04 Aug 2020  

KBH: Let skyet, 17 °C

Herboende bolivianer: Vi vil ikke længere ses ned på

Efter kuppet i Bolivia

Herboende bolivianer: Vi vil ikke længere ses ned på

Aymara-indianeren Aydee Carvajal Alcocer fra Bolivia bor i Danmark på syvende år. Hun stammer oprindeligt fra kuppets epicenter, byen Santa Cruz og kender udmærket kupmagerne og deres voldelige, højreorienterede bander, fortæller hun.

Aydee Carvajal Alcocer (til venstre) taler under demonstrationen i København den 16. november, vendt mod kuppet i Bolivia.
FOTO: Lars Bohn
1 af 1

13 års regering under præsident Evo Morales og hans Bevægelse For Socialisme (MAS) har skaffet millioner af hidtil fattige og diskriminerede familier fra den oprindelige befolkning i Bolivia bedre vilkår.

Kuppet i mit land kommer ikke til at ske upåagtet. Mange er vrede og er gået på gaden og vil give sit liv i kampen for en bedre fremtid.
Aydee Carvajal Alcocer

Også for den 33-årige Aydee Carvajal Alcocer og hendes fattige familie, der tilhører en af Bolivias to store indianske befolkningsgrupper, aymaraerne.

Derfor er der stort chok over det kup, som militæret sammen med højrefløjspolitikere gennemførte den 10. november og tvang Evo Morales til at træde tilbage.

Stor fattigdom

Aydee Carvajal Alcocer er lige dele rasende og grædefærdig. Hun har boet i København siden 2012 og er gift med en dansk mand.

Hun oplevede, hvordan den oprindelige befolkning fik det bedre, efter at Evo Morales – der selv er aymara – blev præsident i 2006.

– Fattigdommen blev mindre, staten gav fattige billige lån til lave renter, så de kunne bygge huse. Før fik vi ingen hjælp. Min mor kommer fra meget fattige kår på landet i Oruro og kunne kun gå i skole indtil 3. klasse, fortæller Aydee Carvajal Alcocer.

I skolen var det dengang forbudt at tale aymara. Som ganske ung måtte moderen rejse til Cochabamba for at arbejde som hushjælp hos en rig familie.

– Jeg selv gik i en lille skole i Santa Cruz, hvor man selv måtte have sin stol med i en klasse på 43 elever, fortæller Aydee Carvajal Alcocer.

Hun forklarer, at efter at Evo Morales blev valgt i 2006, blev alle unge, der studerede til lærer og talte indianske sprog, efter endt afgangseksamen fra seminariet sendt ud til landsbyer for at undervise analfabeter.

>> LÆS OGSÅ: Fare for kup i Bolivia

I Bolivia består befolkningen af 55 procent indianske folkeslag. De største oprindelige befolkningsgrupper er quechaerne (2,5 millioner) og aymaraerne. Den resterende del af befolkningen udgøres af mestizer (25-30 procent) og hvide (15 procent)

Det er blandt de sidste 15 procent, at de fleste kupmagere – som tog magten 10. november 2019 – kommer fra.

Olien nationaliseret

Især da beskatningen af de multinationale olie- og gasfirmaer steg fra 18 procent til 50 procent i 2006, kom der ekstra penge til at udrydde fattigdommen, fortæller Aydee Carvajal Alcocer.

Hvor fattigdommen ifølge Verdensbanken i 2006 lå på 60,6 procent i Bolivia, faldt den under Evo Morales til 34,6 procent i 2018. Den ekstreme fattigdom faldt fra 38 procent til 15,2 procent.

LÆS OGSÅ: Kuppet i Bolivia fordømmes

Analfabetismen lå i 2006 på 13 procent. Sidste år lå den på 2,4 procent.

Jeg er 100 procent sikker på, at USA havde en finger med i spillet i kuppet mod Evo Morales.
Aydee Carvajal Alcocer

– Tidligere havde mine forældre ikke et eget hus at bo i. De tjente blot penge ved at sælge lidt mad eller bytte lidt kød eller kartofler, som de selv havde dyrket, til pasta og ris. Mor arbejdede dag og nat.

– Folk har ingen profession, de fattige måtte blot finde en måde at tjene penge, og de flytter hen, hvor der er bedre muligheder for at overleve, fortæller 33-årige Aydee Carvajal Alcocer, der efter Evo Morales' indtog i præsidentboligen fik plads på universitetet i Santa Cruz, hvor hun i tre-fire år studerede til farmakonom.

Diskrimination

Blev aymaraerne diskrimineret?

– Ja. Også de andre oprindelige befolkningsgrupper. Vi fik at vide, at vi blot var "colla" – et skældsord for højlandsindianere. De sagde, at vi ikke hørte til her i Santa Cruz. De rige hvide folk kaldte os værre ting – at vi er et “beskidt folk, der aldrig tager bad, at vi er nogle ulækre svin”.

– Min mor skiftede sit efternavn, så det var mere spansk-klingende. Hun måtte skifte sit traditionelle skørt "pollera" ud med et mere almindeligt eller gik med bukser. 

– Typisk blev de, hvis forældre ikke havde skiftet deres efternavne, drillet i skolen med det. Lærerne sagde intet, da det var normalt at drille.

>> LÆS OGSÅ: Bolivias selverklærede præsident kaldte indianere for "satanister"

De rige støttede fascisterne og højrebanderne hele vejen igennem og betalte folk for at deltage i tæskehold.
Aydee Carvajal Alcocer

Aydee Carvajal Alcocer tage en slurk vand fra glasset på bordet. Hun knytter hænderne sammen og er tydelig vred. Hun er bange for, at mange af de resultater, som den oprindelige befolkning og landets fattigste har oplevet gennem 13 år, vil forsvinde eller blive angrebet.

Hun fortæller, at den oprindelige befolknings stolthed voksede under Evo Morales' præsidentskab.

Morales gik ikke langt nok

Men var alt godt under Morales?

– Nej. Olien og gassen blev ikke helt nationaliseret, sådan som man havde kæmpet for. Og i 2015 valgte Morales at sænke skatten for de private virksomheder, der udvinder olien og gassen. Det skulle han ikke have gjort, mener Aydee Carvajal Alcocer.

Hun tilføjer, at landet kunne tjene meget mere på olien og gassen, hvis den blev forarbejdet. Og private mineselskaber i landet tjener fortsat stort.

>> LÆS OGSÅ: Latinamerika – opgør med højreregeringer

– Hvorfor ikke nationalisere mere, så vi kan tjene flere penge? Vi har gode muligheder for at udvinde energi fra sol og vind, mener bolivianeren, der også ønsker, at arbejderne helt overtager produktionsmidlerne.

Svag kontrol med statsapparatet

Efter 13 år med socialisten Evo Morales er det underligt, at han blev væltet på to dage. Havde han og MAS ikke kontrol over statsapparatet, siden store dele af militæret og politiet støttede kuppet? 

– Nej, helt klart ikke. Evo Morales forsøgte at bekæmpe korruptionen, men korruption er desværre en sejlivet tradition i mit land. Og politiet er gennemkorrupt.

Vi fra de oprindelige befolkningsgrupper fik at vide, at vi ikke hørte til her. De rige hvide folk beskyldte os for at være svin, der aldrig gik i bad.
Aydee Carvajal Alcocer

Hvad er USA's rolle i kuppet?

– Hvordan kan man stole på USA? Jeg er 100 procent sikker på, at USA havde en finger med i spillet. Den nye selverklærede præsident i mit land, Jeanine Áñez, har haft en aftale med Juan Guaidó i Venezuela, der også erklærede sig selv som præsident. Og hvem styrer Guaidó? USA. Bolivia er ikke så langt væk.

Højreorienteret terror

Aydee Carvajal Alcocer mener, at en vigtig del af kuppet den 10. november var de højreorienterede bander og demonstranter på gadeplan. Hun kender dem fra sin tid i Santa Cruz.

LÆS OGSÅ: Kuppet i Bolivia fordømmes

Især en af dem – Luis Camacho – er i dag udråbt til den virkelige leder af civilkomitéerne, der i ugevis har presset på for at fjerne Evo Morales. Danske og internationale medier beskriver ham som "højreorienteret og stærkt kristen".

– Men han er direkte fascist. Som ung var han også medlem af den fascistiske gruppe Unión Juvenil Cruceñista, der er civilkomitéens tæskehold i Santa Cruz. I 2008 forsøgte højrefløjen også at gennemføre et kup mod Evo ved hjælp af ’civilstrejker’ og voldelige opstande.

– Jeg oplevede selv, hvordan de gik fra butik til butik og truede med tæsk, hvis ikke de småhandlende deltog i ’civilstrejken’ mod Morales. De havde baseball-bats og almindelige stokke med, som de slog med. For nylig har jeg til min skræk set, at de nu bærer skydevåben, og for et par uger siden blev min tidligere nabo skudt, da han under ’civilstrejken’ forsøgte at åbne sin lille bod på markedet, beretter Aydee Carvajal Alcocer.

>> LÆS OGSÅ: Demonstrationsleder ledte fascistgruppe i Bolivia

Dusør på Morales' hoved

Aydee Carvajal Alcocer synker en klump. 

– De rige støttede fascisterne og højrebanderne hele vejen igennem og betalte folk til at deltage i deres aktioner. Civilkomiteerne giver typisk dét, der svarer til 50 kroner om dagen til civile, som vil hjælpe med at angribe støtter af regeringen. Jeg ved det, fordi en anden nabo i Santa Cruz indrømmede at have fået penge, forklarer Aydee Carvajal Alcocer.

MAS og alle, der ser indianske ud, risikerer i dag forfølgelse. 24 er indtil nu dræbt i en klapjagt siden parlaments- og præsidentvalget den 20. oktober, der oprindeligt sikrede MAS og Morales flertal.

Højreorienterede udlovede i sidste uge 50.000 dollars til den, der bragte Evo Morales hoved. Præsidentens søster hus blev brændt ned. Morales hus blev vandaliseret og stemmelokaler brændt ned.

>> LÆS OGSÅ: Latinamerika – opgør med højreregeringer

Skovbrande

Aydee Carvajal Alcocer tilføjer, at de rige og højreorienterede også beskyldte Evo Morales for at være en "beskidt indianer", der selv var skyld i de store skovbrande, der plagede Sydamerika i sommeren og efteråret 2019.

– Der er et stort had til Morales blandt de rige og de, der støtter dem. Blandt andet forlyder det, at Morales var skyld i skovbrandene, fordi han havde givet jord til de fattige bønder, der ikke vidste, hvordan man dyrker jorden ordentligt. Men satellitfotos viste bagefter, at brandene var opstået tæt på, hvor rige landmænd bor. De havde selv sat ild til skoven for at få jord at opdyrke, fortæller Aydee Carvajal Alcocer.

>> LÆS OGSÅ: Bolivias selverklærede præsident kaldte indianere for "satanister"

Hun tilføjer, at hun kender mange, der slukkede lokale brande, men at brandene atter blev påsat dagen efter.

Håber på minearbejderne

Hvad skal der til for at stoppe kuppet?

– Lige nu håber jeg, at minearbejderne i mit land går i aktion for alvor. Kun de kan hjælpe os. Hvis de var kommet på banen, var den højreorienterede, midlertidige præsident Jeanine Áñez sat ud af spillet.

Aydee Carvajal Alcocer fortæller, at minearbejderne historisk har spillet en stor rolle. Blandt andet i den bolivianske revolution i 1952, hvor arbejdere og bønder tog magten fra det gamle oligarki. Og i 2003 under den nyliberale præsident Gonzalo Sánchez de Lozada tvang minearbejderne militæret og politiet til at trække sig tilbage i en kamp om landets olie- og gasressourcer. Mange blev dræbt i kampen, fortæller Aydee Carvajal Alcocer.

Men lige nu i Bolivia, hvor mange kæmper mod kuppet, har minearbejderne og mange af landets store fagforeninger holdt sig i ro. Mange er splittede om, hvad de skal gøre, og der er også en vis frygt i forhold til repression fra militæret, siger Aydee Carvajal Alcocer. Hun frygter, at højrefløjen nu vil ophæve fremskridtene for landets fattige.

Arven efter Che

– Men det kommer ikke til at ske upåagtet. De har forregnet sig, og mange er vrede og er gået på gaden. Dette var den sidste dråbe, og mange vil give sit liv i kampen for en bedre fremtid, slutter Aydee Carvajal Alcocer og holder en kort pause, før læberne tager tilløb til en sidste besked:

– Che Guevara døde i min hjemegn Santa Cruz i 1967 i kamp for folkets sag. Husk det...

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


21. nov. 2019 - 15:27   22. nov. 2019 - 12:47

Interview

ah@arbejderen.dk
Rød Bog: Aydee Carvajal Alcocer
  • Er 33 år.
  • Voksede op i den bolivianske by Santa Cruz.
  • Tilhører en af Bolivias to store indianske befolkningsgrupper, aymaraerne.
  • Har boet i København siden 2012 og er dansk gift.
  • Oplevede fremskridtene for landets fattigste, efter at Evo Morales blev præsident i 2005.
  • Studerede til farmakonom ved universitetet i Santa Cruz.
Den oprindelige befolkning i Bolivia
  • I Bolivia består befolkningen af 55 procent indianske folkeslag.
  • De største oprindelige befolkningsgrupper er quechaerne (2,5 millioner), aymaraerne (2 millioner), chiquitano (180.000) og guaraní (125.000).
  • Den resterende del af befolkningen udgøres af mestizer (25-30 procent) og hvide (15 procent)
  • Det er blandt de sidste 15 procent, at de fleste kupmagere – som tog magten 10. november 2019 – kommer.

Kilde: FN

Kup i Bolivia
  • Ved præsident- og parlamentsvalget den 20. oktober 2019 vandt den siddende præsident Evo Morales og hans parti MAS – Bevægelsen for Socialisme.
  • Oppositionen anklagede præsidenten for valgfusk og har siden gennemført stadigt mere voldelige protester.
  • Søndag den 10. november gik Morales med til et omvalg, efter at OAS, Organisationen af Amerikanske Stater, udsendte en foreløbig rapport om, at der var foregået valgfusk, men uden at fremlægge dokumentation for anklagerne.
  • Samme dag kort efter pressede militærets ledelse Morales til at gå af.
  • Morales måtte flygte til Mexico.
  • Tirsdag den 12. udråbte Senatets næstformand, den højreorienterede Jeanine Áñez sig som midlertidig præsident.
  • Morales og hans tilhængere fordømmer udråbelsen som ulovlig, fordi Senatets formand ifølge forfatningen skal indsættes som præsident, hvis den siddende er gået af.
  • Flere grupper af landets oprindelige befolkning mobiliserer til protester imod magtovertagelsen.
  • Militæret er kommanderet ud i gaderne.
  • I slutningen af november besluttede MAS's medlemmer af parlamentet, at man støtter planen om nye valg både til posterne som præsident og vicepræsident og til Deputeretkammeret og Senatet. MAS accepterer også, at Evo Morales ikke kan stille op som præsidentkandidat.