31 Mar 2020  

KBH: Ingen skyer af betydning, 7 °C

Ignacio Ramonet: En sag af stor vigtighed

De 5 cubanere

Ignacio Ramonet: En sag af stor vigtighed

Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet – manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum – netop deltaget i en kampagneuge i Washington DC for at sætte fokus på justitsmordet på fem cubanske antiterrorister.

Nu skal du høre, hvorfor det er vigtigt at kæmpe for de fem cubanere. De er ærlige og principfaste modstandere af terrorisme. De er helt uretfærdigt blevet dømt i USA. Det var en politisk retssag, forklarer Ignacio Ramonet til Arbejderen.
FOTO: Martha Velázquez Keller
1 af 1

Den internationalt kendte skribent, taler og aktivist, Ignacio Ramonet, hører til en bred kreds af personligheder, der ikke lader en mulighed gå fra sig for at gøre opmærksom på justitsmordet på fem cubanske antiterrorister, hvoraf tre stadig sidder fængslet i USA.

Han har netop deltaget i en international kampagneuge i Washington for at lægge pres på præsident Obama. Ramonet og hundredevis af andre aktive i denne sag kræver, at alle fem cubanere løslades nu.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier,

 11. september blev brugt til at åbne en ny epoke med angreb på civile rettigheder og og føre krig mod andre lande og folk.

– Nu skal du høre, hvorfor det er vigtigt at kæmpe for de fem cubanere. De er ærlige og principfaste modstandere af terrorisme. De er helt uretfærdigt blevet dømt i USA. Det var en politisk retssag. Naturligvis skal vi være solidariske med dem – med mennesker, der sætter livet på spil i kampen mod terrorisme.

Ignacio Ramonet, der i mange år har været redaktør af den spanske udgave af ugeavisen Le Monde Diplomatique, ser sagen mod de fem cubanere i lyset af 11. september. Det der skete 11. september 2001, fordømmer han på det skarpeste, men han er også vred over den politik, som USA har ført siden den skæbnesvangre dag for nu snart 13 år siden.

– Det blev brugt til at åbne en ny epoke med angreb på civile rettigheder og til at føre krig mod andre lande og folk.

– Terrorisme blev med 11. september defineret som den primære fjende for USA og for civilisationen. Der blev udviklet et juridisk apparat, der blev gennemført en ny udenrigspolitik for at bekæmpe terrorisme. Først angreb man Afghanistan med grønt lys fra FN, og så angreb man Irak uden tilladelse fra FN – blandt andet med den begrundelse at Irak skulle have et medansvar for angrebet den 11. september.

– Det var løgn, påpeger Ignacio Ramonet.

Ramonet var i sin tid med til at starte ATTAC-bevægelsen og senere Verdens Sociale Forum, der med årlige internationale møder og regionale møder samt nationale sociale fora i mange lande skabte en folkebevægelse for "en anden verden".

Han ønsker demokrati, magten til folket og forandring.

Men ikke den forandring, som USA slog ind på for at bekæmpe international terrorisme:

– USA indledte en mediekrig, og det oprettede fangelejren på Guantánamo. Det blev en fangelejr uden for international lov og ret og uden for USA's jurisdiktion. I fangelejren gjaldt og gælder USA's lovgivning ikke. Her kan de gøre med fangerne, hvad de vil.

Om 'de 5' cubanere

– Nå, nu til de fem cubanere. Hvad lavede de i USA?

– De opholdt sig i Florida. De havde hver deres opgaver, som gik ud på at overvåge en række organisationer – anticubanske organisationer, som arbejdede i Miami, og som med USA's tilladelse forbereder og gennemfører attentater rettet mod Cuba. 'De 5' bekæmpede terrorisme.

Ignacio Ramonet er Cuba-kender. Han følger landet og udviklingen i landet. Han har lavet det længste interview, der er lavet, med Cubas tidligere præsident Fidel Castro. Interviewet er udkommet som en bog. Den danske version heddet "Fidel Castro: Mit liv".

Ramonet ved for eksempel, at Cuba er kompromisløs modstander af terrorisme. Da USA den 11. september 2001 blev ramt af terror, stillede Cuba sig ikke blot solidariske med det amerikanske folk i ord. Havanna stillede umiddelbart Cubas lufthavne til rådighed for amerikanske fly. De amerikanske myndigheder gav den dag alle amerikanske fly i luften ordre til at lande hurtigst muligt, og Cuba tillod amerikanske fly at lande i enhver lufthavn i Cuba.

– Cubas holdning var entydig og klar. Terrorangreb på USA skulle afværges og modvirkes, forklarer Ignacio Ramonet.

– Jeg vil skære det ud i pap. Cuba er imod terrorisme, og 'de 5' cubanere bekæmpede terrorisme.

– Da USA's forbundspoliti FBI anholdt dem, blev de anklaget for spionage mod USA. Men det havde intet med virkeligheden at gøre. Der foregik ingen spionage. Der blev ikke sendt statshemmeligheder til Cuba. Det var ikke dét, der var de fem cubanske funktionærers opgave, fastslår Ignacio Ramonet.

En betændt pointe

Han er nået frem til en betændt pointe: USA taler med to tunger om terrorisme. Der er den terrorisme, som er rettet mod USA. Den betragtes og behandles som terrorisme.

– Men den terrorisme, som organisationer hjemmehørende i Miami gennemfører mod Cuba, er frihedskamp

Han ryster på hovedet.

Ramonet kender de grupper, som cubanerne overvågede i Florida. Dem skrev han om i Le Monde Diplomatique så langt tilbage som i 1981.

– Jeg var i Florida. jeg besøgte lejrene og træningsområderne. Jeg mødte menneskene – grupper af terrorister, der trænede og udsendte personer, som gennemførte attentater mod Cuba.

– Jeg har interviewet dem. Jeg mødte kommandogrupper, der begejstrede kom tilbage til Miami efter at have anbragt bomber i Cuba.

– Terrorisme mod Cuba fra grupper i USA er en realitet, fastslår Ignacio Ramonet med eftertryk.

Han henviser til Luis Posada Carriles, der i dag levet frit i Miami. Han er terrorist – af mange betegnet som 'Vestens 'Osama bin Laden'.

USA sagde nej, da Venezuela for nogle år siden krævede Posada Carriles udleveret til retsforfølgelse for at stå bag bombesprængningen af et civile cubansk passagerfly ved Barbados. Alle 73 passagerer samt hele besætningen på seks omkom.

Når Venezuela kræver Posada Carriles udleveret til retsforfølgelse, er det fordi han i 1970'erne levede i Venezuela og derfra iscenesatte terrorisme mod Cuba.

– Det var den slags personer og grupper, som 'de 5' skulle beskytte Cuba imod.

'De 5' og retssagen mod dem afslører USA's dobbeltmoral, når det handler om terrorisme. 'De 5' er ofre for uretfærdige politiske processer. De har ikke fået en retfærdig juridisk proces.

I modsætning til USA står Cuba og 'de 5' fast på, at terrorisme altid er terrorisme.

– Så vi skal naturligvis bekæmpe den uretfærdighed, som de er udsat for, og vise vores solidaritet, runder Ramonet af.

Dog får han lige lyst en tilføjelse:

Cuba vil tale med USA

– Vi skal presse USA. Vi skal protestere mod, at et magtfuldkomment USA ikke vil anerkende, at Cuba har behov for at beskytte sig mod terrorisme, ligesom USA har behov for det. Vi skal kræve, at USA lytter til Cubas gentagne udspil og forslag til løsning på problemerne.

Han minder om, at Cubas præsident Raúl Castro mindst tre gange offentligt har tilkendegivet, at Cuba er klar til at diskutere ethvert spørgsmål med USA. Ikke kun om 'de 5'. Cuba er klar til at diskutere alle spørgsmål og stiller kun det krav, at forhandlingerne foregår i ligeværdighed og med gensidig respekt.

– Hverken USA eller præssident Obama har så meget som svaret på de cubanske udspil, lyder det med beklagelse fra Ramonet.

Beskæmmet over pressen

Og mediemanden Ignacio Ramonet er beskæmmet over pressen i Europa. De store medier er tavse om sagen.

– Det er de grundlæggende, fordi de ejes af industrigrupper og kapital, der betragter Cuba som en "anti-model". Cuba er et uønsket eksempel. Derfor får Cuba ikke adgang til retfærdighed i medierne, og 'de 5' cubanere fik ikke en retfærdig rettergang.

I modsætning til USA står Cuba fast på, at terrorisme altid er terrorisme.

– Prøv lige at forestille dig pressen, hvis agenter fra USA var blevet fængslet i et, hvad skal vi sige, et tilfældigt land i Mellemøsten under et arbejde med at bekæmpe terrorisme.

– Jeg kan love dig, at vi i medierne den ene dag efter den anden ville følge ekspeditionskorps, som ville blive sat ind for at befri de fængslede. Medierne ville tordne, at der ikke hersker retfærdighed i det pågældende land.

– Nej, slutter Ignacio Ramonet. Vi kommer ikke til at opleve, at 'de 5' bliver omtalt som antiterrorister i store medier i Europa. De bliver – når sagen en sjælden gang omtales – manipulerende betegnet som cubanske spioner.

 

 

 

 

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


11. jun. 2014 - 18:21   11. jun. 2014 - 18:27

Interview

se@arbejderen.dk
De 5-sagen kort
  • Terroraktioner mod Cuba har siden revolutionen i 1959 kostet omkring 3500 cubanere livet. Oftest udspringer denne terroraktivitet fra Miami i USA.

  • I starten af 1990'erne ankom de fem cubanere René González, Gerardo Hernández, Fernándo González, Ramón Labanino og Antonio Guerrero til USA - tilsyneladende som politiske flygtninge fra Cuba, men i realiteten for at overvåge og infiltrere eksilcubanske terrorgrupper med henblik på at advare Cuba om forestående terror.

  • Ifølge Cuba medvirkede de til at hindre 170 terroraktioner.

  • Men forbundspolitiet kom på sporet af dem. Den 12. september 1998 blev de anholdt.

  • De blev stillet  for retten i Miami. Retssagen var præget af det cubanske eksilsamfunds indflydelse på medier og retsvæsen. Amnesty International og andre organisationer har kritseret retssagen og dommene, som samlet lød på over fire gange livstid.

  • Forsvarsadvokater har ført sagen ved appeldomstole og uden held søgt at få den for USA's højesteret.

  • I 2011 blev René González, der havde fået 15 års fængsel, løsladt for at afsone resten af sin straf uden for fængsel i USA. I maj 2013 fik han lov til at vende tilbage til Cuba.

  • Den 28. februar 2014 blev Fernándo González løsladt. Han blev udvist af USA og er rejst hjem til Cuba.

  • De sidste tre af de fem cubanske fanger blev løsladt 17. december 2014 som et led i den historiske genoptagelse af diplomatiske forbindelser mellem Cuba og USA.