19 Sep 2019  

KBH: Let skyet, 11 °C

Iran har ingen planer om at angribe nogen

Danske eksperter:

Iran har ingen planer om at angribe nogen

Irans værtskab for topmødet i De Alliancefri Lande blev en sejr for Teheran, noterer flere danske eksperter. De har delte meninger om Iran, men ingen af dem tror, at Iran har aggressive hensigter.

Topmødet for De Alliancefri Lande blev en succes for Iran, mener lektor Claus V. Pedersen fra Carsten Niebuhr Instituttet på Københavns Universitet.

- Der kom så mange - også FN's generalsekretær. Det gav Iran en chance for at profilere sig som leder af en række lande og demonstrere, at de ikke er isolerede, siger lektor Claus V. Pedersen til Arbejderen om topmødet i sidste uge i Irans hovedstad.

Topmødet samlede repræsentanter for 120 lande, herunder op mod 50 stats- og regeringsledere.

- Men Morsis tale viste på den anden side, at Iran i spørgsmålet om sin støtte til Syrien alligevel er isoleret fra nogle lande, påpeger Claus V. Pedersen.

Han henviser til, at Egyptens præsident Mohammed Morsi i sin tale direkte opfordrede til at støtte oprørerne mod Assads styret i Syrien, som Iran støtter.

Også kritik fra FN's generalsekretær Ban Ki-moon af Irans forhold til menneskerettighederne og landets atomprogram måtte iranerne lægge øre til.

A-våben til afskrækkelse

Claus V. Pedersen vil ikke gætte på, om Iran har planer om at skaffe sig atomvåben. Men han er overbevist om, at hvis de ønsker det, så er det for at have et middel til afskrækkelse.

- Jeg mener slet ikke, at de har nogen planer om at angribe Israel, sådan som det nogle gange påstås, understreger lektoren.

Den eksiliranske professor Mehdi Mozaffari ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet forventer heller ikke noget iransk angreb, men han er overbevist om, at styret i Teheran ønsker at skaffe sig atomvåben.

- Det vil give dem troværdighed og magt i deres bestræbelse på at blive en regional stormagt, siger Mozaffari til Arbejderen.

Desuden mener han, at NATO's krig mod Libyen har været med til at befæste et ønske i Teheran om at skaffe sig atomvåben:

- Libyenhistorien viser, at et land uden afskrækkelse kan blive angrebet. Hvis Gadaffi havde haft atomvåben, var han ikke blevet angrebet, anfører Mehdi Mozaffari.

Den dansk-svenske freds- og konfliktforsker Jan Øberg kalder de vestlige mediers og politikeres hetz mod Iran for "vås".

- At Iran skulle have et hemmeligt atomvåbenprogram? Mit svar på det er nej. Det er noget utroligt vås fra vestlig side, siger Øberg til Arbejderen.

Han mener ikke, at Iran har brug for atomvåben, og han noterer sig, at anklagerne om et hemmeligt atomvåbenprogram bliver afvist af de iranske ledere. 

- De har sagt det fra højeste sted. De påpeger, at atomvåben ifølge islam er "haram" - altså det mest forbudte. Men det er der ingen medier, der citerer. Der er en holdning om, at alt, hvad der kommer ud fra Iran, er løgn.

Jan Øberg er fortørnet over en sådan behandling af et land, der i virkeligheden ikke optræder aggressivt, ikke har baser i udlandet og i mindst 200 år ikke har angrebet nogen.

- Og nej, de har ingen planer om at angribe Israel, vurderer Øberg. De forventer, at Israel falder sammen på et tidspunkt, fordi staten ikke er levedygtig.

 Iran har sagt det fra højeste sted. De påpeger, at atomvåben ifølge islam er "haram" - altså det mest forbudte. Men det er der ingen medier, der citerer. Der er en holdning om, at alt, hvad der kommer ud fra Iran, er løgn.

Freds- og konfliktforsker Jan Øberg

Men Iran har behov for atomkraft til energiproduktion, påpeger Jan Øberg. 

- De har et stort energibehov, selv om de er et olieland. I dag importerer de over halvdelen af deres brændstof. De mangler kapacitet til at raffinere olie og til at producere el.

Det er en legitim bestræbelse at udnytte atomkraft til fredelige formål, og derfor synes Jan Øberg, det er på sin plads, at De Alliancefri Landes topmøde udtrykker støtte til Irans ret hertil.

Og det er dét, De Alliancefri Landes bevægelse kan - bakke op om medlemslandes krav.

Forældet organisation med fremtid

Bevægelsen, der blev stiftet i 1961, er som organisation forældet, mener Jan Øberg. Men landene er i gang med en opdatering, og det er han glad for.

I en tid hvor nationalstaterne får mindre betydning, og regionale alliancer får voksende betydning, er det "uhyre interessant og vigtigt at kunne holde sammen på 120 lande, så de i fællesskab kan finde frem til svar på internationale spørgsmål", vurderer Øberg.

- Nogle betegner De Alliancefri Lande som 'verdens største fredsbevægelse'. Det ved jeg nu ikke, om jeg vil skrive under på som freds- og konfliktforsker.

- Men de bygger på tanker om styrken i det store fællesskab, nedrustning, antiatomvåben. Det er de gamle mærkesager i bevægelsen, påpeger Jan Øberg og tilføjer, at det er et grundlag, som netop gør den 'forældede organisation' relevant for fremtiden.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


06. sep. 2012 - 10:00   08. apr. 2015 - 09:56

De Alliancefri Lande

se@arbejderen.dk
De Alliancefri Lande
  • Bevægelsen blev stiftet i 1961 i Jugoslavien som forum for de lande, der ikke var tæt knyttet til enten USA eller Sovjetunionen.
  • Siden da er De Alliancefri Landes bevægelse vokset til 120 medlemslande. Enkelte lande har forladt organisationen; blandt andre Cypern, da landet gik med i EU.
  • I 2006 overtog Cuba formandskabet og satte sig for at give organisationen nyt liv.
  • I 2009 gik formandskabet videre til Egypten, og ved topmødet i Teheran 2012 overtog Iran formandskabet. Det går videre til Venezuela i 2016.
  • En trojka bestående af det tidligere, det nuværende og det kommende formandsland leder organisationen. For tiden Iran, Venezuela og Aserbajdsjan, som overtager formandsstolen i 2019.