25 Sep 2018  

KBH: Ingen skyer af betydning, 8 °C

Indien får militærbase på Seychellerne

Kamp om indflydelse i Det Indiske Ocean

Indien får militærbase på Seychellerne

USA og Storbritannien har militærbaser i og ved Det indiske Ocean. Nu bygger også Kina og Indien baser i det strategisk vigtige hav.

Atommagten Indien har som en asiatisk stormagt også en betydelig flåde og råder over hargarskibet Viraat, som her ses sammen med andre flådefartøjer.
FOTO: India Navy/Wikimedia
1 af 1

Indien og den lille østat Seychellerne midt i Det Indiske Ocean har underskrevet en aftale, som giver Indien adgang til at bygge en militærbase på øen Assumption. Der vil både blive anlagt en landingsbane og et havneanlæg, der kan benyttes at Indiens flåde, skriver Reuters.

Stormagterne strides om kontrollen over det strategiske hav mellem Afrika, Indien og Asien.

Seychellerne får adgang til at bruge faciliteterne:

– Indien hjælper os uden betaling, og faciliteterne kontrolleres helt og holdent af Seychellerne. De vil være underlagt Seychellernes lovgivning, siger østatens udenrigsminister Barry Faure til nyhedsbureauet.

Stormagterne strides om kontrollen over det strategiske hav mellem Afrika, Indien og Asien. Sidste år anlagde Kina sin første oversøiske militærbase i Djibouti på Afrikas Horn. Samme sted har USA – ved indsejlingen til Det Røde Hav –  en stor militærbase. Kina har også en militærbase i det sydlige Sri Lanka, mens briterne og USA blandt andet har en stor base på øen Diego Garcia.

Seychellerne har som en østat en stor maritim økonomiske zone. Den er på hele 1,3 millioner kvadratkilometer. Det svarer til 30 gange Danmarks størrelse.

– Indien og Seychellerne har indgået et samarbejde, der handler om en fælles indsats mod pirater og overvågning for at forhindre kriminelle aktiviteter i farvandene, siger Indiens udenrigsminister Subrahmaniam Jaishankar til Reuters.

 

28. feb. 2018 - 11:12   02. mar. 2018 - 12:47

Indien

se@arbejderen.dk