16 Jan 2021  

KBH: Spredte skyer, -4 °C

Henrik tilbage i Cuba efter tre måneder i Danmark

Reportage fra Cuba 15

Henrik tilbage i Cuba efter tre måneder i Danmark

Det blev nærmest en 'kold tyrker', da Henrik Thejl vendte hjem til Cuba efter tre måneder i Danmark. Fra lufthavnen gik turen lige hjem til lejligheden, hvor hustru og to piger ventede. Men så kom der otte dage med hjemmeisolation: Nok se, men ikke røre.

SE BILLEDKAVALKADE - KLIK PÅ HVID PIL TH: Henrik Thejl landede i Jose Marti-lufthavnen i Havanna, et par dage før lufthavnen egentlig åbnede og modtog 18 fly på førstedagen.
FOTO: HT
SE BILLEDKAVALKADE - KLIK PÅ HVID PIL TH: Henrik Thejl landede i Jose Marti-lufthavnen i Havanna, et par dage før lufthavnen egentlig åbnede og modtog 18 fly på førstedagen.
FOTO: cubadebate.cu
SE BILLEDKAVALKADE - KLIK PÅ HVID PIL TH: Henrik Thejl landede i Jose Marti-lufthavnen i Havanna, et par dage før lufthavnen egentlig åbnede og modtog 18 fly på førstedagen.
FOTO: HT
SE BILLEDKAVALKADE - KLIK PÅ HVID PIL TH: Henrik Thejl landede i Jose Marti-lufthavnen i Havanna, et par dage før lufthavnen egentlig åbnede og modtog 18 fly på førstedagen.
FOTO: HT
SE BILLEDKAVALKADE - KLIK PÅ HVID PIL TH: Henrik Thejl landede i Jose Marti-lufthavnen i Havanna, et par dage før lufthavnen egentlig åbnede og modtog 18 fly på førstedagen.
FOTO: cubadebate.cu
SE BILLEDKAVALKADE - KLIK PÅ HVID PIL TH: Henrik Thejl landede i Jose Marti-lufthavnen i Havanna, et par dage før lufthavnen egentlig åbnede og modtog 18 fly på førstedagen.
FOTO: cubadebate.cu

Havanna 22. november 2020

Så er jeg atter tilbage i Cuba efter at have opholdt mig i Danmark i lidt over tre måneder – uden min familie. Det var ikke muligt for dem at komme med til Danmark i år på grund af usikkerheden omkring coronasituationen.

Dagen før, at jeg måtte bevæge mig ud af min isolation, sagde min mindste datter på fem år til mig: ”I morgen bliver en god dag, far".

I start november lykkedes det mig at vende tilbage til Cuba, et par dage inden José Martí-lufthavnen åbnede officielt. Derfor var det relativt smertefrit at komme igennem tolden og – fremfor alt – den første obligatoriske PCR-corona-test i lufthavnen. Den anden test skulle tages fem dage efter, og med de nye karantæneregler i Cuba betød det, at jeg kunne tage hjem til min familie og gennemføre min karantæne her.

Men hjemmekarantæne medfører mange forpligtelser og restriktioner. Så i forhold til familien betød det, at der ikke var fysisk kontakt de første otte dage.

I Cuba er det ikke sådan, at man via internet eller et telefonnummer kan kontakte sundhedsmyndighederne for at få svar på PCR-test. Man bliver nødt til at vente de foreskrevne antal dage (fem dage for første test og tre dage for anden test). Men man kan til gengæld være sikker på, at hvis man er smittet, bliver man hentet af myndighederne!

Det betød så, at jeg ved ankomst til mit hjem kun kunne kysse og kramme familien virtuelt. Pigerne holdt stoisk disciplin, og jeg bevægede mig så ind i vores soveværelse, som var udset til at være mit midlertidige opholdssted for min karantæne.

I de næste otte dage blev døråbningen et meget centralt punkt for al kommunikation.

Pigerne satte sig troligt i løbet af dagene foran indgangen og snakkede, legede, dansede, sang og spillede, ligesom jeg lavede engelsk-/violinundervisning på denne måde med min ældste datter.

Min kone måtte så afbryde seancerner med mellemrum og sørge for madlavning og pigernes daglige gøremål.

Familielægen banker på

Jeg har heldigvis en masse gode bøger med samt medbragt noget musikudstyr med henblik på at ’genopdage’ udviklingen indenfor digital musikoptagelse, idet jeg i start 1990’erne droppede denne verden til fordel for lærerstudiet. Men hårdt er det kun at kunne bevæge sig indenfor værelsets fire vægge.

Vores familielæge er siden min første dag kommet én gang daglig for at holde kontrol med mig, både i forhold til eventuelle symptomer, men også i forhold til overholdelse af den obligatoriske karantæne.

Dette skal han gøre for alle nyankomne cubanere samt bosiddende udlændinge i sit lægedistrikt – en familielæge dækker typisk et område på cirka 1200 beboere.

Dagen før, at jeg måtte bevæge mig ud af min isolation, sagde min mindste datter på fem år til mig: ”I morgen bliver en god dag, far, ved du hvorfor? Der kan vi give hinanden et knus”. Rørende øjeblik!

18 fly på én dag

Et par dage efter min ankomst åbnede Havanna Lufthavn officielt, og allerede første dag landede 18 fly.

Det er naturligvis en tiltrængt økonomisk indsprøjtning til Cuba, hvis udenlandske reserver har været kørt helt ned, efter at turismen lukkede ned i marts måned og – ikke mindst – på grund af den nu afgående præsident Trump, der har påført Cuba – og lande, der samhandler med Cuba – så mange sanktioner, at det har været næsten umuligt for Cuba at få fat i tiltrængt udenlandsk valuta, så staten kan importere rå- og færdigvarer.

Ikke mindst problemer med råvareimport har gjort det svært for Cuba at producere visse medicintyper, til skade for befolkningens sundhed!

Netop i dag har USA forbudt pengeoverførelser fra USA til Cuba via godt 400 Western Union-afdelinger i Cuba. Så fra i dag må disse 407 afdelinger lukke ned.

Som konsekvens af manglende udenlandsk valuta er mangelvaresituationen stadig meget slem, og der er meget få varer i butikkerne. De fleste varer findes p.t. i de såkaldte MLC-butikker. Bogstaverne står for ”Moneda Libremente Convertible” eller oversat til forståelig dansk: ’Butikker med betaling i hård valuta’.

Dette kunne også kaldes ”en dollarisering” af den cubanske økonomi, men i dette tilfælde er det ikke kun US-dollars, der kan bruges i butikkerne. Man kan også bruge euro og andre hårde valutaer.

Dollarisering af en økonomi er et typisk problem for tredjeverdenslande med meget dårlige økonomier.

I Cuba har oprettelsen af disse butikker derfor været en midlertidig nødvendighed fra statslig side som modvægt til de stramme US-sanktioner mod landet samt manglende indtægter i fremmede valutaer fra blandt andet turismesektoren.

Den negative konsekvens af MLC-butikkerne har været fremvæksten af et spekulationsmarked. 

Alle vil gerne have adgang til MLC-butikkerne, men da man ikke kan veksle til hård valuta i bankerne (staten har som sagt brug for den hårde valuta til køb af importvarer), så prøver folk at købe hård valuta fra private, der sælger til ågerpriser. Dette får derfor folk, som har opholdt sig i udlandet og medbringer kontanter i hård valuta, til at sælge til høje priser.

Dette er ikke blot en umoralsk, men også en ulovlig handling (set med socialistiske øjne er det ulovligt at udnytte en krisesituation med henblik på egen vinding), og det straffes derfor også, hvis det opdages.

I 'vores' del af verden er det måske en helt normal udbud-efterspørgsels-situation, hvor høj efterspørgsel – som en naturlig del af ”spillets regler” – skaber høje priser, lige meget hvor uetiske priserne end kan synes at være.

Umoralsk kapløb om vaccine

Netop denne situation oplever vi nu i kapløbet om en ny coronavaccine.

Jagten på de mange milliarder af dollars, der vil kunne tjenes på en coronavaccine, får flere vestlige firmaer til at holde kortene tæt ind til kroppen. Det handler om at opnå så stor gevinst som muligt.

Samtidig reserverer de rige vestlige lande de første mange doser af en kommende coronavaccine fra forskellige firmaer, fordi man kan betale for det. Men det kan verdens fattige lande ikke, hvorfor de må stille sig bag i køen og se værdien af deres liv reduceret i forhold til de rige vestlige lande.

Et nyligt studie viser, at verdens fattige lande risikerer at måtte vente helt frem til 2024 for at få de nødvendige vacciner, da vestlige lande har lagt beslag på de første mange millioner doser vacciner.

Heroverfor appellerer lande som Kina, Rusland og Cuba om samarbejde, og både Kina og Rusland har på det netop afholdte G20-topmøde lovet, at deres vacciner vil blevet stillet til rådighed for hele menneskeheden, hvilket samtidig betyder billigere vacciner.

Det er fundamentalt forskellige filosofier, der ligger til grund for disse opfattelser af mennesket: Mennesket som middel kontra mennesket som mål.

I danske medier fokuseres der også kun på vestligt udviklede coronavacciner, selv om både Kina og Rusland er langt fremme med deres vacciner. Rusland har netop søgt WHO om godkendelse af vaccinen Sputnik V, efter at den i tredje fase har været afprøvet på 40.000 frivillige og vist en effektivitet på 92 procent.

Fra vestlig side stilles der spørgsmålstegn ved kvaliteten af denne vaccine, men spørgsmålet er uvilkårligt, om ikke det er hegemoniske årsager, der ligger bag denne kritik.

Eksempelvis var der ingen kritik eller tvivl, da USA med meget usikker dokumentation lancerede lægemidlet Remdesivir som en effektiv behandling af coronavirus. Men WHO har nu offentliggjort, at der ikke kan dokumenteres forbedringer i behandlingen af coronasyge ved brug af Remdesivir, og de fraråder ligefrem brugen af lægemidlet.

Den danske lægemiddelstyrelse vil dog fortsat bruge den dyre amerikanske medicin i sin behandling ud fra den påstand, at det ”reelt er det første og eneste produkt lige nu, der har en virkning … og at sygdomsforløbene har været mildere på sygehusene, end de var i foråret” (uddrag fra artikel fra dr.dk 20.11.20).

Dette er nogle interessante betragtninger, der straks bør sættes under lup. Og det afslører en manglende indsigt i og læren af erfaringer fra andre dele af verden udenfor den vestlige sfære.

Cubansk medicin og få dødsfald

Her kan Cuba drages ind. I Cuba har man ikke brugt lægemidlet Remdesivir – det ville man heller ikke kunne af den simple grund, at USA blokerer for enhver form for eksport af US-lægemidler til Cuba.

Jeg har i en tidligere artikel fra i sommer beskrevet de forskellige lægemidler, som Cuba har taget i brug til behandling af coronavirus. Det er typisk cubansk producerede lægemidler som Biomodulina T, CIGB 258, Interferon Alfa 2B, Azitromicina og Provengo Vir, der har været udviklet til behandling af andre sygdomme – men som er blevet brugt, og som har forårsaget, at siden ”anden coronabølge” brød ud i midten af august måned, har der kun været 44 nye dødsfald ud af de i alt 132 coronarelaterede dødsfald i Cuba for hele coronaperioden.

>> LÆS OGSÅ: Som coronasyg ville jeg vælge Cuba

Det svarer til 11,5 coronadødsfald per en million indbyggere. I Danmark er tallet 143 coronadødsfald per million indbyggere; i USA er tallet 780 per million indbyggere, og Belgien topper listen med 1353 coronadøde per million indbyggere.

Det er bemærkelsesværdige forskelle, der burde få eksperter fra de vestlige lande til at åbne øjnene for erfaringer fra lande som Cuba.

Anden bølge er forskellig fra land til land

I Cuba betragtes den anden coronabølge alene som et resultat af den førte coronapolitik på et givet tidspunkt i et givet land og ikke som en bølge, der udvikler sig ’naturligt’ eller er klima-/årstidsbestemt.

Derfor er det forebyggende arbejde af stor betydning.

I Cuba startede en anden bølge netop som et resultat af ophør af de meget radikale restriktioner, som man havde indført under de første fire måneder af coronaperioden, der startede i midt marts måned.

Fra november lempede man atter på restriktionerne i Havanna, hvorfor mine piger atter kunne begynde i skole og børnehave igen.

Mildere restriktioner samt almindelig coronatræthed i befolkningen medførte en slækkelse på disciplinen i forhold til social distance, og specielt via forskellige fester (ved hjælp af kontaktopsporing kunne man føre smittesporene tilbage til nogle helt specifikke fester afholdt i Havanna og omegn) førte det efterfølgende til store smitteudbrud. Udbruddene spredte sig til flere provinser.

Smittetallet steg drastisk i september og oktober måned, specielt i Havanna, hvor man valgte at genindføre radikale restriktioner. Men smittetallet kom aldrig i nærheden af, hvad vi har oplevet i Danmark eller i andre vestlige lande.

Højeste antal smittede på én dag i Cuba har været 103 personer, i et land med dobbelt så mange indbyggere som i Danmark, hvor der netop nu registreres omkring 1200 smittede om dagen.

I dag, søndag den 22. november, er der registreret 48 nye tilfælde de sidste 24 timer.

Det interessante er, at blandt disse 48 nye smittetilfælde er 28 af dem cubanere eller udlændinge, der er kommet til Cuba i disse dage og testet positive ved den obligatoriske PCR-test i lufthavnen. Det betyder, at af de 48 nye registrerede tilfælde er blot 20 forårsaget af kontakt med andre i landet.

Aktuelt er der i alt 378 aktive smittede i Cuba, inklusive de mange importerede tilfælde. I Danmark er samme tal 15.500 aktive coronatilfælde, trods det at befolkningstallet i Danmark altså er halvt så stort som i Cuba.

En interessant ting, som også kan drages ud af dagens smittetal, er, at 19 ud af de 20 personer, der er smittet her i Cuba, er fundet blandt kontakter til smittede. For de sidste to uger er hele 71 procent opdaget ved kontaktopsporing (for hele coronaperioden ligger kontaktopsporingstallet på cirka 62 procent).

Som tidligere beskrevet har forebyggelse været en vigtig del af coronapolitikken i Cuba, og derfor er det ikke bare smittede, der kommer i karantæne, men også kontakter til smittede og sågar kontakter til kontakter til smittede. Det har betydet, at rigtig mange konstant er i hjemmekarantæne eller – hvis stor risiko for smitte – indlagt på et hospital. I Cuba bliver alle coronasmittede indlagt og isoleret på et af landets hospitaler.

Derudover er yderligere 755 indlagte på hospitaler, fordi man vurderer, at der kan være stor risiko for, at de er blevet smittet.

Cubas grundige smitteopsporing

Yderligere 2010 personer er i hjemmekarantæne. Det er denne sidste gruppe, som jeg hørte til, da jeg ankom til Cuba og måtte gå i hjemmekarantæne, indtil jeg havde fået negativ-svar fra mine to PCR-tests. I september/oktober måned, hvor der var størst smitte i landet, var antallet af personer i hjemmekarantæne over 7000 personer.

Til sammenligning er Danmark netop blevet kritiseret af WHO for sin ringe effektivitet i smitteopsporing, og en ny opgørelse fra Danmarks Styrelse for Patientsikkerhed viser, at man kun er nået ud til én nær kontakt per smittet.

Blandt de 48 smittede i Cuba fra de sidste 24 timer har man via kontaktopsporing sendt 124 personer i hjemmekarantæne som resultat af én enkelt smittet person.

Et andet eksempel er en cubaner smittet i Camagüey. Her er 35 personer i hjemmekarantæne. Der er ingen tvivl om, at netop den effektive kontaktopsporing har været med til at holde smittetallet kraftigt nede.

Hvis der registreres et større lokalt udbrud, rammer karantænen i værste fald et større eller mindre område for at stoppe smittespredning. Netop derfor blev hele Havanna lukket ned i august, da coronasmitten havde spredt sig til samtlige kommuner i hovedstaden.

Cuba har 11,5 coronadødsfald per million indbyggere. I Danmark er tallet 143 coronadødsfald per million indbyggere.

Havanna er en by med omkring to millioner indbyggere. Al offentlig transport blev indstillet; indbyggere i én kommune måtte ikke krydse grænsen til andre kommuner i byen, hvorfor man kun kunne handle ind i ens egen kommune. Og der blev indført udgangsforbud fra klokken 19 om aftenen – hvad vi også har oplevet i forskellige europæiske lande i de sidste måneder.

Det betød samtidig nedlukning af skoler og børnehaver.

Via denne effektive forebyggelse lykkedes det i løbet af lidt over to måneder at bekæmpe smittekæderne i hele byen, så der i de sidste par uger har været flere dage uden nye coronasmittede i Havanna.

Det kan man også læse ud af smittetallene fra de sidste 24 timer: Af de 20 af 48 personer, der er smittet af lokale kontakter, er ingen fra Havanna. De lokalt smittede er fra provinserne Pinar del Rio (4), Villa Clara (1), Ciego de Ávila (7), Camagüey (3), Holguin (1), Tunas (1) og Santiago de Cuba (3). Resten af de 48 registrerede smittede fra i går er som sagt indført via smitte fra udlandet og er derfor ikke forårsaget af lokal smitte.

Linn starter i 7. til december

Uddannelsesinstitutioner har været hårdt ramt af den førte coronapolitik. Derfor er det nye skoleår, der normalt begynder fra september måned, udsat til 1. december. Det betyder, at min ældste datter, Linn, stadig går i 6. klasse (ligesom sidste år), men starter i 7. klasse fra 1. december i år.

Fra november lempede man atter på restriktionerne i Havanna, hvorfor mine piger atter kunne begynde i skole og børnehave igen. Den lille (Linet) vil så starte i børnehaveklasse fra 1. december, hvad hun glæder sig rigtig meget til! Der begynder man nemlig at gå med skoleuniform!

En lille bunke tal...

I de sidste 24 timer blev 10.113 personer testet.

Af de 48 registrerede coronatilfælde var 39 af dem uden symptomer. I alt er 4914 af de smittede (i alt 62,6 procent) opdaget som asymptome.

Der er blot to personer i intensiv behandling (i Danmark er der p.t. 41 intensivpatienter). I Cuba er den ene af de to personer i intensiv behandling i respirator (i Danmark er 26 smittede i respirator).

I alt har der været 7846 coronaregistrerede tilfælde for hele perioden, og af dem er 7334 blevet raske igen. Det svarer til, at 93,5 procent af alle coronatilfælde er raskmeldte igen. I Danmark er der i alt for hele perioden registreret 71.654 smittede personer, hvoraf 56.032 (= 78 procent) er blevet raske igen. Igen skal vi huske, at befolkningstallet i Danmark er halvt så stort som i Cuba.

Det var mange tal, men de er interessante, fordi de viser, at hvis viljen er der, kan coronapandemien tæmmes.

Netop nu oplever vi, at den svenske statsminister har måttet stå frem og erkende, at den svenske coronastrategi har været totalt forfejlet og ladt ældre og sårbare mennesker i stikken for at opnå en flokimmunitet.

Sverige oplevede fredag den 20. november et rekordhøjt antal nye coronasmittede med 7.240 smittede på én dag. Sverige har én million færre indbyggere end Cuba, og den 18. november kunne man læse, at der alene på én dag var registreret 96 coronadødsfald i Sverige. Det svarer til tre fjerdedele af samtlige coronarelaterede dødsfald i Cuba siden marts måned (132 coronadødsfald i alt).

I næste artikel vil jeg komme ind på Cubas udvikling af coronavacciner, hvor der p.t. er fire vacciner under udvikling.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


26. nov. 2020 - 06:21   26. nov. 2020 - 10:55

Cuba

Henrik Thejl
Dansker i Cuba
henrik_thejl@hotmail.com