23 Jul 2019  

KBH: Spredte skyer, 24 °C

Internationale kunstnere afholder alternativt Melodi Grand Prix

Boykotter Eurovision 2019

Internationale kunstnere afholder alternativt Melodi Grand Prix

Brian Eno og mange palæstinensiske popgrupper går sammen om et alternativ til Eurovision 2019 i Israel. Showet finder sted på lørdag og livestreames.

Brian Eno udskifter flistrøjen på lørdag og optræder i et livestream-show med musikere fra hele verden. Her ses han i 2015 i London til støtte for palæstinenserne.
FOTO: Garry Knight/CC 1.0
1 af 1

På lørdag er der finale i Eurovision 2019 fra Tel Aviv, Israel, klokken 21 dansk tid.

Hvis du er blandt dem, der ønsker at boykotte arrangementet, kan du i stedet tænde for din PC eller smartphone og se fire timers alternativt internationalt musikshow.

Bag al glitteret ved Eurovision skjuler Israel en mørk hemmelighed – den brutale besættelse af Palæstina.
Brian Eno, musiker

Globalvision tilbyder nemlig livestreaming og musikvideoer, hvor såvel de største palæstinensiske popstjerner som udenlandske grupper og solister optræder. De boykotter nemlig det officielle Eurovision, fordi det bliver afholdt i Israel. 

De tilmeldte kunstnere opfordrer til at boykotte det officielle Melodi Grand Prix, fordi de mener, at det bidrager til at hvidvaske Israels besættelse af Palæstina og landets undertrykkelse af palæstinenserne.

Sådan gør du lørdag klokken 21:00:

  • Se Globalvisions alternative Melodi Grand Prix her på Facebook.
  • Se Globalvisions alternative Melodi Grand Prix her på Twitter.
  • Se Globalvisions alternative Melodi Grand Prix her globalvisions hjemmeside.

Samhørighed

Blandt andet er der livestreaming fra koncerter i Dublin, Haifa, London og Betlehem, men også indslag med komikere og interviews, skriver den britiske kulturportal guestlist.net og tilføjer, at de fire timer vil stå i "samhørighedens og mangfoldighedens tegn".

Den britiske sanger Brian Eno vil blandt andet optræde.

– Jeg er meget lykkelig over at være med i Globalvision, som er et rettidigt alternativ til Eurovision. Bortset fra at være sjovere end showet i Tel Aviv, Israel, minder det menneskeheden om, at Israel bag al glitterstadset skjuler en mørk hemmelighed – den brutale og ubarmhjertige besættelse af Palæstina, siger sangeren, der tidligere var med i bandet Roxy Music og kendt for at have opfundet ambient-musikken.

Den palæstinensisk sanger, guitarist og sangskriver Nasha Nahas, født og opvokset i Haifa, deltager også. 

Globalvision.net skriver om det alternative Melodi Grand Prix:

"Palæstinensere, der bor på Vestbredden og i Gaza, kan ikke deltage i Eurovision-finalen i Tel Aviv på grund af muren, der begrænser bevægelsesfriheden".

Initiativet understreger, at det ikke opstiller mure "for at forhindre de palæstinensiske kunstnere i at skinne".

"Vi opfordrer israelske og globale eurovision-fans til at støtte disse kunstnere i ligestillingens ånd – og sige ja til alle flygtningenes ret til at vende tilbage og for retten til selvbestemmelse og frihed for alle", slutter opråbet.

Bygget på ruiner

Globalvision understreger, at det er uhørt, at Eurovision i Israel afholdes i samme uge, som palæstinensere over hele verden markerer Nakba-dagen, som mindes de mere end 700.000 palæstinensere, som blev tvunget til at forlade deres hjem, da Israel blev skabt for 71 år siden.

>> LÆS OGSÅ: Danske kulturfolk opfordrer til boykot af Eurovision

Desuden påpeger globalvision.net, at Tel Avivs Expo Center, hvor Eurovision bliver afholdt, i sin tid blev bygget oven på ruinerne af den arabiske landsby Al-Shaykh Muwannis, som blev tømt for beboere i 1948.

Den 26-årige palæstinensiske popsanger Bashar Murad har været fan af Eurovision, siden han var dreng.

– Eurovision skal være med til at bringe folk sammen. Men i år opmuntrer og hjælper det Israel i sin fortsatte undertrykkelse og besættelse af os, siger han til guestlist.net.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


13. maj. 2019 - 15:31   14. maj. 2019 - 15:53

Eurovision

ah@arbejderen.dk
Eurovision 2019
  • Afholdes i Tel Aviv, Israel, den 14. – 16. og 18. maj.
  • I juni 2018 blev der igangsat en international kampagne for boykot af Eurovision.
  • Kampagnen er organiseret af BDS, den internationale bevægelse Boykot Israel, og PACBI, Den palæstinensiske kampagne for akademisk og kulturel boykot af Israel.
  • 140 kunstnere udsendte i september 2018 en international appel for boykot, heriblandt 13 danskere.
  • I Irland opfordrer den tidligere vinder af Eurovision Song Contest i 1994, Charlie McGettigan, til boykot.
  • I Island har næsten otte procent af landets befolkning underskrevet en appel om at boykotte Eurovision 2019.