonomi forbinder Sinn Féins ledelse ikke Irlands problemer med EU's diktater om en nyliberal nedskæringspolitik.

Det vil være muligt at gennemføre partiets politik indenfor EU, fremgår det af et interview med Mary Lou McDonald i The Irish Times.

Sinn Féin var i årtier EU-modstandere og i de senere år EU-skeptikere. Men i de seneste år har partiledelsen indtaget en mere positiv opfattelse af EU. Flere afdelinger er dog stadig EU-modstandere.

Officielt er partiet imod det britiske brexit og ser en reel mulighed for irsk genforening, hvis Nordirland slutter sig til Irland – indenfor EU. 

Partiets medlem af EU-parlamentet, Matt Carthy, udtaler til irsk TV, RTE, at Sinn Féin ønsker "et radikalt reformeret EU".

– Irlands plads er helt klart i EU. Men det betyder ikke, at vi ikke skal arbejde for et bedre, mere retfærdigt, mere demokratisk EU, siger han.

Kritik af EU-politik

Men det er slet ikke muligt at reformere EU, mener Eugene McCartan, formand for Irlands Kommunistiske Parti.

– I EU eksisterer kun én økonomisk model, der bliver pålagt arbejderklassen – lige fra Athen til Dublin – med små variationer. Dén model giver de private markedskræfter klar forrang, sikrer "big business" og forsvarer kapitalens interesser, siger han til Arbejderen over telefonen.

Han tilføjer, at de irske kommunister ønsker, at Irland forlader "det nyliberale EU, ligesom briterne".

Irlands Kommunistiske Parti stiller ikke selv op til parlamentsvalget på lørdag.

– Vi lægger vægt på at arbejde i fagbevægelsen og i at organisere arbejderklassen, hvor den er, samtidig med at vi arbejder i græsrodsbevægelser, siger Eugene McCartan.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


07. feb. 2020 - 10:09   07. feb. 2020 - 11:29

Irland

ah@arbejderen.dk
Irsk valg 2020
  • I morgen den 8. februar 2020 går Irland til parlamentsvalg for at vælge medlemmer af underhuset Dáil Éireann.
  • Siden 2011 har rygraden i Irlands regering været det højreorienterede parti Fine Gael med premierminister Leo Varadkar i spidsen.
  • Regeringen er skiftevis støttet af socialdemokratiske Labour og det konservative parti Fianna Fáil.
  • Det venstreorienterede parti Sinn Féin fører i flere meningsmålinger og står til at få 20-25 procent af stemmerne.
  • Partiet ønsker "et genforenet Irland" gennem en folkeafstemning.
  • Sinn Féin ønsker en "demokratisk socialistisk republik". 
  • Sinn Féin ønsker ikke et brud med EU.

Kilder: Sinn Féin, The Guardian, The Irish Times

Fattigdom i Irland
  • Befolkning: 4.588.522
  • Mindstelønnen er 64,5 kroner i timen. Arbejdsugen er 39 timer, hvilket giver en ugentlig indkomst før skat på 2516 kroner.
  • 16 procent af befolkningen lever i fattigdom.
  • 18,8 procent af børnene lever i fattigdom.
  • Uden velfærdsydelser ville 50,7 procent af befolkningen leve i fattigdom – en stigning på 7,7 procentpoint siden 2008.
  • Uden velfærdsydelser, inklusive børnetilskud, ville 47 procent af de irske børn leve i fattigdom.

Kilde: Solcial Justice Ireland