09 Dec 2019  

KBH: Spredte skyer, let regn, 6 °C

Henrik Overgaard-Nielsen: Andre skal nok følge os ud af EU

Interview

Henrik Overgaard-Nielsen: Andre skal nok følge os ud af EU

Når vi i Storbritannien om kort tid har gennemført et succesfuldt brexit, vil der være andre lande, der vil være interesseret i det og følge efter, mener Henrik Overgaard-Nielsen, der sidder i EU-parlamentet for det britiske Brexit Party.

Henrik Overgaard-Nielsen (øverst) giver highfive til nyt medlem af EU-parlamentet for Brexit Party.
FOTO: European Parliament/CC 2.0
1 af 1

Stemmen er dyb og usædvanlig rolig.

Ja, Danmark skal nok komme ud af EU før eller senere, lyder det med overbevisning. 

Bare vent. Danmark skal nok komme ud af EU, for ligesom briterne ønsker danskerne ikke en EU-superstat. 
Henrik Overgaard-Nielsen

Stemmen tilhører Henrik Overgaard-Nielsen, der sidder i EU-parlamentet for det britiske Brexit Party. Som navnet antyder er han pæredansk, født på Frederiksberg i Danmark. Han flyttede imidlertid til Storbritannien i 1996.

Han er således den eneste danske EU-modstander i parlamentet.

Henrik Overgaard-Nielsen afviser alle påstande om, at Brexit Party er fremmedfjendsk. Mere om det senere. 

Nej til superstat

Henrik Overgaard-Nielsens far, Poul Overgaard Nielsen, var med til at stifte Folkebevægelsen mod EF i Danmark i starten af 1970'erne som medlem af Det Radikale Venstre. 

– Bare vent. Danmark skal nok komme ud. Hvis man spørger folk i ethvert EU-land, om de foretrækker en frihandelsaftale eller en EU-superstat, er der ingen tvivl. De vælger det første, siger Henrik Overgaard-Nielsen i en samtale med Arbejderen.

>> LÆS OGSÅ: Briterne vil selv bestemme – ude af EU

Han er en af partiets 29 medlemmer af EU-parlamentet. Han opstillede i Nordvestengland. Der sidder i alt 79 britiske medlemmer af EU-parlamentet, og Brexit Party er altså langt det største britiske parti i EU-parlamentet.

Henrik Overgaard-Nielsen
EU-parlamentet

Erfaringerne fra Danmark 1992-93

Henrik Overgaard-Nielsen har selv været aktiv EU-modstander i 40 år og deltaget i flere folkeafstemninger på nej-siden i Danmark. Han var en af lederne af nej-kampagnen op til folkeafstemningen om Maastricht-traktaten i 1992.

En af grundene til, at han gik ind i kampen for et "ægte brexit", er lige netop hans erfaringer fra Danmark.

I juni 2016 følte han i modsætning til de fleste i Storbritannien, at han "havde set det hele før". Minderne fløj tilbage til 2. juni 1992, da danskerne stemte nej til Maastricht-traktaten, men hvor ja-sigerne i Folketinget året efter fik omgjort resultatet, fordi de ikke kunne lide det.

Derfor vil han kæmpe med næb og kløer for det brexit, som 51,9 procent af befolkningen besluttede sig for i 2016. 17,4 millioner stemte ja til at forlade EU.

De beskylder Brexit Party for at være fremmed-fjendsk. Nej, vi er en broget størrelse med alle nuancer.

– Når vi i Storbritannien om kort tid skaber et succesfuldt brexit, vil der være andre lande, der vil være interesseret i det også. Det er sådan, at hvis befolkningen i EU får mulighed for at stemme om en frihandelsaftale eller en EU-superstat, tror jeg, et kæmpe flertal vil vælge frihandelsaftalen. Problemet er, at befolkningerne ikke får dén mulighed.

– Folkebevægelsen mod EU i Danmark kommer til at spille en stor rolle i at opsamle EU-modstanden fremover, mener Henrik Overgaard-Nielsen.

Tandlæge og EU-modstander

Henrik Overgaard-Nielsen er tandlæge. I 1999 startede han en klinik i Fulham, London. Han giftede sig med britiske Sharon Bierer. Han blev i 2015 formand for GDPC, der repræsenterer over 30.000 britiske tandlæger indenfor den samlede britiske tandlægeforening. I januar 2019 blev han genvalgt til posten.

Brexit Party blev oprettet i begyndelsen af 2019 og stiller op til valg i England, Skotland og Wales, men ikke Nordirland. Dets popularitet bygger på den totale ophobning af frustrationer i befolkningen over, at der er ikke er blevet leveret på det, der blev stemt for for tre år siden, skriver dagbladet The Guardian.

Brexit Party ønsker, at Storbritannien træder ud af EU, som det blev besluttet ved folkeafstemningen den 23. juni 2016.

Nigel Farage, en af lederne for brexitkampagnen i 2016, er formand for Brexit Party.

Brexit Party er ikke fremmedhadere

I mange danske medier fremstår Brexit Party imidlertid som fremmedhadere og racister?

– Ja, også herovre siger de, at vi er fremmedfjendske. Det er vi langtfra. Der er tale om en dæmonisering. Jeg selv har siddet i hovedbestyrelsen for Radikale Venstre i Danmark. Jeg har været EU-modstander hele mit liv.

– Den politiske bredde i Brexit Party er stor. Jeg selv sidder for eksempel her i Brexit Party i Nordvestengland på afdelingskontoret med en kvinde, der er tidligere kommunist. Vort parti er en broget størrelse med alle nuancer.

Henrik Overgaard-Nielsen følte efter den britiske folkeafstemningen i 2016, at "der måtte gøres noget", da det stod klart, at flertallet i det britiske parlament ikke ville lade det ske.

EU-parlamentet

Han blev valgt til EU-parlamentet med det formål at sikre et virkeligt brexit – at få Storbritannien ud af EU.

– Ja, jeg tror nu slet ikke på EU-parlamentet. Det burde afskaffes, og jeg er klar til at pakke rygsækken og tage hjem, så snart brexit er en kendsgerning, siger den "britiske dansker", der sidder i EU-parlamentets budgetkomité.

Henrik Overgaard-Nielsen bor i London og har to børn. Det ene, Laura Bierer-Nielsen, er i dag ansat i kampagnegruppen "Labour Leave". Den består af labourmedlemmer, der siden 2016 har kæmpet for brexit.

Parlamentet suspenderet

Hvad mener han om, at den nye konservative premierminister, Boris Johnson, i sidste uge suspenderede parlamentet i fem uger med virkning fra den 9. september og frem til den 14. oktober, blot to en halv uge før Storbritannien skal forlade EU den 31. oktober?

Jeg frygter, at premierminister Boris Johnson vil sælge os en EU-aftale, som ikke er en brexit – men en aftale, der kun er brexit-in-name only.

De fleste danske og britiske medier påstår, at forsøget er et parlamentarisk træk for at forpurre planerne om at forhindre et no-deal brexit – altså en "ordnet" aftale med EU om udtræden, som TV-stationen BBC for eksempel skriver.

– Jeg tror, at Boris Johnsons suspension af parlamentet er en form for distraktion. Parlamentet har faktisk tid til at debattere brexit. Problemet er, at parlamentet ikke ved, hvad det vil. De har haft tre år til at beslutte sig, men det eneste, de er enige om, er, hvad de ikke vil have, siger Henrik Overgaard-Nielsen.

De vil ikke have en no-deal.

>>LÆS OGSÅ: Tre måneder til brexit

Henrik Overgaard-Nielsen minder om, at den britiske regering under valgkampen i 2016 husstandsomdelte en folder til samtlige vælgere med en advarsel om, at hvis de stemte leave, ville det betyde, at Storbritannien skulle forlade både det indre marked og toldunionen. Argumentet var, at folk vidste præcis, hvad de stemte om.

Ingen brexitaftale

– Til de, der nu bekymrer sig over manglende demokrati ved suspensionen af parlamentet. Prøv at høre her. Det er noget, enhver britisk regering gør hvert eller hvert andet år.

Henrik Overgaard-Nielsen toneleje stiger en anelse.

– Jeg er bekymret for, at Boris Johnson ikke vil respektere brexit. Han har sagt, at han vil acceptere Theresa Mays brexitaftale, hvis bare det irske backstop fjernes. Til det vil jeg bare sige: Vi har brug for et rent brexit, og vi har brug for den nu, siger han.

Jeg forstår ikke, at Labour vil reformere EU. Ikke blot er reform umulig, men heller ikke ønsket!

Theresa Mays indgik i november 2018 en brexitaftale med EU. Aftalen gælder frem til 31. december 2020 – en såkaldt overgangsperiode – og derefter kan den forlænges, hvis parterne ikke er enige om den endelige skilsmisseaftale.

Ifølge aftalen skal Storbritannien fortsat deltage i EU's toldunion og det indre marked i overgangsperioden. Og langvarige uenigheder skal afgøres af EU-domstolen.

Det irske backstop betyder, at EU kan fastholde Nordirland i EU’s toldunion, og det vil sige hele Storbritannien, idet britiske politikere ikke kan acceptere, at der er en toldgrænse mellem Nordirland og resten af landet.

Brexit kun af navn

– Jeg frygter, at premierminister Boris Johnson vil sælge os en EU-aftale, som ikke er en brexit – men en aftale, der kun er brexit-in-name only – et brexit kun af navn. Det kalder folk allerede BRINO, siger Henrik Overgaard-Nielsen med en ironisk bemærkning.

Boris Johnson
Ben Stansall/AFP/Ritzau Scanpix

Han mener, at der er mange andre ting i brexitaftalen end backstoppet, der er dybt kritisable. Han frygter, at briterne vil blive en del af EU, uden at de får noget at skulle have sagt.

– Vi skal være en del af toldunionen, hvilket betyder, at vi ikke selv kan lave toldaftaler eller frihandelsaftaler med nogen andre lande, kritiserer Henrik Overgaard-Nielsen.

Han advarer om, at Storbritannien ikke vil have indflydelse på, hvad der sker i forhold til EU. I stedet vil alt blive dikteret fra EU, som binder briterne. Derfor ser Brexit Party-manden ikke pointen i at lave en aftale med EU. 

– I dét øjeblik, Storbritannien meddeler EU, at det sidste, man ønsker, er en no-deal, ja, så er der ikke så meget at forhandle om. Vi gør det klart for EU, at de kan diktere os alt muligt. Det er i øvrigt derfor, EU nu siger, at der ikke er mere at forhandle om, og at der ikke vil blive rokket ved brexitaftalen.


Henrik Overgaard-Nielsens twitter-side.

Forræderi mod brexit

Henrik Overgaard-Nielsen mener ikke, at den aftale, som Theresa May fik lavet med EU i november 2018, er et virkeligt brexit.

– Den er derimod et forræderi mod de 17,4 millioner mennesker, der stemt brexit i 2016, siger Henrik Overgaard-Nielsen, der lover, at hvis Boris Johnson insisterer på at få en brexitaftale i hus – med eller uden det irske backstop – "vil vi bekæmpe ham til det sidste".

Er du bange for, at brexit aldrig finder sted?

– Jeg håber, at brexit sker. Men i tre år har flertallet i Underhuset forsøgt at stoppe brexit. Det er i sig selv udemokratisk. De fleste parlamentarikere har sagt, at de vil respektere brexit. Men det sker ikke. Den eneste krise, vi har, er ikke en brexitkrise, men en demokratisk krise.

– Jo, jeg er bange for, at parlamentarikerne vil forsøge at forhindre brexit. De siger, at de for alt i verden vil forhindre et no-deal brexit – men hvad de i virkeligheden vil, er at gå tilbage til folkeafstemningen om EU i 2016. De vil have en ny folkeafstemning.

Den nye folkeafstemning

– The Remainers ønsker en eksakt kopi af folkeafstemningen fra 2016. De taler i øjeblikket om brud på demokratiet, fordi premierministeren har suspenderet parlamentet. Det er til at grine over. Liberaldemokraternes leder siger endda, at selv hvis det atter bliver et leave ved en eventuel ny folkeafstemning om brexit, vil hun ikke acceptere resultatet.

– Derfor synes jeg, at vi burde gå over til at kalde Liberaldemokraterne for "Liberal Anti-demokraterne".

I tre år har flertallet i Underhuset forsøgt at stoppe brexit. Det er i sig selv udemokratisk.
Henrik Overgaard-Nielsen 

Henrik Overgaard-Nielsen tror, at de 17,4 millioner, der stemte brexit i 2016, i øvrigt ville gøre nøjagtigt det samme endnu en gang, hvis det lykkes for tilhængerne af en ny folkeafstemning at få deres vilje.

– Folk har ikke skiftet holdning til EU, vurderer den britiske EU-modstander med de danske rødder.

Kritik af Labour

Henrik Overgaard-Nielsen har heller ikke meget til overs for EU-politikken i det socialdemokratiske oppositionsparti Labours ledelse. Den går ind for EU og anbefalede briterne at stemme remain i 2016. I dag har Labours leder, Jeremy Corbyn, foreslået en samlet plan for at hindre et no-deal brexit.

>> LÆS OGSÅ: Labour kræver ny afstemning om brexit

Labours plan går ud på først at vælte Boris Johnson med et mistillidsvotum før brexit den 31. oktober, derefter skulle Corbyn stå i spidsen for et forretningsministerium – i en begrænset tidsperiode – inden der bliver udskrevet parlamentsvalg.

Labour ønsker at udsætte skilsmissen fra EU og forhandle en ny aftale på plads, hvor Storbritannien indgår i en toldunion med EU.

Hvis parlamentsvalget bliver en realitet, vil Labour føre kampagne for en folkeafstemning om betingelserne for brexit. Herunder skal vælgerne også spørges, om de ønsker at blive i EU.

Lederne af Labour, Corbyn, McDonell og Abbott har ellers sagt 50 gange, at de respekterer resultatet af folkeafstemningen i 2016, og at vi skal forlade EU. Det er de faktisk valgt på ved parlamentsvalget i 2017. Men de gør noget andet.

– De vil have en anden folkeafstemning og vil føre kampagne for at omgøre resultatet fra 2016, så Storbritannien forbliver i EU. Det er ikke, hvad de er valgt på i 2017 – så det er i bund og grund udemokratisk, hvad de gør nu, siger Henrik Overgaard-Nielsen.

"Labour bliver udraderet"

– Jeg forstår ikke, at Labour ved endnu en folkeafstemning vil føre kampagne for at forblive i EU og reformere det. Min korte tid i EU-parlamentet har lært mig, at reform hverken er mulig eller ønsket! 

Den danske brite "forstår" slet ikke labourledelsens prioriteringer i EU-politikken.

– I Nordvestengland, hvor jeg blev valgt i maj, har jeg mødt masser af labourvælgere, der fortæller mig, at de har stemt på partiet hele deres liv, men at de stemte for at forlade EU i 2016. Fem millioner labourvælgere stemte for brexit i 2016, beretter Henrik Overgaard-Nielsen, der forudser, at Labour ved et parlamentsvalg vil blive udslettet i industriområderne i det centrale og nordlige England.

EU-tilhængerne vil have en anden folkeafstemning og omgøre resultatet fra 2016, så Storbritannien forbliver i EU.

– Labourledelsen er ligeglade med de fem millioner brexittilhængere, der stemmer på Labour. I stedet tager Labour udgangspunkt i de synspunkter, man har i store dele af London, der er pro-EU, siger Henrik Overgaard-Nielsen.

Skræmmekampagnen

Hvor slem er skræmmekampagnen i forhold til udsigten til et no-deal brexit?

– Der er et nyligt eksempel, hvor en EU-tilhænger sammenlignede et no-deal med Anden Verdenskrigs rædsler. Han mente, at brexit er at sammenligne med bombningerne af britiske byer, at brexit er at sammenligne med en hel generation af unge mænds død – med drab på seks millioner jøder. Jeg troede ikke, at Project Fear kunne blive værre.

Henrik Overgaard-Nielsen optræder fra tid til anden i britiske medier.

– Jeg sidder her med advarsler fra erhvervslivets top om faren ved at forlade EU. Alle overskrifterne siger, at det vil blive svært at klare sig udenfor EU og konkurrere.

– Overskrifterne er fra 2003, hvor vi diskuterede, om Storbritannien skulle gå ind i euroen. Men det er de samme argumenter, de bruger i dag. De samme skræmmemetoder. Dém kender vi fra Danmark, slutter Henrik Overgaard-Nielsen.

Et uddrag af artiklen kan downloades og printes i PDF her

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. sep. 2019 - 09:49   04. sep. 2019 - 10:51

Storbritannien

ah@arbejderen.dk
Rød Bog: Henrik Overgaard-Nielsen
  • 60 år og tandlæge.
  • Født på Frederiksberg i Danmark, men flyttede til Storbritannien i 1996.
  • Bor i London, britisk gift, to børn.
  • Hans far, Poul Overgaard Nielsen, var med til at stifte Folkebevægelsen mod EF i Danmark i starten af 1970'erne som medlem af Det Radikale Venstre. 
  • Har været aktiv EU-modstander i 40 år og deltaget i flere folkeafstemninger på nej-siden i Danmark.
  • Var en af lederne af nej-kampagnen op til folkeafstemningen om Maastricht-aftalen i 1992.
  • Valgt til EU-parlamentet for Brexit Party i Nordvestengland.
  • Brexit Party ønsker, at Storbritannien træder ud af EU, som det blev besluttet ved folkeafstemningen den 23. juni 2016.
Resultatet af Brexit
  • Folkeafstemningen fandt sted den 23. juni 2016. 
  • 46,5 millioner britiske vælgere kunne deltage i folkeafstemningen.
  • 72,2 procent af de stemmeberettigede deltog.
  • 51,9 stemte for at forlade EU – det svarer til 17.410.742 stemmer
  • 48,1 stemte for at blive i EU – 16.141.241 stemmer.
  • 26.033 stemmer blev afvist.
  • I England og Wales stemte et flertal for at forlade EU.
  • I Nordirland og Skotland stemte flertallet for at blive i EU.
  • I 62 procent af alle valgkredse, hvor partiet Labour dominerer, stemte et flertal for at forlade EU ved folkeafstemningen i 2016.

Kilde: BBC