20 Jul 2019  

KBH: Overskyet, tåge, 13 °C

I Storbritannien tiltager lokallister sig mere magt

Centralisering eller mere lokaldemokrati

I Storbritannien tiltager lokallister sig mere magt

Mens tendensen i Danmark går mod centralisering af den politiske magt, har Storbritannien valgt en anden vej. Det har ført til en styrkelse af lokallisters magt.

1 af 1

I jagten på stordrift og besparelser har centralisering været et mantra for de sidste mange regeringer i Danmark. Strukturreformen fra 2007, med daværende indenrigsminister Lars Løkke Rasmusssen (V) i spidsen, cementerede udviklingen, da 271 kommuner blev skåret ned til de nuværende 98. I samme hug blev 13 amter til 5 regioner.

Borgere i små engelske byer er så trætte af nedskæringer, at de danner tværpolitiske lister og tager magten.

– Min fornemmelse er, at vi har brugt rigtig meget krudt på at centralisere samfundet og måske fundet ud af, at der er langt til alting. Nærheden er gået lidt af, og der er opstået et rum for flere lokallister, der ikke er styret af Christiansborg. Decentralisering er den trend, der er i samfundet nu. Vi ser det med tilbageflytning af statslige arbejdspladser og uddannelse. Man kan måske se, at de meget store enheder har spillet fallit, siger John Brædder, som er borgmester i Guldborgsund for lokallisten Guldborgsundlisten.

Decentralisering i England

I England er man gået den anden vej med The Localism Act. Loven fra 2011 overfører magt og beslutninger fra parlamentet gennem alle politiske led og helt ned til de små lokale byråd. Loven lægger dermed op til decentralisering, og ændringen har medført en kædereaktion af små engelske byer, der danner tværpolitiske lokallister og smider de siddende partipolitiske byrådsmedlemmer ud.

Den britiske avis The Guardian fortæller eksempelvis historien om Buckfastleigh, en lille by med 3.300 indbyggere i det sydvestlige England, der blev så trætte af nedskæringer og partipolitisk træghed, at byens beboere – drevet af lige dele vrede og fortvivlelse – gik sammen og dannede deres egen tværpolitiske lokalliste, BIG (Buckfastleigh Independent Group).

"It felt to me as if we had a properly depressed town,” som Pam Barrett udtrykker det overfor The Guardian – hvilket sikkert bedst kan oversættes til: "Det føltes som om, vores by var ordentligt deprimeret". Pam er offentligt ansat og en af initiativtagerne bag BIG. Det bestående byråd var, ifølge Pam, ikke blevet udfordret i 20 år, men ved det efterfølgende valg overtog lokallisten alle 12 pladser i byrådet.

Noget af det første de gjorde var at hæve den lokale skat, så de mest velhavende kom til at betale lidt under 2 pund (omkring 17 kroner) om ugen, og så gik de i gang med at rette op på den nedslidte by.

Lister i Danmark

Vi har også lokal- og borgerlister i Danmark. De ældste har eksisteret siden 1978, men har været på tilbagetog, primært på grund af omtalte strukturreform.

Borgmester John Brædder fortæller, at der før kommunalreformen, som den også omtales, potentielt var flere lokallisteborgmestre, end der er i dag. Men da kommunerne blev større, blev nogle lokallister neutraliseret, som han udtrykker det.

– Det har vi været nødt til at leve med. Jeg har siden 2010, og indtil 2017, været den eneste lokallisteborgmester i Danmark. Men i 2018 fik vi valgt én mere i Gribskov, så vi nu er to, (borgmester Anders Gerner Frost, Nyt Gribskov, red.), siger John Brædder til Arbejderen. 

Ifølge Ulrik Kjær, som er professor i statskundskab ved Syddansk Universitet, er lokallisterne trængte af flere grunde. Han siger, at de store landsdækkende partier, som Socialdemokratiet og Venstre, har været dygtige til at tage lokale hensyn. Så de vælgere, der stemmer ud fra geografiske hensyn, nemt har kunnet finde en kandidat hos de store partier.

– For at få stemmer har de givet deres kommunale kandidater lov til at være lidt "lokallisteagtige", så det nærmest har overflødiggjort lokallisterne. Man kunne karikere det lidt og sige, at det bedste, der kunne ske for lokallisterne var, hvis Socialdemokratiet og Venstre blev mere topstyrede. For så ville der være nogle vælgere, der manglede den der meget lokaltforankrede bevægelse ude i deres kommune.

To skridt frem og to tilbage

Det tætteste vi kommer den "engelske bølge" er Guldborgsundlisten, der ved kommunalvalget i 2017 opnåede 11 ud af de 29 pladser i byrådet.

Samlet set var der derfor nok tale om centraliseringsprojekt, men det betyder sådan set mere, hvor mange penge der ligger i den kommunale verden.
Ulrik Kjær, professor SDU

– Hvis man spørger unge mennesker i dag, så vil de gerne flytte tilbage til der, hvor de er født og opvokset, hvis ellers der er interessante jobs. Jeg tror, der er behov for mere nærhed, og det er noget af det, lokallister kan. Vi er ikke så ramt af ideologier, vi er egentlig mere ramt af løsninger, ud fra de behov der opstår lokalt, siger John Brædder til Arbejderen og fortsætter:

– Det er den trend, der er tilbage i samfundet, det er nærhed, det er mindre størrelse, hvor man kommer hinanden mere ved, og hvor beslutningerne bliver lagt ud decentralt. Samskabelse, det er de her ting, der er oppe i tiden.

Adspurgt om strukturreformen var udtryk for øget centralisering, skriver Ulrik Kjær, SDU, i et mailsvar til Arbejderen:

– Tja, tjo, jeg hader ikke at kunne svare klart. Men reformen havde elementer af decentralisering i sig, idet man ved at gøre kommunerne stærkere kunne overlade mere til dem – der var et potentiale herfor – men i de sammenlagte kommuner var der tale om en centraliseringsreform indenfor hver af de nye kommuner, hvor belutningerne nu skulle tages af ét byråd frem for 3-4-5 stykker. Samlet set var der derfor nok tale om centraliseringsprojekt, men med den lille finte, at den nye struktur i teorien også kunne bruges til at give kommunerne mere magt.

– Vi skal passe på, at vi ikke overvurderer effekten af, om en kommune har den ene eller anden størrelse. Det betyder sådan set mere, hvor mange penge der ligger i den kommunale verden, siger Ulrik Kjær til Arbejderen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


27. jun. 2019 - 09:30   27. jun. 2019 - 10:50

Centralisering

Anton Carey Bidstrup
Strukturreformen
  • Strukturreformen trådte i kraft 1. januar 2007. 271 kommuner blev til 98 kommuner, og amterne blev nedlagt.
  • I stedet for amterne kom fem regioner, der blev frataget retten til at udskrive skatter og blev underlagt en stram statslig styring.
  • Strukturreformen skabte rammerne for en markedsgørelse af hele den offentlige sektor, hvor alle opgaver bliver målt og prisfastsat.
  • Samtidig med strukturreformen kom en budget- og regnskabsreform, der indførte regnskabsprincipper i det offentlige svarende til dem, vi kender fra det private erhvervsliv.
  • Strukturreformen blev vedtaget af Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti.
Flat-pack

Peter Macfadyen anses for at være en af forfædrene til bevægelsen, som har sat lokallisterne i gang i England. Han har skrevet en Gør det selv-bog: Flatpack Democracy: A DIY Guide to Creating Independent Politics, som trin for trin beskriver, hvordan små lokale samfund kan overtage den politiske og økonomiske kontrol over deres by.

En flat-pack er en pakke, som vi kender det fra Ikea, hvor et møbel eksempelvis er pakket i en ja, flad pakke, så det er nemmere at transportere.